Ekspert til Ingeniørens læsere: Affald er en ressource ikke et problem
Lederen af det store forsøgsanlæg på Amagerforbrændingen REnescience skrev i svar til Ingeniørens læsere, at potentialet for udnyttelse af energi- og mineralindholdet fra lossepladserne er enormt.
Erik Ravn Schmidt, der er leder af udviklingsprojektet, svarer på spørgsmål mandag.
Læs også
Læs mere om
Det store forsøgsanlæg REnescience, der sorterer og omdanner affald til en brun energirig væske, der kan bruges i biogasanlæg, til elproduktion eller i bioethanolanlæg, begyndte tirsdag at køre 24 timer i døgnet.
Anlægget, der står hos Amagerforbrændingen, bliver fodret med almindelig usorteret husholdningsaffald, som bliver kogt hvorefter enzymer nedbryder de organiske dele.
Perspektiverne er ifølge bagmændene fra Dong Energy, Amagerforbrændingen, Energinet.dk, DTU og KU Life, at anlægget for eksempel kan spille sammen med vindmøllerne.
Outputtet fra anlægget er nemlig fleksibelt, så der kan for eksempel laves benzin, når elprisen er lav, og el når elprisen er høj, i takt med at produktionen fra vindmøllerne går op og ned.
Håbet er, at det første fuldskalaanlæg kan bygges i slutningen af 2012.
REnescience er en af de tiltag, som Amagerforbræningen viser frem til deltagerne af COP15.
I svar til Ingeniørens læsere skrev Erik Ravn Schmidt, der er leder af udviklingsprojektet hos Dong Energy blandt andet, at konventionelle affaldsforændingsanlæg har en el-udnyttelse på kun ca. 25 %, hvorimod REnescience via kraftværksprocesserne kan komme op på en el-udnyttelse på 47 %.
Læs alle Erik Ravn Schmidts svar herunder.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Erik Ravn Schmidt
Lars Jensen
Den kogning der skal til kommer den fra spildvarme eller går det meget ud over fjernvarmekapaciteten? Kan man evt trække varmen ud af det igen.
Hvad bliver der af affaldsstoffer når man har udnyttet den brune vædske og havd kan det bruges til?
Vil man med fordel kunne tømme gamle lossepladser for at omdanne deres naturlige methanudslip til noget vi kan udnytte?
Erik Ravn Schmidt
Ved kogning anvendes fjernvarme, som via varmeveksling vil kunne recirkuleres. Det påvirker kun i meget begrænset omfang fjernvarmekapaciteten. I sommerperioden er der normalt varmeoverskud, så udnyttelsen bliver på dette tidspunkt forbedret.
Der er mange muligheder for at anvende "den brune sovs". Hvis man anvender den til biogasformål vil der være en rest, som indeholder alle næringsstoffer (P, N, K, S etc.) og en kulstoffraktion. Dette vil være yderst velegnet til jordbrugsformål, og vil spare på kunstgødning.
Bent B. Olesen
Vi er meget interesseret i at høre om jeres model - især størrelsen
For I skriver at der skal bygges en fuldskalaanlæg.
Her i Grønland har vi ikke samme tilgang med affald i vores små byer, derfor har vi interessen i en noget mindre model som kan tilpasses til f.eks. en by størrelse på 2000 - 5000 indbyggere.
Der er kun Nuuk som er på ca. 16000 indbyggere.
Den model I har prøvekørt vil den kunne anvendes til en lille by på 2000 - 3000 indbyggere?
De bedste hilsner
Bent B. Olesen
Erhvervskonsulent
Narsaq
Sydgrønland
Erik Ravn Schmidt
Den organiske fraktion vil via biogasproduktion og efterfølgende udbringning på jord sikkert kunne udnyttes optimalt. Der vil være en plastfraktion som nok skal transporteres til udnyttelse på et større anlæg beregnet til plast.
Det vil være muligt at bygge et anlæg med den efterspurgte kapacitet - lidt mindre end vort testanlæg.
Troels Halken
I artiklen her på siden var det ikke nævnt hvordan anlægget laver strøm. Kan du oplyse mere om den side af sagen, herunder effektivitet i forhold til hvis det forgasses eller brændes af direkte, samt estimater på kr/kWh?
Vh Troels
Erik Ravn Schmidt
Først sker der separation af de organiske og de uorganiske fraktioner. Herefter kan den organiske del (slurry) bioforgasses hvorved der kan produceres el og varme, men biogassen kan også opgraderes og føres til naturgasnettet, hvorefter den kan nyttiggøres, hvor der er behov for den - herunder også i transportsektoren.
Den faste fraktion separes yderligere hvorved glas og metal skilles ud til genanvendelse og plasten kan så nyttiggøres til el- og varmeproduktion, og kan her substituere kul eller olie, da den har nogenlunde samme brændværdi.
Da der er tale om et affaldsrafinaderi, skal priser sammenlignes med konventionel affaldsforbrænding, og her er REnescience teknologien konkurrencedygtig.
Peter Poulsen
Genanvendelse af plastic?
Hvilke plasttyper går i opløsning?
Eller skal alt plastic frasorteres efter filtrering?
Erik Ravn Schmidt
Kun de nye bionedbrydelige plasttyper vil gå i opløsning. Mens de fossile deriviate plasttyper frasepareres og kan måske genavendes i en vis udstrækning. Denne teknologi er vi ved at udvikle på.
Torben Tau Skydsgaard
Hvordan er regnskabet, hvis anlæget laver el? Er det ikke mere effektivt at brænde affaldet?
Erik Ravn Schmidt
Sammenligning skal ske med konventionel affaldsforbrænding samt alle de fordele, som REnescience rummer og de ulemper, som forbrænding medfører. Affald er for værdifuldt til kun at lave energiudnyttelse af. Vi skal også have fat i mineralerne, så de kommer til genbrug hvorved vi undgår at skulle udvinde nye, som kræver stort energiforbrug. Forbrænding medfører restprodukter, som skal deponeres, hvilket vi ikke forventer at blive tilfældet ved REnescience.
Thomas Vesth
Hej Erik
Spændende projekt, for mig giver det anledning til nogle spørgsmål, da jeg er fmd. for et kraftvarmeværk, der aftager store mængder biogas.
1. Jeg formoder, at affaldet i processen sepereres i denne brune masse og en tørdel til afbrænding. Hvordan er procentfordelingen.
2. Denne brune masse indeholder en mængde energi, hvor meget pr. tons, evt. dette sammenholdt med ditto fra gylle.
3. Lidt om anlægsøkonomi og procesøkonomi.
4. Beskrivelse af processen her særlig energiforbruget, altså anvendes der strøm, varme(hvilken temperatur)
5. Hvor længe kan den brune masse lagres, særlige krav til lagring.
Erik Ravn Schmidt
1. Procent fordeling: ca. 60 % organisk og 40 % fast andele (vægt).
2. Brun masse: 440 ml CH4/gram VS. (teoretisk værdi) Da den er meget nedbrudt vil den praktiske udnyttelsesgrad være op mod 90 % (mod 50 % i gylle, som har en teoretisk værdi på ca. 200 ml CH4/gram VS). Vi har desuden en VS på op mod 30 %, mod gylles ca. 5 %).
3. Anlægsøkonomien vil afhænge meget af den aktuelle anlægsplacering og størrelse. Eks. skal den placeres ved et eksisterende biogasanlæg eller skal slurry transporteres. Vores beregninger viser at REnescience teknologien vil være konkurrencedygtig med eksisterende teknologier.
4. Er for lang at forklare her.
5. Den begynder ret hurtig at danne biogas, specielt ved sommertemperaturer.
Jesper Petersen
Bioethanol og æbleflæsk.
Da jeg i weekenden var til Julefrokost i Sønderjylland, hvor der traditionen tro var masser af god mad og drikke, kom jeg under fortærringen af den lækre æbleflæsk til at tænke på, om der er sæsonudsving i mængden og ikke mindst "kvaliteten" af affald, og om det har betydning for produktionen af bioethanol? Mængden af affald fra julemåneden er formentlig noget større og mere energirig end affald fra Juli måned.
Erik Ravn Schmidt
Der er helt klart udsving i sammensætningen, men det betyder ikke noget for processen.
Skal slurry anvendes til fermentering (eksempelvis ethanol) er sukkerindholdet en væsenlig parameter for udbyttet.
Tommy Andersen
Indledningsvis til Erik Ravn Schmidt:
Det er mageløst projekt, som efterlader mig måbende: det er virkelig ved rettidig omhu i superklassen.
Jeg har intet kendskab til det her og står fuldstændig uforstående overfor, at snart laver I benzin, snart EL.
Hvordan pokker bærer I jer ad med at lave benzin?
Her har vi er ressource, som indhøstes overalt på jorden, de fleste steder med et codylt miljø- og klimaproblem til følge: lossepladser.
Det kan vi lave benzin af her og nu; der må være enorme eksportpotentialer i det.
Hvad skal Danmark gøre for at yde jer den håndsrækning, der skal til for, at I kan komme videre i ekspressfart?
Til gavns for vor økonomi og beskæftigelse - i liniær direkte interesse for klima og det globale miljø.
Erik Ravn Schmidt
For at vi kan komme videre, skal vi have en placering og financiering til et fuldskalaanlæg (op til 30 tons pr. time). Det vil vi gerne have støtte og opbakning til, så det kan stå klar ultimo 2012.
Du har ret affald er der masser af rundt omkring. Og ressourcen udnyttes desværre ikke særligt godt. Vi ser affald som en ressource og ikke som et problem.
Benzin kan vi lave via termisk forgasning, hvor syntesgassen omformes til benzin. Eller via fermentering af den organiske fraktion.
Processen rummer rigtig mange muligheder.
Torben Forskov
Hvad er nøgletallene for input energi til processen (el og varme)? og hvad er restproduktet (kan det brændes)?
Hvor stort er udbyttet?
Hvor meget tror man disse parametre kan forbedres?
Erik Ravn Schmidt
For konkurrenten, som er konventionel affaldsforændingsanlæg er el-udnyttelsen kun ca. 25 %, hvorimod vi via kraftværksprocesserne kan komme op på en el-udnyttelse på 47 %. Dette har stor betydning i områder uden fjermevarmesystemer - og det er de fleste steder i verden. Dvs. der tale om fordobling - for slet at tale om lossepladser, hvor kun en minimal del af energi og mineralindholdet nyttiggøres.
Julius Holm
Kan outputtet (slurryen) fra Renescience projektet bruges direkte som brændsel og sammenlignes med tungolie?
Erik Ravn Schmidt
Den vil kunne bruges som brændsel, men vådt brændsel bør anvendes i en våd proces. Dog vil en kulforgasser kunne anvende slurryen direkte, da den skal have en vis vanddampmængde for at lave en brintholdig gas.
Vi har også kørt forsøg med at omvandle slurry til tung olie - dog ind til videre uden den helt store succes.
Morten Ledet
Uanset anvendelsen af den 'brune sovs' må der blive en rest - hvad består den af, hvad kan den bruges til, eller hvor skal den deponeres?
Erik Ravn Schmidt
De muligheder vi ser for anvendelse af slurry er til:
1) Biogas
2) Bioethanol, biomethanol og biobutanol
3) Benzin
4) Termisk gas
5) Heavy fuel oil
6) Nærringskilde til jordbrug
Vi forventer ikke, at der opstår mellem- eller slutprodukter fra sådanne produktioner, som vil kræve deponering.
