EU bekæmper standbystrøm med krav fra nytår
Emhætter, espressomaskiner og fladskærmsfjernsyn i EU bruger mere strøm på standby end hele Danmarks årlige strømforbrug. Det gør EU op med lige efter nytår.
Læs også
-
Energikrav til elendige strømforsyninger skal spare 9.000 mia. watttimer
Læs mere om
Dokumentation
Om en måned er det slut med at sløse med strømmen. I yderste diskretion har EU indført en radikal forordning under Ecodesigndirektivet, som får en altomfattende effekt, når den træder i kraft.
Tilsammen vil EU-landene, helt smertefrit, komme til at spare 35 TWh i 2020, hvilket overstiger Danmarks årlige strømforbrug på 34 TWh.
I Danmark bliver der sparet 6-700 GWh. Det svarer til en reduktion af CO2-udslippet på 300.000 - 350.000 tons.
7. januar er store elsparedag. I samtlige 27 lande inden for EU må små elapparater til husholdning, it, forbrugerelektronik, fritid, sport og legetøj fra den dato ikke bruge mere end 1 watt på standby eller i slukket til stand.
Selv om det sagtens kan lade sig gøre, og der længe har været f.eks. computere med at standbyforbrug på 0,1 w, er det en grænse, som de allerfleste apparater i dag overtræder. I øjeblikket går 10-15 procent af en husstands elforbrug til standby. Det viser helt nye målinger på produkter i butikker, foretaget af Energistyrelsens Ecodesignkonsulenter Viegand og Maagøe.
De espressomaskiner, der står i tusinder af danske hjem, har et standby-forbrug på 3,5 watt, digitale fotorammer: 2,9 w, køkkenradioer 3,5 watt, emhætter: 4,5 w, printer, modem, fjernsyn og lignende bruger typisk 3-15 watt på standby.
En fladskærm koblet op med dvd, spillekonsol og digital modtager kan bruge 40-50 watt på standby. Det svarer til 650-700 kroner om året.
Desuden er flere nye brødristere ikke udstyret med en ordentlig afbryder, men med en såkaldt soft switch. Det betyder, at den stadig bruger 1,7 w i "slukket" mode. Det samme gør sig gældende på en del skærme. Derfor omfatter forordningen også krav til slukket tilstand.
I Energistyrelsen siger Peter Nielsen, specialkonsulent i energieffektivisering:
"Det er en rigtig god forordning, fordi den er tværgående og rammer mange produkter på én gang. I Danmark har Elsparefonden gennem en årrække haft fokus på standbyforbruget, og i 2004 udarbejdede Energistyrelsen, Elsparefonden og forsyningsselskaberne en handlingsplan, der skulle mindske standby-forbruget."
"Men selv om vi har været opmærksomme på det herhjemme, er det jo ikke sådan, at producenterne tager specielt hensyn til det danske marked. Så dybest set kan vi nok relativt spare lige så meget energi, som de andre lande."
"Lidt smart formuleret kan forbrugerne nu sætte hjernen på standby. De behøver ikke at kigge efter standby-forbrug eller hvilken slags afbryder, apparatet er udstyret med," fastslår Peter Nielsen.
Inden forordningen er trådt i kraft har producenterne fået et år til at omstille sig, og der har i nogle brancher været en vis modstand mod en generel regel."
"Kravene omfatter derfor ikke netværk. Det har været for svært at finde en teknisk løsning, så der arbejdes videre med at finde fornuftige regler, som ikke kommer til at fungere som en spændetrøje for f.eks. at lave edb-systemer på arbejdspladser," siger Peter Nielsen.
27. april kommer næste skridt i form af EU-krav til de samme apparaters eksterne strømforsyningers energieffektivitet, hvor der i dag er varmetab. De krav kommer i hele EU til at spare 9 TWh om året.





