Klima bliver vores man on the moon-projekt
Er mængden af CO2 i atmosfæren øget betydeligt gennem de seneste 200 år? Ja. Er forøgelsen menneskeskabt? Ja. Er CO2 en drivhusgas, som tilbageholder varmestråling omkring Jorden? Ja. Findes der andre klimamekanismer? Ja, mange. Kan disse mekanismer overskygge CO2'ens betydning som klimafaktor? Muligt, men mindre sandsynligt.
Sammenhængen mellem CO2 og klima blev formuleret klart og tydeligt for 113 år siden i et imponerende videnskabeligt paper fra den svenske forsker Svante Arrhenius (London, Edinburgh, and Dublin Philosophical Magazine and Journal of Science, april 1896) - se også ing.dk/k#77r6:
»... If the quantity of carbonic acid increases in geometric progression, the augmentation of the temperature will increase nearly in arithmetic progression ...« Arrhenius beregnede eksempelvis, at temperaturen i klodens arktiske egne ville stige med 8-9 grader, hvis atmosfærens CO2-indhold øgedes med en faktor 2,5-3.
Lige siden er både størrelsen af de menneskeskabte klimaforandringer, fortegnet, mekanismerne og timingen blevet diskuteret igen og igen, og det vil fortsætte langt ud i fremtiden. Vurderingen af de mulige klimaforandringer bygger på modelberegninger, dvs. fremtidsscenarier med sammenvejninger af kendte mekanismer og data. Modellerne har mangler, alligevel findes bedre værktøj ikke. Er forskningen sikker? Nej. Skal vi stoppe op og vente på forskningen? Nej.
Det sidste nej er ikke forskning. Det er politik. I politik ser man, at der er en betydelig risiko for klimaforandringer. Der er en kommende mangel på (i hvert fald flydende) fossilt brændstof. Og der er et storpolitisk, som minimum et regionalt, risikomoment ved at lade samfundets energiforsyning afhænge af importerede fossile brændstoffer fra mindre stabile eller utroværdige parter.
De tre faktorer peger samme vej. De tre argumenter er hver især stærke nok til at drive en strategisk analyse, og de udstikker i øvrigt også nogle væsentlige overordnede rammer for fremtidig succesfuld virksomhedsledelse i en række brancher og virksomheder.
Derfor er det tid at komme videre i det politiske domæne. "Man on the moon"-projektet for klima og energi venter i de kommende år. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen formulerede det smukt 16. november 2008 til Venstres landsmøde:
»Hvad angår Danmark, der vil jeg sætte det meget ambitiøse mål, at vi skal gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie, kul og gas. Vi skal skabe et fossil-frit Danmark, vi skal skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark,« lød det.
Foghs melding gennemsyrer endnu ikke det daglige politiske liv. Ikke desto mindre er det her, den ingeniørmæssige udfordring ligger. Opgaven ligger klar, nu skal den løses.
