Styrke
Hvordan går det med styrken af gulvet, hvis man bruger "for lidt" vand?
Et gammelt trick går ud på at anvende selvudtørrende beton til gulve. Men tricket bruges ikke meget, fordi betonen koster lidt mere end "våd" beton. Så hellere leve med fugtskader og skimmelsvamp.
Beton er sand og sten limet sammen med en to-komponent lim bestående af en binder (cement) og en hærder (vand). Ved et blandingsforhold på vand/cement (vægtforhold) på 0,40 fås en optimal blanding af limen, hvor alt vandet går i kemisk forbindelse med cementen.
Resultatet er en tør beton.
Hvis vand/cementforholdet vælges lavere end 0,40 - fx 0,35 - "spiser" cementen hurtigt alt vandet; bliver betonen hurtigt tør - tør indefra og UDEN fordampning fra overfladen.
Det er vigtigt, at man ikke uden videre anvender det almindeligt anvendte vand/cementforhold, fordi det her er muligt at indregne fx flyveaske, mens den hurtige udtørring primært kommer fra den "rene" cement.
Er man bygherre - så kræv selvudtørrende beton til gulvet.
Håndværkeren kan godt finde på at vælge en billigere "våd" beton - så tjener han fem øre mere - og du får svamp og fugtskader!
02. dec 2009 kl 22:00
Hvordan går det med styrken af gulvet, hvis man bruger "for lidt" vand?
Hvordan går det med styrken af gulvet, hvis man bruger "for lidt" vand?
02. dec 2009 kl 22:57
Hvordan går det med styrken af gulvet, hvis man bruger "for lidt" vand?
det bliver hårder.
02. dec 2009 kl 23:14
Hvordan går det med styrken af gulvet, hvis man bruger "for lidt" vand?
Som det fremgår af linket i blogindlægget vil man typisk have et tørt gulv efter fx 10 uger med selvudtørrenbde beton, hvor det fx tager 20 uger med almindelig beton.
Hvis man strammer den, og bruger endnu lavere vand/cementforhold kan udtørringen ske endnu hurtigere.
Jo lavere vand/cementforhold jo højere styrke. Ved at sænke vand/cementforholdet til fx 0,30 kan man få styrker på fx 60 Mpa (600 kg/cm2).
Det er rigtigt, at lave vand/cementforhold kan give flere tidlige revner. En afdækning med plast - så fordampning forhindres - vil kunne eliminere dette problem.
I andre tilfælde - fx hvis der skal lægges et trægulv oven på betonen, er revner i betonen ikke et problem (med mindre betonen skal være vandtæt eller radon-tæt.)
Beton med høje vand/cementforhold vil dog ofte revne med tiden, da udtørringssvindet kommer med tiden i takt med udtørringen.
04. dec 2009 kl 17:21
Jeg kan dog have en bekymring ved at anvende en tør beton til et insitustøbtgulv, da jeg har oplevet problemer for håndværkere med at lavet et nogenlunde plant gulv selv ved en våd beton. Selve udførelsen af arbejdet tror jeg ikke vil blive lettere med et produkt hvor jeg formoder viskositeten er lavere.
Der er ikke tale om bearbejdeligheden, men "kun" om rigtig fugt: vand.
Da styrken af beton i meget høj grad afhænger af forholdet mellem vand og cement, vil selv en beskeden reduktion i vand give en god besparelse i cement.
Der er i dag en del gode plastificerende og endog superplastificerende stoffer, der øger bearbejdeligheden uden at kræve mere vand.
De bedste hilsner
Peter Kamp
PS
Gulve lagt som terrændæk skal vel være radon-tætte?
PKN