De første kollisioner i LHC fandt sted den 23. november. Allerede seks dage senere havde 1000 forskere fra 111 institutioner i 33 lande den første videnskabelige artikel klar. Den blev øjeblikkeligt indsendt til European Physics Journal – med alle de mange forskere i konsortiet opført som forfattere.

Professor Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som er en af nøglepersonerne i ALICE-gruppen, fortæller, at tidsskriftet allerede har accepteret artiklen til offentliggørelse.

Han understreger over for ing.dk, at der ikke er beskrevet nye opdagelser i artiklen. ”Men artiklen dokumenter, at vi kan måle rigtigt allerede nu og er klar til næste skridt”.

Forskerne har nemlig direkte kunnet sammenligne de 284 observationer foretaget den 23. november med tilsvarende målinger fra UA5 eksperimentet ved SPS acceleratoren i 1986. Kollisionerne i SPS var mellem protoner og antiprotoner, i LHC er der tale om proton-proton-kollissioner.

Super Proton Synchrotron (SPS), der måler syv kilometer i omkreds, blev taget i brug i 1976, og var i mange år Cerns største accelerator. I dag anvendes den som sidste led i kæden, der accelerer protoner op i energi, før de ledes ind i Large Hadron Collider.

SPS kan accelerere protoner til en energi på 450 GeV – og dermed skabe en kollisionsenergi på 900 GeV. Det var ved denne energi, at LHC blev afprøvet for en uge siden. I øjeblikket er man ved at skrue op for energien i selve LHC, så der snart kommer sammenstød ved en kollissionsenergi på 2,4 TeV og til næste år ved 7 TeV.

Nøjagtig vinkelmåler
I forbindelse med kollisionssammenstødet måler detektoren, hvor mange ladede partikler, der dannes i bestemte retninger. Det er især pioner, kaoner samt protoner og anitprotoner.

Forskerne bestemmer dernæst antallet som funktionen af den vinkel partiklen har i forhold til beam-aksen – i praksis dog udtrykt ved en funktion af denne vinkel, som kaldes pseudorapiditet (se eksternt link for den præcise sammenhæng mellem vinkel og pseudorapiditet).

Antallet af partikler i hvert vinkelinterval udgør en såkaldt ”pseudorapidity density” - og det er her, at LHC’s data er fuldstændigt konsistente med de gamle data fra SPS.

”Vi venter nu på længere kørsler, der ikke mindst vil give vores FMD detektor data at lege med,” oplyser Jens Jørgen Gaardhøje.

FMD er en Forward Multiplicity Detector, der er bygget af Niels Bohr Institutet og som indgår i det kæmpestore ALICE-detektor ved LHC. FMD er bygget til at kunne måle partikler med pseudorapiditeter i intervallet 1,7 til 5,1. De målinger, som artiklen beskriver, drejer som pseudorapiditeter mellem -1,5 og 1,5.