Rumturist "astronauter" - slå koldt vand i blodet.
Af Peter Madsen ,
torsdag 03. dec 2009 kl. 11:21
I 1961 fløj Yuri Gagarin og lige efter Alan Shepard ind i verdenshistorien som de første rumrejsende. Begge var alene i deres rumfartøjer omend de ikke have kontrol over den bane som de fløj - modsat piloter der selv styrer.
Gagarin, Shepard og siden Glenn og andre af de første blev nationalhelte i en kold krig hvor det have have sådan nogen var politisk ønskeligt. De blev hyldet som man hylder tvekæmpere - i et vidst omfang også før de fløj - for man var jo ikke særlig sikker på de ville overleve til at blive hyldet bagefter.
I praksis var 60ernes rumskibe formentig meget sikrere end nutidens rumfærger - så faktisk burde man hylde moderne NASA astronauter meget mere da deres fartøj er så langt farligere at sætte sig op i.
Her - snart halvtres år efter - er der nogle rige mennesker rundt omkring som har udviklet den ide at men ved at betale ved kasse et kan bringe sig i samme status som de nævnte pionerer.
Ha ha ha ha !
Tanken er lige så absurd som at man bliver nutidens Charles Lindberg ved at tage en tur med jet passagerfly over Atlanten.
Er alle dem dagligt flyver i samme kasse som flyvningens pionerer ?
Naturligvis ikke. Det er helt absurd og fuldkommen ude af balance.
Jeg ved ikke om det gør forskel at man så selv bygger sit rumskib - det tror jeg ikke - for igen man er kun pioner hvis man gør noget for første gang - at sætte en kapsel på en løfteraket er så ordinært inden for bemandet rumfart som det kan blive. Hele denne hype som d´herrer millionærer så gerne vil skabe er for mig at se mest af alt uvæsentlig og et lidt fortyrende element.
Som jeg altid siger om Nautilus - det er en fuldkommen almindelig ubåd der virker nøjagtigt som den slags fartøjer altid har gjort. Intet nyt under solen. Det eneste interessante er at den er bygget uden for det etablerede system og eksisterer som et rekreativt skibsprojekt.
Det er dog vigtigt at millionærernes slanter går til at udvikle teknik som kan være spændende og vise vejen til billigere, bedre og smartere rumfart. På den led er det positivt. Men tror de at de med deres penge kan købe sig til andet end en rutinebillet ved siden af de andre i køen, må de tro om.
Mit budskab er at uanset metoden - så er der ingen måde man i dag kan blive astronaut på den måde som de første pionerer var det på.
Hvis Winner og Co. skal have min respekt skal de gøre noget nyt. Det ville være nyt at lave en suborbital bane til meget større højde end LEO, eller noget andet som ikke allerede er gjort af Apollo astronauter. Suborbital til 100 - 200 km kan godt pakke sammen ligesom LEO er prøvet og fint men pionermæssigt ligegyldigt. De er masser af alternative muligheder. De vil bare ikke blive udforsket af rigmænd - de kan jo kun købe ting der er på markedet.
Jeg vil dog indskyde at Space Ship Two efter designernes egne ord bliver et et sædvanligt farligt luftfartøj. Sammenligneligt med passagerflyvning i 20érne. På den facon er der måske noget respekt at hente. Jeg tvivler bare på at rigmændene forstår dette til fulde. Efter den første ulykke vil deres advokater sagsøge Virgin Galatic ind i helvede og være meget forbavsede over det kunne gå så galt.
Skulle jeg sælge billeter til et rumskib ville jeg tude folks øre fulde af
ord som "den sikre død" "en god landing er en hvor man finder fragmenter større end 5 cm" "forvent at brænde op, samt blive knust, alt under det er ren bonus" "Vi er beredte på enhver nødsituation og har rabataftaler med førende blomsterhandlere, bedemænd og de dygtigste stenhyggere..."
Der ville ikke komme en passager mindre - i alle fald ikke af en slags man har lyst til at flyve med. Lidt færre professionelle kværulanter måske.
Naturligvis rammer alt dette også CS. Det er vitterligt ikke noget særligt det vi laver - prototypen fløj for næsten 50 år siden. Det er super "proven technology" vi brygger sammen herude på Refshaleøen. Når det har berettigelse synes jeg det er fordi det er afgørende nyt forsøge selv at designe, udvikle, afprøve og til sidst testflyve sit eget rumskib. Vi ved jo alle at det kan gøres med penge nok - spørgsmålet er om det også kan gøres hvis man er kvik i pæren og har hænderne skruget rigtigt på. Der ligger måske potentielt noget pionerindsats.
Det vil vise sig. Det er jo nemlig slet ikke sikkert vi er kvikke nok i pærene til at løfte opgaven. Men vi prøver venner, vi prøver hårdt !
Peter Madsen.