Sort hul danner sin egen værtsgalakse
Astronomer er faldet over et sort hul, der er ved at danne sin egen galakse. Opdagelsen kan opklare mysteriet om, hvorfor masserne af sorte huller er størst i de galakser, der indeholder flest stjerner.
En jetstrøm af energirige partikler fra det sorte hul an være forklaringen på, hvorfor sorte huller er større i galakser med mange stjerner. (Grafik: ESO/L.Calçada)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Astronomer har fundet et mystisk objekt, der kan være med til at forklare et af de mest debatterede spørgsmål i astronomien: Hvad kom først; de enorme sorte huller, der opsluger materiale eller de enorme galakser, de befinder sig i?
»Vores undersøgelser viser, at enorme sorte huller kan danne stjerner, og på den måde “opbygge” deres egen værtsgalakse. Denne forbindelse kan også forklare, hvorfor galakser med store sorte huller har fleste stjerner,« siger David Elbaz fra Commissariat à l'Énergie Atomique, der er førsteforfatter på artiklen i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
Det mystiske objekt, som astronomerne har fundet, er en kvasar, kaldet HE0450-2958, der befinder sig fem milliarder lysår borte. Det er den eneste, hvor man ikke kender en værtsgalakse.
Tidligere undersøgelser pegede på, at kvasarens værtsgalakse var skjult bag et tykt støvlag. Derfor blev ESO’s VLT-teleksop i det mellemste infrarøde område benyttet til at undersøge det forventede støvlag.
»Observationer ved disse bølgelængder lader os undersøge eventuelt støv, der måske skjulte værtsgalaksen. Men vi fandt intet støv. I stedet opdagede vi, at en galakse i umiddelbar nærhed af kvasaren dannede stjerner med en enorm hastighed,« siger Knud Jahnke, der leder VLT-observationerne til Astronomy Now.
Galaksen danner stjerner i lyntempo
Galaksen danner stjerner med en hastighed, der svarer til omkring 350 sole pr. år. Det er hundrede gange højere, end for typiske galakser i vores lokale univers.
Tidligere observationer har allerede vist, at kvasaren sender en jetstrøm af meget energirige partikler ind i galaksen. Denne proces antyder, at kvasaren selv er ved at danne stjerner og dermed skabe sin egen værtsgalakse.
Med denne teori vil galakser opstå fra skyer af gas, der bliver ramt af energirige jetpartikelstrømme fra kvasarer.
»De to objekter vil smelte sammen i fremtiden, da kvasaren bevæger sig med 10.000 til 30.000 kilometer i timen i forhold til galaksen og de blot er adskilt af cirka 22.000 lysår. Selvom kvasaren stadig er ”nøgen” vil den med tiden blive dækket, når den smelter sammen med sin stjernerige ledsager. Herefter vil den befinder sig inde i sin værtsgalakse som alle andre kvasarer,« siger David Elbaz.
Ud fra disse observationer mener astronomerne, at jetstrømme fra sorte huller kan være en drivende kraft ved galaksedannelse.
Opdagelsen kan derfor være det manglende led i forståelsen af, hvorfor sorte huller er større i galakser med flere stjerner. For at underbygge teorien vil astronomerne nu lede efter lignende objekter med andre, kraftigere teleskoper.
