Mindst ti teknologier - som vi har præsenteret i Ingeniøren de seneste uger - kan tilsammen hjælpe os med at køle kloden ved at producere energi næsten eller helt uden CO2-udslip.

Men effektive teknologier gør det ikke alene. De skal indpasses i et energisystem, hvor elementerne kan spille fornuftigt sammen - ikke mindst, når der er tale om et system med meget vedvarende energi, der producerer 'som vinden blæser'.

I Danmark har vi et ambitiøst EU-mål om, at 30 procent af det såkaldt endelige energiforbrug allerede i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder - i øjeblikket ligger vi på 18,7 pct.

Men hvis dét skal lykkes, skal kommende investeringer i anlæg og udstyr ifølge en række energieksperter allerede nu støtte op om de langsigtede mål. Men det sker ikke i en række tilfælde, påpeger de. Dermed risikerer både private, staten og kommuner at gå i gang med at foretage investeringer, som i bedste fald er spild af penge og som i værste fald gør det endnu dyrere og sværere at nå VE-målet.

Som det fremgår af artiklen på forsiden af Ingenøren i denne uge, kan nøl med fjernvarmen komme til at betyde fejlinvesteringer i 10 mia. kroners klassen, fordi borgerne må anskaffe sig dyrere oliefyr, varmepumper og naturgasfyr i stedet for fjernvarme.

Et andet oplagt eksempel er ifølge seniorforsker Poul Erik Morthorst fra Risø DTU de 400 mio. kroner, som netop er bevilget til udskiftning af gamle oliefyr. Man ved, at et energisystem med meget vind kræver, at elforbruget kan indrette sig efter produktionen, og at netop varmepumper kan levere denne fleksibilitet. Alligevel målretter man ikke de 400 mio. til netop varmepumper med varmelager:

»Pengene kan reelt set gå til et nyt oliefyr, som slet ikke bringer os tættere på et fleksibelt elsystem. Jeg synes, det er helt hen i vejret ikke at tilskynde borgerne til at foretage de rigtige investeringer, systemmæssigt set,« siger han og tilføjer, at det haster med sammenhængen, hvis vi skal kunne indpasse de aftalte mængder vedvarende energi allerede om ti år.

Samme bekymring har civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd. Han peger på, at vi endnu ikke - trods megen snak - er kommet i gang med at introducere fleksibiliteten på forbrugssiden. Bortset fra regler om, at det rent afgiftsmæssigt er muligt at bruge 'dyppekogere' og el til fjernvarme.

»Lige om lidt skal vi indpasse 30 pct. VE i energiforsyningen, og det vil vi slet ikke være klar til, hvis ikke vi går i gang nu,« siger han. Han mener, at det haster meget med at få udbredt de intelligente målere og at ændre afgifter på strøm, så de svinger med elprisen, således at det kan betales sig at flytte sit forbrug væk fra de dyre perioder.

På affaldssiden risikerer vi ligeledes at fejlinvestere i nye affaldsforbrændingsanlæg, mener eksperterne:

»Affaldsforbrændingsanlæg er ufleksible og passer dårligt i et fleksibelt energisystem, hvor alt skal kunne indrette sig efter den vedvarende energi,« siger energiplanlægger, adjunkt på Aalborg Universitet og én af ankermændene bag IDAs energiplan, Brian Vad Mathiesen.

Lige nu ligger der ansøgninger inde hos Energistyrelsen om tilladelse til udbygning/fornyelse af seks forbrændingsanlæg rundt om i Danmark til en samlet værdi på omkring 11 mia. kroner.

De seks affaldsforbrændingsanlæg ansøger om lov til at udbygge/forny forbrændingskapacitet på tilsammen 1,6 mio. ton, hvilket svarer til næsten 45 pct. af den nuværende forbrændingskapacitet.

»Vi må da overveje, om afbrænding er den smarteste måde at udnytte affaldet på. Og hvis ikke, skal vi vel ikke bygge anlæggene,« siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer, at vi risikerer, at de 11 mia. kroner kommer til at fastholde et stift og uhensigtsmæssigt system, som kun kan optage mindre mængder vindmøllestrøm i mange år fremover.

Lige nu er ansøgningerne sat på hold, fordi Energistyrelsen har bedt værkerne om yderligere at dokumentere, at de affaldsmængder, anlæggene budgetterer med, nu også er til stede.

Også på biomasseområdet risikerer vi at fejlinvestere, hvis politikerne ikke snart tager nogle overordnede beslutninger om, hvad vi skal bruge biomassen til. Det siger de eksperter, som optræder i denne artikel og dét beskrev vi i sidste nummer af Ingeniøren.

Samme appel retter Novozymes' direktør Steen Riisgaard til politikerne på side 6 i denne avis, for ifølge ham er teknologien til at fremstille 2. generations biobrændstoffer af halm nemlig klar til markedet - hvis den kunne få det samme tilskud som halmen får, når den brændes af i kraftværkerne:

»Nu skal vi finde ud af med os selv: Vil vi, eller vil vi ikke?« siger han.

Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, efterlyser ligeledes en afklaring på biomassens fremtid i Danmark:

»Energiselskaberne trænger til klare, konsistente og langsigtede rammer, hvis de skal turde investere i biomasse-anlæg i større stil. Lige nu er det noget tåget, hvordan ambitionen er på området,« siger han.

Og så er der lige transportområdet, som står for en stigende andel af energiforbruget. Her vurderer partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, at der er stort behov for enighed i Europa om en fælles vision for fremtiden:

»Luftfarten vil overgå til biobrændsler, det er svært at se andet. Hvis landtransport også skal være biomasse-baseret, så får vi et konkurrence-problem med elsektoren, fordi der simpelthen ikke er nok biomasse. Vi regner med at bilindustrien først kan levere fornuftige elbiler over de næste 10-15 år, så det er endnu en grund til at være meget ambitiøs med indpasning af vindkraft og anden VE i den øvrige del af energisystemet, « siger han.

Energiordfører Lars Christian Lilleholt fra Venstre afviser, at de 400 mio. kroner til skrotningsordningen for oliefyr kun burde målrettes varmepumper, hvis man vil tilgodese det fremtidige energisystem:

»Vi vil ikke pålægge folk så dyr en investering, som varmepumperne er. Og et nyt gasfyr er jo bedre for miljøet,« siger han og tilføjer, at han da godt vil se på, om det generelt kan gøres mere fordelagtigt for folk - for eksempel gennem afgifter - at investere i varmepumper.

Han er dog enig i, at der mangler afklaring på en række af de nævnte områder, og at der er brug for en langsigtet energiplan:

»Vi skal snart i gang med at forhandle en ny energiaftale, og der mener jeg da, at det er oplagt, at denne aftale skal række helt frem til 2020 og for eksempel afklare, hvordan vi skal anvende biomassen og affaldet bedst muligt. Og at aftalen eller planen både skal indeholde langsigtede mål og pejlemærker undervejs,« siger han og tilføjer, at han i øvrigt gerne havde set en langsigtet energiaftale, allerede da man forhandlede 2008-aftalen.

Hos oppositionen forklarer SF's energiordfører Anne Grethe Holmsgaard, at når oppositionen ikke ville være med til en langsigtet aftale i 2008, handlede det om, at regeringen satte ambitionsniveauet alt for lavt:

»Men vi er helt klar til at indgå en langsigtet aftale, hvis regeringspartierne vil være med til sætte et ambitiøst mål - for eksempel et mål om, at de fossile brændsler skal være ude af el- og varmeforsyningen inden 2035,« siger Anne Grethe Holmsgaard.

Fakta

Det klimavenlige hus på landet:

Skrot oliefyret og isolér loft med 400 mm samt hulmure.

Installér solfanger - dog ikke solvarme alene. Det skal kombineres med anden varmekilde. Anskaffelse (installeret) ca. 40.000 kr. Reduktion af varmeregning: Ca. 20 pct. Som hovedkilde kan anvendes én af følgende energiformer:

Træpillefyr: Anskaffelse ca. 60.000 kr. Årligt forbrug: 9.335 kr.

Brændefyr med lagertank: Anskaffelse ca. 70.000 kr. Forbrug: Afhængig af træprisen.

Masseovn: Ikke alle indretninger er lige gode til masseovne. Den skal jo kunne fordele varmen rundt i hele huset. Duer ikke til en lang gang med værelser. Anskaffelse ca. 50.000 kr. Forbrug: Afhængig af træprisen.

Jordvarme: Hvis huset er rimeligt velisoleret (ca. 90-95 kWh/m2 i ren rumvarme), og har gulvvarme, så overvej jordvarme. Anskaffelse ca. 100.000 kr. Årligt forbrug: 9.120 kr.

Kilde: Energitjenesten.dk

Klimarenover lejligheden

Bliv på fjernvarmen.

Udskift vinduer eller ruder.

Tjek tætningslisterne.

Isoler fjern- og andre varmerør i kælderen, skift cirkulationspumper.

Installer evt. solfangeranlæg afhængig af ejerform. Anskaffelse (installeret): Ca. 40.000 kr. Reduktion af varmeregning: Ca. 20 procent.

Kilde: Energitjenesten.dk

Gør dit parcelhus klimavenligt

Har du naturgas, så se på gasfyrets virkningsgrad (dvs. normalt dets alder). Er virkningsgraden lav/fyret gammelt, så skift til et nyt.

Isoler hulmure og læg op til 400 mm isolering på loftet.

Overvej solvarme: Anskaffelse ca. 40.000 kr., reduktion af varmeregning: ca. 20 procent.

Jordvarme: Anskaffelse ca. 100.000 kr., årligt forbrug 9.120 kr.

Varmepumpeanlæg: Pas på med luft/vand-varmepumpe, da udedelen larmer. Anskaffelse (luft-vand) ca. 70.000 kr., årligt forbrug 9.771 kr.

Kilde: Energitjenesten.dk

Danmarks energimål

En vision om 100 pct. uafhængighed af fossile brændsler.

30 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020 (2008: 18,7 pct.)

10 pct. vedvarende energi i transport-sektoren (EU-mål).

20 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til 2005 - inden for sektorerne transport, boliger og landbrug.

21 pct. reduktion af CO2-udledninger i perioden 2008-2012 i forhold til 1990 (Kyoto).

20 pct. vedvarende energi i bruttoenergiforbruget i 2011.

Årlige energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige forbrug i 2006.

4 pct. besparelse på bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006.

Kilde: Energipolitisk redegørelse 2009