ITS fjerner trængsel for en brøkdel af motorvejspengene
I går bevilgede Folketinget syv milliarder kroner til at udbygge en række hårdt pressede motorvejsstrækninger, men med bare en brøkdel af pengene til ITS, kan man faktisk fjerne 20 procent af trængslen.
Læs også
-
Småpenge til at optimere lyssignaler kan fjerne lange bilkøer
Læs mere om
Penge til Intelligent Trafikstyring i stedet for nye veje kan snildt flytte 20 procent af trængslen, lyder det fra næstformand Svend Tøfting i ITS Danmark.
»Teknologien er klar. Og hastighedsstyringen er den, der ligger tættest på. Det kan gøres ret billigt, så investeringen er tjent ind på et år. Dynamiske hastighedssystemer kombineret med overvågning på hele motorvejsnettet kan laves for 500-700 millioner kroner, og langt billigere, hvis det kun er på de belastede strækninger,« siger han.
Intelligente Trafik Systemer, der styrer adfærd, er først nu ved at blive et hot tema herhjemme, hvorimod andre lande som Tyskland i mange år har anvendt ITS for at få trafikken til at flyde. Og det hjælper, siger Svend Tøfting.
»Erfaringsmæssigt kan ITS hæve kapaciteten med 10-15 procent, afhængigt af hvilke midler man tager i brug. Anvender man hele spektret, inklusive roadpricing, der gør det dyrere at køre, når der mangler kapacitet på vejene, kan man fjerne op til 20 procent,« vurderer Tøfting. Og mere behøves ikke:
»Der er ikke brug for at flytte 50 procent. Man skal kun flytte ned til en kapacitetsgrænse på 85-90 procent. Så flyder trafikken jo. Dertil kræves en dynamisk model, hvis præmis er, at der skal være luft, og at trafikken ikke sander til, og så skal prismodellen justeres efter det,« forklarer Svend Tøfting.
En grundtese er, at hvis man skaber 10 procent kapacitet ved f.eks. vejbyggeri, vil den blive taget, og trafikken sande til igen, hvis det kun er tiden, der er parameter. Men hvis du styrer med et økonomisk parameter, kan man lave incitamenter, der ikke lukker det hul:
»Det er strækningsbaseret roadpricing et eksempel på, så det om morgenen, hvor der er meget kø, vil komme til at koste dobbelt så meget at køre mellem 8 og 9 som senere på dagen. En prisdifferentieret kørsel vil fjerne folk fra de belastede strækninger på de belastede tidspunkter,« siger Svend Tøfting., der ikke tror, ITS helt kan erstatte vejene:
»Men det er et klart alternativ. Og når bilerne om 20-25 år kan platoone, dvs. kobles sammen i stænger, vil ITS give en voldsom kapacitetsstigning. Men selv om vi i dag kører i hver sin bil, vil det hæve både sikkerhed og vejkapacitet, hvis vi kører med nogenlunde samme hastighed,« siger han.
I Tyskland bliver bilerne styret med hård hånd
Omkring München, Hannover og Frankfurt får bilisterne besked om nu at køre 80, nu 60 km i timen. De bliver styret skrapt med konstante hastigheder og samtidig overvåget, så man har fået en flydende trafik og meget mere kapacitet.
Supplementet med at anvende nødspor i spidsbelastninger skal der nu laves forsøg med på Helsingørmotorvejen.
»Der skal også snart laves forsøg med rampedosering, dvs. at man ikke pumper flere biler ud på motorvejen, end der er plads til. For hvis først vejene kører på grænsen, får 2-3 biler ekstra trafikken til at gå helt i stå,« forklarer Svend Tøfting.
Et flertal i Folketinget har sat 600 millioner kroner af til its frem til 2014. Deraf blev der i foråret disponeret en fjerdedel, i går kom endnu 150 millioner kroner oveni. De penge skal fortrinsvis gå til hastighedsstyring på Amagermotorvejen. Resten af pengene bliver disponeret om et par år.
