Kinesiske kulkraftværker, som her Tuoketo Power Station i det indre Mongoliet, er et af symbolerne på forældet energiteknologi. På COP15 skal deltagerne blandt andet diskutere, hvordan mere avancerede energiteknologier kan spredes hurtigt. (Arkivfoto)
Grøn teknologi til ulande vil skæppe i ingeniørernes kasse
Skal kloden have et globalt regeringsorgan, der bruger industrilandenes penge til at købe grønne teknologier og placere dem de steder i udviklingslandene, hvor de kan fortrænge mest CO2? Teknologioverførsel bliver et af de store slagsmål under COP15.
Fakta
Tema
Læs også
Langt de fleste lande i verden har ikke skyggen af chance for at købe de grønne energiteknologier, som i disse år vinder udbredelse i de rigeste lande.
En af klimatopmødets helt store opgaver bliver derfor at opfinde et globalt system, der kan sikre en hurtig spredning af avancerede energi- og tilpasningsteknologier i udviklingslandene, herunder fremtidige emissions-giganter som Kina og Indien.
Hvis det under klimatopmødet lykkes FN-landene at nå til enighed om at etablere en stor FN-pengetank, der skal hjælpe med at finansiere klimaprojekter i ulandene, vil der åbne sig nye store markeder for rådgivervirksomhederne.
»Får vi en ambitiøs aftale, forventer vi en mulighed for en forretningsportefølje inden for såvel klimagas reduktion som spildevand og infrastruktur i en lang række af de økonomisk vækstende lande i Asien, men også i Indien og Østeuropa kommer der til at ske mere,« siger Rambølls klimadirektør, Hanne Christensen. Kommer en sådan aftale derimod ikke i hus, vil disse lande fortsat ikke have råd til at investere i nye klimateknologier.
Men John Nordbo, der er leder af Verdensnaturfondens klimaprogram, advarer mod at tro, at topmødet i København vil give så positive resultater.
»Det sandsynlige resultat er, at landene aftaler en løs og i økonomisk henseende uforpligtende struktur for institutioner og mekanismer, der skal styre teknologioverførslen. Der er meget lille sandsynlighed for, at de rige lande vil forpligte sig til at overføre mange penge til de nye institutioner,« siger John Nordbo.
Dette scenarie bygger han på, at der i de seneste års forhandlinger kun er sket minimale fremskridt i forhandlingerne. Status er dog, at der i øjeblikket er enighed om de rammemodeller for teknologioverførsel, som københavnerforhandlingerne skal koncentrere sig om.
Forhandlerne skal forsøge at nå til enighed om fire hovedpunkter:
- Et globalt, udøvende organ for teknologi-aktiviteter.
- Teknologi-mekanismer.
- Teknologi-centre.
- MEF-initiativet
Læs mere i Ingeniøren nr. 49
- eller, hvis du er abonnent, følg linket nedenfor
