Steen Riisgaard: »Skab et marked for bioethanol«
Interview: Politikerne et klart valg, mener Novozymes' Steen Riisgaard: Bliv ved med at brænde halmen på kraftværkerne og spar mest CO2. Eller lav halmen til 2. generations bioethanol - og få en grøn transportsektor, vækst og job i tilgift.
Novozymes' direktør Steen Riisgaard er overbevist om, at 2. generations bioethanol er klar. »Nu skal vvi bare finde ud af med os selv: Vil vi, eller vil vi ikke,« siger han. (Foto: Das Büro)
Læs også
Læs mere om
Steen Riisgaard tøver ikke længe på spørgsmålet om, hvilket godt råd, han ville give Lars Løkke Rasmussen, hvis han skulle finde på at spørge Novozymes-direktøren til råds:
»Stil krav om 10 eller 15 procent bioethanol i benzinen - skab et marked. Kig på Sverige, så ved man, hvordan man gør,« siger Steen Riisgaard og langer i samme åndedrag ud efter tilskuddet til halmafbrænding på kraftværkerne:
»Sørg for, at bioethanol kan få det samme tilskud. Garanter det i en årrække.«
Steen Riisgaard er helt overbevist om, at 2. generations bioethanol nu er klar.
»Vi og andre har møffet og brugt rigtig mange penge på at udvikle 2. generations bioethanol, og nu er vi kommet dertil, hvor det begynder at blive alvor. Hvor man ikke længere kan sige 'det er vel nok sjovt, lad os donere et par millioner til forskning'. Nu er det seriøst, nu skal vi have det implementeret. Og det kræver en helt anden politisk beslutningskraft end at uddele forskningshåndører.«
»Nu skal vi finde ud af med os selv: Vil vi, eller vil vi ikke?«
"Halmtilskuddet", som Steen Riisgaard sigter til, er et beløb på 7-800 kroner pr. ton halm, som Novozymes har regnet sig frem til, at kraftværkerne i Danmark i dag modtager for at brænde halm af.
»Det er jo ikke noget, som nogen har lyst til at reklamere med. Ingen har villet fortælle os, hvad tallet er.«
Steen Riisgaard erkender, at CO2-mæssigt giver halm-biomassen mest udbytte som brændstof i kraftværker. Men der er for ham andre argumenter. Det vigtigste er, at værdien af flydende brændsel er tre-fire gange højere pr. energienhed end værdien af el. Det betyder, at værditilvæksten ved at forvandle halm til bioethanol er højere end ved at lave halm til el. Og kan oversættes til markedsmuligheder, fabrikker og arbejdspladser.
»Hvis vi bruger det argument, så får vi skabt mest værdi i Danmark ved at lave halmen til bioethanol.«
Argumentationen fortsætter med, at vi i Danmark har hele infrastrukturen til at samle halmen sammen.
»Det er jo genialt. Så skal vi bare bygge fabrikkerne.«
Og så må elværkerne ellers finde noget andet at lave strøm af. Dog behøver det ikke at være helt sort/hvidt. Halmen kan som i Dong/Inbicons model deles op i fraktioner; cellulosen til bioethanol, lignin som brændstof i kraftværkerne og hemicellulosen, C5-sukkeret, til foder eller bioethanol.
»Det kan godt være, at Inbicon ikke er så langt endnu. Men vi skal nok hjælpe dem, så de kommer det,« lyder det fra Steen Riisgaard. Perfekt synkroniseret med en nylig pressemeddelelse om, at Inbicon og Novozymes nu vil samarbejde endnu mere om at optimere processerne.
Elbilerne batter først noget senere
Argumentet i forhold til elbilerne er, at Riisgaard ikke tror på, at elbiler på 20-årssigt vil betyde noget væsentligt for transportsektorens CO2-regnskab. Der skal gøres noget indtil da.
Mener du, at vi kan erstatte 25 procent af vores benzin med bioethanol om fem år?
»Ikke om fem år. Ti år.«
Spejder man i fremtiden efter penge, så forventer Riisgaard - Danmark eller ej - en klar stigning i bioethanolens betydning for Novozymes. I dag udgør 1. generation 17-18 procent af omsætningen. Med 2. generations bioethanol kan det komme over 20.
»Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at 2. generation rigtig begynder at få stor impact før i 2013. Selv med medvind og solen i ryggen.«
»Nu kommer vi jo ud og viser, at man kan producere i USA med vores enzymmiks. Pilotanlæggene må arbejde med det miks i et års tid. Først derefter tør de vel designe deres fabrikker. Og lad os så sige, at det tager to år at bygge nye fabrikker. Så med udgangen af 2012 - begyndelsen af 2013 - der kan man forestille sig, at folk er kommet i gang. «
Læs hele interviewet i Ingeniøren nr. 49
- eller hvis du er abonnent: Log på og følg link nederst.
Fakta: Steen Riisgaard
Født: 1951
Uddannelse: Cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet
Karriere: Novo (1979-2000), Novozymes A/S, adm.dir., siden aktiviteterne i 2000 blev udskilt fra Novo Nordisk A/S
