I august fik de offentlige tilskud til kraftværkers halmafbrænding kærligheden at føle, da Novozymes' direktør Steen Riisgaard gik i kødet på Energistyrelsen. Og i begyndelsen af november opstod et usædvanligt kompagniskab, da industrimanden gik sammen med SF-formand Villy Søvndal om en aviskronik, der angreb regeringen for at fokusere på elbiler og glemme bioethanol.

Hvad driver en erhvervsmand ud i den slags meldinger? Svaret er ligetil. Steen Riisgaard har et konkret forslag med tilhørende argumenter - og en langsigtet strategisk overvejelse.

Steen Riisgaard er helt overbevist om, at 2. generations bioethanol nu er klar. På mødebordet ligger en pressemeddelelse fra den amerikanske virksomhed Poet, som med enzymer fra Novozymes netop nu begynder den første rigtige produktion af 2. generations ethanol - vel at mærke til en pris på 2,35 dollar pr. gallon - lidt over tre kr. pr. liter. Et tal, som Riisgaard til stadighed vender tilbage til.

»Vi og andre har møffet og brugt rigtig mange penge på at udvikle 2. generations bioethanol, og nu er vi kommet dertil, hvor det begynder at blive alvor. Hvor man ikke længere kan sige 'det er vel nok sjovt, lad os donere et par millioner til forskning'. Nu er det seriøst, nu skal vi have det implementeret. Og det kræver en helt anden politisk beslutningskraft end at uddele forskningshåndører.«

»Nu skal vi finde ud af med os selv: Vil vi, eller vil vi ikke?«

Så hvad er din samlede plan, hvis nu Lars Løkke ringede?

»Stil krav om 10 pct. eller 15 pct. bioethanol i benzinen - skab et marked. Kig på Sverige, så ved man, hvordan man gør det. Sørg for, at bioethanol kan få det samme tilskud som halmafbrænding. Garanter det i en lang årrække.«

Riisgaard regner lidt: »... En milliard, nej det er nok for meget. 750 mio. for sådan en fabrik, og vi skal have fire af dem ...«

En beslutning til tre mia. kroner?

»Staten skal jo ikke beslutte det. Hvis vi kunne vise nogle af vores kunder, at de kunne få halmtilskuddet, så ... så ville folk bare gøre det.«

'Halmtilskuddet' sigter til et beløb på 7-800 kroner pr. ton halm, som Steen Riisgaard og hans folk har regnet sig frem til, at kraftværkerne i Danmark i dag modtager for at brænde halm af.

»Det er jo ikke noget, som nogen har lyst til at reklamere med. Ingen har villet fortælle os, hvad tallet er.«

Regner Novozymes videre, så når Riisgaard frem til, at tilskuddet pr. ton halm i Danmark er større, end tilskuddet er til bioethanol pr. færdig gallon i USA.

Steen Riisgaard erkender, at CO2-mæssigt giver halm-biomassen mest udbytte som brændstof i kraftværker. Men der er for ham andre argumenter. Det vigtigste er, at værdien af flydende brændsel er tre-fire gange højere pr. energienhed end værdien af el. Det betyder, at værditilvæksten ved at forvandle halm til bioethanol er højere end ved at lave halm til el. Og kan oversættes til markedsmuligheder, fabrikker og arbejdspladser.

»Hvis vi bruger det argument, så får vi skabt mest værdi i Danmark ved at lave halmen til bioethanol.«

Argumentationen fortsætter med, at vi i Danmark har hele infrastrukturen til at samle halmen sammen.

»Det er jo genialt. Så skal vi bare bygge fabrikkerne.«

Og så må elværkerne ellers finde noget andet at lave strøm af. Dog behøver det ikke at være helt sort/hvidt. Halmen kan som i Dong/Inbicons model deles op i fraktioner; cellulosen til bioethanol, lignin som brændstof i kraftværkerne og hemicellulosen, C5-sukkeret, til foder eller bioethanol.

»Det kan godt være, at Inbicon ikke er så langt endnu. Men vi skal nok hjælpe dem, så de kommer det,« lyder det fra Steen Riisgaard. Perfekt synkroniseret med en nylig pressemeddelelse om, at Inbicon og Novozymes nu vil samarbejde endnu mere om at optimere processerne.

Argumentet i forhold til elbilerne er, at Riisgaard ikke tror på, at elbiler på 20-årssigt vil betyde noget væsentligt for transportsektorens CO2-regnskab. Der skal gøres noget indtil da.

Mener du, at vi kan erstatte 25 pct. af vores benzin med bioethanol om fem år?

»Ikke om fem år. Ti år.«

Spejder man i fremtiden efter penge, så forventer Riisgaard - Danmark eller ej - en klar stigning i bioethanolens betydning for Novozymes. I dag udgør 1. generation 17-18 pct. af omsætningen. Med 2. generations bioethanol kan det komme over 20.

»Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at 2. generation rigtig begynder at få stor impact før i 2013. Selv med medvind og solen i ryggen.«

»Nu kommer vi jo ud og viser, at man kan producere i USA med vores enzymmiks. Pilotanlæggene må arbejde med det miks i et års tid. Først derefter tør de vel designe deres fabrikker. Og lad os så sige, at det tager to år at bygge nye fabrikker. Så med udgangen af 2012 - begyndelsen af 2013 - der kan man forestille sig, at folk er kommet i gang. «

Her taler vi om planteråvaren som noget, vi kan tanke på vores biler. Men den kan bruges på mange andre måder i et fossilfrit samfund, ikke?

»Jo, og det er vi meget interesseret i. Hvis du ser det i faser, hvor endemålet er at kreere et helt nyt paradigme for den kemiske industri ... så er fase ét - som vi ser det - 1. generations bioethanol. Hvor man opbygger infrastrukturen, som man kan bruge til 2. generation og samtidig opbygger kompetencer omkring det, vi kalder en 'sukkerplatform'.«

»Det, der skal drive udviklingen, er brændstof. For det er der volumen i. Det kan drive hele den teknologi, der skal til for at få gang i 2. generation. I 2. generation laver man sukker, og derefter får man gær til at lave bioethanolen. I princippet har man så skabt en sukkerplatform: En byggesten til en ny kemisk industri.«

Steen Riisgaard henviser til et studie fra det amerikanske Department of Energy, DOE: En liste over 12 mellemprodukter lavet fra sukker, som kan danne basis for alt, hvad den kemiske industri ellers fremstiller.

»Vi har en række af den slags projekter også. Af forskellige grunde taler vi kun om et; det med Cargill (amerikansk landbrugs-/fødevareproducent, red.). Sammen med dem er vi ved at udvikle en biologisk proces til at producere akrylsyre. Det er en monomer, som man bruger til at lave polymerer - for eksempel super-absorbers til bleer.«

Så det her er en kæmpe game changer?

»Det her er jo ... dødspændende ... og lige vand på vores mølle. Det er vores drøm, som er ved at udvikle sig.«

Er du helt sikker på at 'sukkerplatformen' kommer?

»Ja, det er jeg helt sikker på. For vi skal jo finde på noget andet, der er jo ikke mere olie om 50 år. Vi skal bare være lidt realistiske omkring tidshorisonterne: Om 10 år kan man begynde at se det. Men det er slet ikke slået igennem. Vi skal 25 år frem, før det rigtigt fylder noget i landskabet.«

Fakta: Steen Riisgaard

Født: 1951

Uddannelse: Cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet

Karriere: Novo (1979-2000), Novozymes A/S, adm.dir., siden aktiviteterne i 2000 blev udskilt fra Novo Nordisk A/S