Regionerne gider ikke længere vente på, at den statsligt valgte leverandør af kontrolrumssoftware Terma, bliver færdig med deres løsning. De vil derfor i gang med en udbudsrunde for at finde en ny leverandør. Men nu får regionerne en fremstrakt hånd fra en anden offentlig myndighed - nemlig Københavns Brandvæsen.

Brandvæsnet har siden 1990 udviklet en løsning, der i følge it-chef ved brandvæsnet Kurt Christensen varetager alle de opgaver, som Termas basisløsning til kontrolrum også vil kunne dække - plus en del af den ekstra funktionalitet, det er muligt at bygge oven på Terma-løsningen.

»Hvis man sammenligner med Terma, så har jeg stort set en løsning, hvor der er de fleste af tilvalgsløsningerne i mit system, som standard,« siger han.

Og derfor overvejer Københavns Brandvæsen nu at indtræde i rollen som it-leverandør af regionernes kontrolrum. Her skal softwaren godt nok holde styr på ambulancer og ikke brandbiler, men det er ikke nogen hindring, da Københavns Brandvæsen også har stået for koordinationen af ambulancekørslen i Region Hovedstaden indtil i år.

»Vi vil da overveje at byde ind med vores løsning. Jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne løse opgaven, da den pågældende løsning har afviklet ambulanceture i flere år,« siger Kurt Christensen og understreger, at implementeringen afhænger af regionernes endelige krav.

Sammenkobling
En ting er at sikre koordineringen af beredskabet i en enkelt region, noget helt andet er at gøre det på landsbasis. En central del i Terma-løsningen er nemlig at sørge for, at vagtcentralerne landet over kan kommunikere på kryds og tværs, så der bliver skabt et landsdækkende beredskabsoverblik. Men selvom Københavns Brandvæsen foreløbigt kun har haft enhederne i Region Hovedstaden at se til, så vil softwaren også kunne tilpasses til at kunne give et nationalt overblik.

Som en del af udviklingsarbejdet i forhold til kontrolrummet, har Københavns Brandvæsen nemlig udviklet en særlig 112XML-protokol, der gør det muligt at udveksle data i et standardiseret format mellem enkelte vagtcentraler.

»Det er jo hele fidusen med 112XML-protokollen. Den sørger for den funktionalitet – at vi kan modtage og aflevere køreordre, kvitteringer, forstærkningsanmodning, radioinformation og status og positionsmeddelelser via 112-XML, så vagtcentralerne kan tale sammen på kryds og tværs over hele landet,« siger Kurt Christensen.

Gør som København
På sigt mener Kurt Christensen, at resten af Danmark bude gøre som i København, hvor brandvæsnet driver noget, der kan betegnes som en koordinerende alarmcentral. Det vil sige, at alle 112-opkald tikker ind hos brandvæsnet, der samtidig varetager en koordinerende rolle med at holde styr på brandbilerne og indtil i år også ambulancerne.

I resten af landet er det politiet, der modtager 112-opkaldene, som derefter bliver videreformidlet til forskellige vagtcentraler med koordineringsfunktion indenfor brandvæsen og ambulancetjeneste.

Men det ville være smartere, hvis alle opkald indløb på 3-4 koordinerende alarmcentraler over hele landet, som tog sig af både koordineringen af ambulancer og brandvæsen, mener Kurt Christensen, som vurderer, at den hjemmebyggede kontrolrumssoftware godt ville kunne håndtere den opgave.

»Jeg synes, man skulle kigge på den måde, vi gør det på. Det var måske det, man skulle lave i Danmark i stedet for alle de mærkelige løsninger, man går og laver,« siger han og tilføjer med henvisning til en koordinerende alarmcentral:

»Indfør det i Danmark, og så kan man for den sags skyld droppe regionernes vagtcentraler og alle de lokale vagtcentraler og så få noget ind, der kan koordinere det.«

Kurt Christensen forklarer, at det nogenlunde er sådan vagtcentralerne bliver brugt i Sverige.

I forhold til prisen på brandvæsnets løsning fortæller Kurt Christensen, at et udviklingsteam på 4-5 personer har arbejdet med at udvikle det hjemmestrikkede kontrolrum, der også indeholder komponenter fra en underleverandør, og at det koster 4-5 millioner kroner om året at drifte kontrolrumsløsningen, der dækker 1,2 millioner indbyggere.

»Vi skal have vores omkostninger dækket, men vi er jo en offentlig virksomhed, og vi er ikke sat i verden for at tjene milliarder,« siger han.