Seniorforsker Rasmus T. Tonboe fra Danmarks Meteorologiske Institut, der har leveret animationerne til Ing.dk, påpeger, at animationerne viser, at der er sket store forandringer i Arktis de seneste år.
»Den gamle polaris er stort set forsvundet, og isdækket er generelt meget tyndere, og så betyder en varm sommer væsentligt mere, hvilket giver større sandsynlighed for, at der bliver isfrit,« siger Rasmus T. Tonboe.
Udviklingen med isen giver således en større sandsynlighed for at det bliver muligt at udføre gennemsejling af Polhavet om sommeren enten i Nordøstpassagen eller i Nordvestpassagen. Der vil dog stadig være vanskelige isforhold og endda med flere skruninger i isen samt isbjerge.
»Det er en dramatisk ændring, og det er overraskende, at det er gået så hurtigt, for det havde modellerne ikke forudsagt,« siger Rasmus T. Tonboe.
Se selv udviklingen her:
Animation: Se havisen i Arktis skrumpe over 30 år
Havisen i Arktis er de seneste år blevet tyndere, yngre og dækker et mindre areal, lyder det fra forskerne igen og igen. Se udviklingen med dine egne øjne her.
Isens tykkelse er herover målt i februar i 2000 til 2009. Det hvide er polaris, mens det grå er den tynde vinteris.
Både målinger med ubådssonar og modelsimuleringer viser, at isen generelt er blevet tyndere. Den ældste og dermed tykkeste is er blevet erstattet af yngre og tyndere is. Især reduktionen af tyk polaris siden 2002 har gjort isdækket følsomt og skrøbeligt overfor sommerens vejrforhold.
Animation: Rasmus T. Tonboe/DMI
Modelsimuleringerne herover viser, hvordan havisen i Arktis har bevæget sig rundt i 2000-2004. Farverne viser alderen og de hvide områder markerer is, der er over et år gammel, mens de grå områder er is med en alder på under et år.
Den arktiske havis dækker maksimalt 13-15 millioner km2 og mindst 3-5 millioner km2
Til sammenligning dækker Grønland 2.2 mio. km2, Sverige 0.53 mio. km2, Norge 0.32 mio. km2, Island 0.10 mio. km2 og Danmark 0.043 mio. km2.
Animation: Rasmus T. Tonboe/DMI
Her ses satellitkortlægning af isens sommerminimum siden 1979. Linjerne viser middeludbredelsen. Det ses tydeligt, at der specielt siden 2000 har været nogle meget lave år.
Isudbredelsen er nogenlunde stabil indtil slut 70’erne hvor man begynder systematiske målinger med satellit. Siden 1978 har man haft kontinuær dækning dagligt.
I starten af 80’erne udfylder polaris det meste af Polhavet hele året. I slut 80’erne og indtil midt 90’erne sker der et skift i trykforholdene, der betyder, at meget af den ældste is bliver vasket ud.
Selv om tryksystemerne delvist bliver mere ‘normale’ i slut 90’erne er Beaforthavet i højere grad et vinterisområde og reduktionen af polaris fortsætter.
Reduktionen af polaris er særligt dramatisk siden 2002 og havisen er tyndere og mere sårbar overfor sommerens afsmeltning.
Animation: National Snow and Ice Data Center
03. dec 2009 kl 16:26
Betyder det noget i den store sammenhæng?
Det ville være interessant at se samme animation for perioden 1940 til midten af 70'erne, hvor man var bekymrede for en kommende istid, fordi den globale temperatur faldt.
For tiden er solplet aktiviteten på et absolut minimum, med en mindre udstålinng hvor den globale temperatur er konstant. Mon ikke vi ser at isen vokser igen i arktis..
Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Amerikanske atomubåde har i to omgange med cirka 10 års mellemrum foretaget punktvise sonarmålinger af havisens tykkelse ved Nordpolen. Disse sparsomme data giver nu forskere anledning til at lave modelberegninger for det arktiske ishav. Modelberegningerne ÅR for ÅR er således fri fantasi. Der findes ingen data om isens tykkelse år for år.
Først kom disse forskere med alarmerende meldinger om, at isens udbredelse bliver mindre og mindre år for år. Nu hvor isen omkring Nordpolen siden 2007 har bredt sig mere end en million kvadratKILOMETER, så er det isens tykkelse, der er alarmerende. Disse forskere bevæger sig rundt på tynd is, og giver indtryk af at de uden videnskabelige data kan gå på vandet.
Hmm
Isudbredelsen er nogenlunde stabil indtil slut 70’erne hvor man begynder systematiske målinger med satellit.
Hvordan ved man det? Det e jo et ret stort område og ikke et sted hvor folk lige kommer forbi.
Vh Troels
Re: Hmm
Isudbredelsen er nogenlunde stabil indtil slut 70’erne hvor man begynder systematiske målinger med satellit.
Hvordan ved man det? Det e jo et ret stort område og ikke et sted hvor folk lige kommer forbi.
Det er ikke rigtigt da man har gamle målinger af divisen syd for Grønland. Mængden af drivis er et udtryk for fortyndingen af parkisen.
03. dec 2009 kl 17:08
Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Jeg vil antage at det er volumet der er den afgørende faktor.
Re: Re: Hmm
Det er ikke rigtigt da man har gamle målinger af divisen syd for Grønland. Mængden af drivis er et udtryk for fortyndingen af parkisen.
Nu er isen jo lidt mere end ud for Sydgrønland, så jeg vil mene at det er et ret tynd grundlag at drage konklusioner på.
Vh Troels
Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Amerikanske atomubåde har i to omgange med cirka 10 års mellemrum foretaget punktvise sonarmålinger af havisens tykkelse ved Nordpolen.
Du har ret i at offentligheden kun har fået disse målinger at se.
Imidlertid har US Navy foretaget langt flere målinger end dette, helt tilbage fra Nautilus.
Disse målinger har USAnske forskere med passende høj sikkerhedsgodkendelse har haft adgang til siden Al Gore var vice-præsident.
Poul-Henning
03. dec 2009 kl 18:08
Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Det ville være interessant at se samme animation for perioden 1940 til midten af 70'erne, hvor man var bekymrede for en kommende istid, fordi den globale temperatur faldt
- se fx. her:
http://www.klimadebat.dk/forum...7363
og her:
http://www.klimadebat.dk/forum...7343
Ikke megen is(tykkelse) dér! :)
Re: Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Poul-Henning Kamp
For nylig (September) udtalte professor i oceanografi og direktør for Nansen-centeret i Bergen Ola M. Johannessen at vore data om havisens tykkelse er alt for spinkle til at medføre nogen videnskabelig konklusion end sige videnskabelig modelberegning. Johannessen har mig bekendt adgang til alle indsamlede data.
Re: Re: Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Johannessen har mig bekendt adgang til alle indsamlede data.
Det tvivler jeg meget på, USA har ikke ladet nogen udlændinge i nærheden af disse data.
Se f.eks et af videnskabelige arbejder der kom ud af ubådsdata her:
http://www.agu.org/pubs/crossr...html
Det kan være at der er udgivet "value added" uklassificerede data, der ikke afslører ubådenes færden, men de rå data er det meget få forskere der har set.
Arbejdet med disse data foregik under bevogtning, på en flådebase.
Poul-Henning
Re: Re: Re: Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Denne ABSTRACT er udgivet 9. august 2009. Altså før Johannessens udtalelse om datavaliditet. Den kender han helt givet, og har alligevel sagt, at de indsamlede data er for spinkelt et grundlag til en videnskabelig konklusion.
03. dec 2009 kl 20:36
Relevant og interessant info:
"Isen i Arktis snyder satellitter":
http://jp.dk/klima/videnskab/a....ece
Re: Re: Re: Re: Re: Først isens udbredelse - så isens tykkelse
Denne ABSTRACT er udgivet 9. august 2009.
Henvisningen blev alene brugt, fordi den nævnte omfanget af ubådsdata, for at imødegå den ovenfor bragte påstand om ubådsmaterialets spinkelhed.
Poul-Henning
03. dec 2009 kl 22:11
Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Til din orientering:
Det er rigtigt at der i en periode i halvfjerdserne blev offentliggjort ca. 7 videnskabelige arbejder som forudsagde en ny istid. Det er ligeledes korrekt at medierne fokuserede på disse arbejder.
De var formentlig mere opsigtsvækkende end de ca 40 arbejder der forudsagde en temperaturstigning.
I dag er der - så vidt jeg ved - stadig ca. én ud af fem klimaforskere der går ind for at opvarmningen ikke er menneskeskabt. Det er ganske naturligt at en del går mod strømmen. Og ligeledes naturligt at medierne fokuserer på det der sælger.
Det er så vores ansvar at være seriøse og gå i dybden.
03. dec 2009 kl 22:53
Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Der var langt flere videnskabelige artikler fra halvfjerdserne der fortudsage en opvarmning af kloden end det modsatte.
Karsten Pedersen ved simpelt hen ikke hvad han snakker om. Han plabler løs fra et oplysnings niveau grundlagt på uvidenhed og bør således behandles derefter. Det er dog rigtigt at medierne fremlagde det således i 70érne, men det understreger bare min pointe at manden intet ved. Des videre er Karsten Pedersen´ form form argumentation er intet mindre end en stråmand med det mål at mudre debatten ang hvad vi skal gøre.
Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Der var langt flere videnskabelige artikler fra halvfjerdserne der fortudsage en opvarmning af kloden end det modsatte.
Karsten Pedersen ved simpelt hen ikke hvad han snakker om. Han plabler løs fra et oplysnings niveau grundlagt på uvidenhed og bør således behandles derefter. Det er dog rigtigt at medierne fremlagde det således i 70érne, men det understreger bare min pointe at manden intet ved. Des videre er Karsten Pedersen´ form form argumentation er intet mindre end en stråmand med det mål at mudre debatten ang hvad vi skal gøre.
Hej Jacob,
Jeg er overbevist om at Karsten Pedersen udtaler sig efter bedste evne og hans bedste viden. Det er offentlig viden at nogle var bekymrede for en ny istid i 70'erne, hvorfor hans udsagn ikke er usandt.
Hvis du sidder inde med en anden viden, syntes jeg at du skal oplyse os andre om det, samt hvor du har det fra.
... ved simpelt hen ikke hvad han snakker om. Han plabler løs fra et oplysnings niveau grundlagt på uvidenhed og bør således behandles derefter... men det understreger bare min pointe at manden intet ved. Des videre er Karsten Pedersen´ form form argumentation er intet mindre end en stråmand med det mål at mudre debatten ang hvad vi skal gøre.
Oplys ham i stedet for at fortælle ham hvor lidt han ved.
At bruge ord som plabrer siger mere om dig end om ham og det hører ikke hjemme i en saglig debat.
At kalde ham uvidende er helt hen i skoven, uanset hvor ret du har. Og du underbygger ikke engang det du selv skriver med noget som helst.
At kalde ham for stråmand og sige at han mudrer debatten har du intet belæg for at skrive.
Brug argumenter, hvis du ved bedre, i stedet for at tillægge andre holdninger og kalde andre nedladende ting. For det vinder du ingen diskussioner med.
Vh Troels
Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
@Lars
I dag er der - så vidt jeg ved - stadig ca. én ud af fem klimaforskere der går ind for at opvarmningen ikke er menneskeskabt.
- jeg er meget enig i, at man skal gå i dybden.
Vi må have at vide, hvilken forsker/forskere, der ikke mener at den menneskelige faktor ikke har indflydelse på klimaet?
Mvh. Per A. Hansen
04. dec 2009 kl 11:14
Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Vi må have at vide, hvilken forsker/forskere, der ikke mener at den menneskelige faktor ikke har indflydelse på klimaet?
- sådanne forskere kan du næppe opdrive, Per (men er der ikke lidt meningsforstyrrende overflod af ikke'r i dit udsagn?)!
Spørgsmålet må snarere være, hvilken forsker/forskere, der ikke mener at den menneskelige faktor har væsentlig/afgørende indflydelse på klimaet?
04. dec 2009 kl 11:26
Animationer
Jo dette er da også interessant hvis man holder mere på teorien "Expanding Earth".
Så lige da for animationen skyld af Neal Adams her:
http://www.youtube.com/watch?v...I05U
Der er jo så meget, der snakkes om...
Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Vi må have at vide, hvilken forsker/forskere, der ikke mener at den menneskelige faktor ikke har indflydelse på klimaet?
Hvorfor er det vigtigt at vide hvem?
Sandheden hænger ikke på et navn og er ikke noget vi kan bestemme demokratisk.
Vh Troels
Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Hvorfor er det vigtigt at vide hvem?
Fordi det er den eneste måde vi kan være sikker på at det ikke er en phd. i kristen eksegese der bliver betalt af fossilindustrien for at udgive sig som klimaforsker ?
Poul-Henning
04. dec 2009 kl 12:10
Re: Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Det er muligt PHK, men den af dig omtalte person, ville ikke have evner til, at referere andet end hvad themometret viser og eventuelle forsøg på falsiferinger fra hans side ville være så synlige som en bil der er brudt op af en flok pigespejdere.
04. dec 2009 kl 12:13
Re: Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
for at udgive sig som klimaforsker
- ja, og hvo som forsker i klima uden at 'tro på AGW' (med akkompagnerende global isafsmeltning/havvands stigning), han/hun udgiver sig blot for at være klimaforsker!
{Kilde: 'Verden ifølge P-HK'! :)}
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
{Kilde: 'Verden ifølge P-HK'! :)}
Jeg er bange for at nogen har solgt dig et falskneri: Der findes kun et ægte exemplar og jeg har det her.
Gider du godt holde op med den der skolegårdsargumentation og holde dig til at udtale dig om dine egne holdninger ?
Tak.
Poul-Henning
04. dec 2009 kl 12:55
Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Gider du godt holde op med den der skolegårdsargumentation og...
- well, you asked for it, chum! :)
04. dec 2009 kl 15:33
Re: Re: Re: Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Dér rammer du rigtig godt.
De fleste indlæg fra diverse fagblade mod den menneskeskabte klimaeffekt er skrevet af ...
en pensioneret geolog, der hver dag går på biblioteket over i England og spammer den videnskabelige verden med sine indlæg.
Jeg talte med DMI for et par år siden, og de var GODT trætte af manden.
15. dec 2009 kl 22:13
Reality check
Jeg der er sørme sket meget siden 1958
http://wattsupwiththat.com/200...958/
Isendækket er ekspanderende igen
http://www.ijis.iarc.uaf.edu/e....htm
og prøv ikke at bortforklare med endnu et uverificeret postulat om at isen er blevet tyndere til trods for det forøgede isdække
http://wattsupwiththat.com/200...ken/
...og imens ruller kulderekorderne ind
http://www.edmontonjournal.com...html
samt det tidligste sne i Houston nogensinde
http://www.msnbc.msn.com/id/34...her/
...all just inconvenient truths.
15. dec 2009 kl 22:36
Re: Reality check
Og bemærk at Houston ligger på 29gr45min N bredde hvilket er 100 km nordliger end Tenerifa og 300km sydligere end Madeira
16. dec 2009 kl 00:13
Re: Re: Reality check
Og bemærk at Houston ligger på 29gr45min N bredde hvilket er 100 km nordliger end Tenerifa og 300km sydligere end MadeiraJa, ja og Houston har østatlantisk kystklima, ikke? Og Toronto har Amsterdams dejlige milde klima - de ligge jo næsten på breddegrad. Ikke? Hvor er der oftest metervis af sne? Amsterdam eller Totonto.
16. dec 2009 kl 17:32
Re: Re: Re: Reality check
Og bemærk at Houston ligger på 29gr45min N bredde hvilket er 100 km nordliger end Tenerifa og 300km sydligere end MadeiraJa, ja og Houston har østatlantisk kystklima, ikke? Og Toronto har Amsterdams dejlige milde klima - de ligge jo næsten på breddegrad. Ikke? Hvor er der oftest metervis af sne? Amsterdam eller Totonto.
Østatlantisk klima??????????????????????????
Nu ligger USA ved det vestlige Atlanterhav.
Men bortset fra det så ligger Houston ved den Mexicanske gulf og langt fra Atlanterhavet.
Så hvor vil du hen med dit svar Michael??????
02. mar 2010 kl 22:06
Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Hans Henrik Hansen:
Spørgsmålet må snarere være, hvilken forsker/forskere, der ikke mener at den menneskelige faktor har væsentlig/afgørende indflydelse på klimaet?Nah!
Det må være: hvilken forsker/forskere, der mener at den menneskelige faktor ikke har væsentlig/afgørende indflydelse på klimaet?
(Altså; mener, ikke, ikke mener) ;-)
03. mar 2010 kl 16:39
Re: Re: Betyder det noget i den store sammenhæng?
Det kan besvares om ikke med persons nævnelse så statistisk. For 40 år siden blev der udgivet ca. 7 gange så mange arbejder der påviste at jorden bliver varmere som arbejder der viste at en ny istid var på vej. (Pressen fokuserede på den ene syvendedel der mente at istiden var på vej, det var mere spændende).
I dag er der vel ca. 15 gange så mange forskere der mener at den globale opvarmning er menneskeskabt (Pressen fokuserer endnu en gang på de minimale fejl der måtte blive begået)
5
