Universiteternes rektorer og bestyrelser har sagt det længe: Lad os selv lede vore universiteter uden den snærende detailstyring, som vi er udsat for i dag.

Nu får de opbakning til dette synspunkt fra det internationale ekspertpanel på fem personer, der i dag har afleveret deres evaluering af universitetsområdet til Videnskabsministeriet.

Folketinget og Videnskabsministeriet bør overveje de nuværende regler, som lægger begrænsninger på universiteternes kompetence. De nuværende resultatkontrakter er eksempelvis alt for detaljerede og procesorienterede, lyder dommen fra ekspertpanelet. Der bør i stedet indføres en højtillids-strategi.

Panelet har bestået af fem udenlandske forskere med rektor Agneta Bladh fra Högskolan i Kalmar som formand.

Forskningsfriheden skal sikres
Et andet forhold, som panelet har studeret indgående, er forskningsfriheden for de enkelte forskere. Den er i dag reguleret af paragraf 17 stykke 2 i Universitetsloven:

'Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.'

Denne formulering har været kritiseret meget blandt universitetsforskerne - og panelet støtter denne kritik: Paragraf 17 stykke 2 bør omformuleres eller helt fjernes, da den giver et forkert signal i universitetsforskernes traditionelle værdier og rettigheder.

Panelet bemærker også, at forskerne ser Akademisk Råd på universiteterne som havende ingen indflydelse. Panelet anbefaler på den baggrund, at universitetsledelserne gør mere for at involvere forskerne i stil med moderne managementpraksis.