12 aftaler. Det er indtil videre det magre resultat af Københavns Energis anstrengelser for at få kommunens borgere til at koble sig fra kloaknettet og i stedet lede regnvandet direkte ned i jorden. En nødvendighed, hvis man skal kunne håndtere fremtidens kraftigere regnskyl.

Som en gulerod har Københavns Energi, der har ansvaret for byens kloakker, åbnet op for, at borgerne kan få refunderet op til 40 procent af deres tilslutningsbidrag, hvis de vælger at koble deres regnvandsafledning fra kloaknettet. De 40 procent svarer i 2009-priser til en refusion på 21.794 kroner.

Ifølge Niels Bent Johansen, der er udviklingschef i forsyningsområdet Vand & Afløb hos Københavns Energi, viser afdelingens beregninger, at hvis en tredjedel af de befæstede arealer i byen bliver afkoblet fra kloaksystemet og i stedet håndterer regnvandet lokalt, vil man være i stand til at håndtere den forventede øgning af nedbørsmængden på 30 procent.

Og selv om det vil koste kommunen store summer i refusion, hvis hver tredje husstand kobler sig af kloakken, er det stadig klart den billigste måde at ruste kommunen til de øgede nedbørsmængder, forklarer Niels Bent Johansen.

»Hvis vi tager det udgiftsmæssigt mest pessimistiske regnestykke, hvor alle husstande i kommunen siger ja tak til en refusion, så vil det koste omkring 20.000 kroner gange 250.000 husstande – altså cirka fem milliarder kroner,« siger han og tilføjer:

»Lykkes vi ikke med at få nok husstande afkoblet fra kloaksystemet, så vil vi skulle udbygge 1.000 km ledning til en pris af 10.000 kroner pr. meter. Inklusiv udgifter til nye bygværker osv. vil det komme til at koste borgerne 10-15 milliarder kroner. Ved at bruge afkoblingsløsninger, vil borgerne altså i runde tal kunne spare op til ti milliarder kroner.«

Ikke mulighed for tilstrækkelige incitamenter
Det har dog vist sig at være sværere end forventet at få entusiasmen for projektet til at smitte af på kommunens borgere. Københavns Energi har nu i snart et år ved hjælp af annoncer og opslag forsøgt at få borgerne med på vognen.

Ambitionen var 500 henvendelser og 50 færdige aftaler i løbet af det første år, men nu hvor året er ved at være gået, ligger resultatet på 170 henvendelser og 12 færdige aftaler. Derudover er 19 andre husstande blevet godkendt, men mangler stadig den endelige aftale.

Sektionsleder hos Vand & Afløb i Københavns Energi, Allan Broløs, erkender, at man nok har været for optimistisk. Han mener, at den manglende interesse fra borgerne skyldes, at der ikke er mulighed for at give dem tilstrækkeligt gode incitamenter. Kommunens betalingsvedtægt for spildevandsanlæg foreskriver nemlig, at der højst må tilbydes en refusion på 40 procent af tilslutningsbidraget. Og det er ikke tilstrækkeligt, mener han.

»Selve afkoblingen fra kloaknettet skal foretages af en autoriseret kloakmester. Så man skal selv stå for nedgravningen og tilslutningen af faskinen, ellers bliver der ikke meget til overs,« fortæller han.

Regeringen kan sætte skub i tingene
Derfor er det på nuværende tidspunkt kun de særligt miljøinteresserede, der viser interesse for at få installeret en faskine, fortæller Allan Broløs. Han så gerne, at kommunen kunne tilbyde en større refusion. Alternativt ville det også kunne sætte skub i tingene, hvis regeringen tog sagen op og fik alle kommuner i gang med at motivere borgerne, vurderer han.

»Jeg tror, det ville give en helt anden interesse hos befolkningen, hvis regeringen satte fokus på det. De har jo i forvejen meget fokus på miljøet og klimaet, så det ligger vel lige for at tage det op,« siger han.

I første omgang kører Københavns Energi videre på egen hånd. Næste år er ambitionsniveauet skruet lidt ned, men målet er stadig at udbrede interessen for at løse de problemer, som de voldsommere regnskyl giver.

»Vi kører videre til næste år, og dér skal vi op på 200 henvendelser. Koste hvad det vil,« siger Allan Broløs.