/energi

Geus: Regnvand uden om kloakkerne kan redde vandmiljøet

Ekspert hilser forslag om faskiner i villahaverne velkommen, fordi regnvand, der får lov til at sive ned, vil rette op på vandmiljøet. Specielt i København siver der så lidt vand ned, at det har store konsekvenser for plante- og dyrelivet.

Klik for at se billedet i stort

Vestdanmark får mere nedbør og har mindre leret jord, end resten af landet, og derfor er der større grundvandsressourcer her. Alligevel er der her den laveste grundvandsudvinding. I Københavnsområdet er udnyttelsesgraden på mere end 250 procent af den bæredygtige ressource. (Illustration: Geus)


Læs også

Læs mere om

Af Michael Tornsberg, onsdag 02. dec 2009 kl. 14:03

Flere og større vandløb i Østdanmark. Det kan blive en ekstra gevinst ved Dansk Vand- og Spildevandsforenings (Danva) forslag om at ændre betalingsloven, så grundejere får et klart økonomisk incitament til ikke bare at lade regnvandet løbe ned i kloakkerne.

»Vi pumper temmelig meget vand op, og når grundvandsspejlet falder, påvirker det vandløbende. Det kan især ses omkring København, hvor vandløbende svinder ind eller tørrer helt ud i sommermånederne,« fortæller seniorforsker Torben Obel Sonnenborg fra Geus.

Han understreger, at drikkevandsbeholdningen ikke er i fare, for der bliver stadig pumpet mindre op, end der siver ned. Men især i Københavnsområdet bliver der pumpet langt mere op, end hvad der svarer til en økologisk bæredygtig situation, fortæller han.

Med økologisk bæredygtighed forstås den grænse, hvor vandløb, søer og vådområder ikke påvirkes af vandindvindingen.

En undersøgelse udført af Geus viste, at der i Københavnsområdet er en udnyttelsesgrad på over 250 procent af den bæredygtige ressource. Det er dårligt nyt for den økologiske balance i naturen, fortæller Torben Obel Sonnenborg:

»Overskrides grænsen for økologisk bæredygtighed, får det konsekvenser for det plante- og dyreliv, der er afhængigt af vandet. Så selvom det ikke har konsekvenser for vores forsyning af drikkevand, så er der ud fra et synspunkt om økologisk bæredygtighed lang vej tilbage til en fornuftig tilstand.«

Lovændring vil være godt for bæredygtighed
Torben Obel Sonnenborg vurderer, at Danvas lovforslag sandsynligvis vil medføre, at grundvandsstanden vil stige, og det vil være godt for naturens bæredygtighed. Men det er en balancegang, for det kan også få utilsigtede følger, hvis vandstanden stiger for meget, pointerer han.

»Så kan det risikere at få den konsekvens, at kældre og lavtliggende huse bliver oversvømmet. Jorden i Københavnsområdet er meget leret, og derfor er det begrænset, hvor meget vand, vi kan sende ned i grundvandssystemet,« siger Torben Obel Sonnenborg.

Problem med regn, der har vasket byen ren
Som udgangspunkt er han positiv over for forslaget, hvis det betyder mere nedsivning til grundvandet. Men han pointerer, at vandets kvalitet også er en vigtig faktor, og at man derfor også bør undersøge, hvilke påvirkninger vandet bliver udsat for i byerne.

»Hvis det først har vasket byen ren og derefter bliver sendt ned til grundvandet, så er det ikke sikkert, det vil have en positiv effekt længere,« siger han.



03. dec 2009 kl 00:17

Torben Sønnichsen

Ingen kommentarer - underligt!!!

Fint forslag fra Geus. Bare der ikke er lerjord under villahaverne.
Men grundvandet er steget fra minus 6,5 meter under terræn flere steder i Rødovre op til 2 meter under terræn. Det er jo ikke så godt.
Hvem følger med i det sekundære vandspejl.
Vi har rigtigt meget grundvand nu.
Men jeg sætter gerne en faskine op og etablerer et nedsivningsanlæg i min have.
Så kan jeg få reduceret min vandafledningsafgift og få tilbageført en del af mit tilslutningsbidrag, ikke?
Hvad siger Parcelhusernes Landsforening til dette forslag???


03. dec 2009 kl 08:01

avatar

Steffen Frøkjær

En løsnings ide

Et af de store problemer er jo hvor rent er det vand, der har skyllet ned over så forurenet flader som en by tag.

Her må det være på plads med en mode der tillader nedsivning fra små tage, eller tage der ligger meget højt.

Små tage er måske ikke den mest heldige definition, der skal nærmer laves en beregnings model der taget højte for hvor længe vandet har være på taget.. således at "små tage" blive til smalle tage.


05. dec 2009 kl 22:30

Peter Madsen

Re: Ingen kommentarer - underligt!!!

I en bøgeskov på stiv lerjord nedsiver regnen - bortset fra ganske voldsomme regnskyl. Problemet er, at strukturen i lerjorde i byerne - og for den sags skyld også i landbruget - er ødelagt, så det grovporesystem, der findes i den øverste halve meter i en gammel skov er ødelagt og derfor ikke er i stand til at magasinere en regnbyge til den langsomt siver dybere ned. En faskin på et par m3 batter ikke til tagvand fra 160 m2.


06. dec 2009 kl 01:31

Johan Thomasson

Re: Re: Ingen kommentarer - underligt!!!

@ Peter Madsen:

Jeg forstår ikke hvad du mener med at den øverste halve meter er ødelagt i gammel skov. I en veletableret skov, som en gammel skov må siges at være, er skovbunden porøs og rig på organisk stof der endnu ikke er nedbrudt - også kaldet førne som er perfekt til hurtigt at optage vand.

Førnen består af planterester som bruges af alle organismer i nedbrydningen af planteresterne hvor slutresultatet er humus. Læg mærke til at førnen altid er fugtig året rundt under normale forhold.

C/N-forholdet er afgørende for nedbrydningen af førnen. Et højt indhold af kulstof vil forsinke nedbrydningstiden. På den anden side vil kulstofrig førne give en større mængde humus. Det mest træagtige førne har derfor det højeste indhold af kulstof.

En gammel skovbund vil derfor oftest have en struktur der tillader nedsivning af store mængder vand. Selv under tørre perioder er førnen som nævnt fugtig få centimeter nede. Fugtigheden bevirker at pludselig regnskyl hurtigt siver ned i stedet for at løbe væk på den tørre overflade som tit ses på bar mark.

Et velkendt problem er traktose som nedsætter jordens evne til at opsuge vand. Det er også kendt i skovbruget men er ikke så udbredt som på bar mark, fordi rødder og stød stabiliserer jorden så vandnedsivningevnen forbliver intakt. Efterhånden som stødene nedbrydes efterlades porøse kanaler som yderligere forbedre nedsivningsevnen.

Desuden udsættes skovbunden kun for tunge maskiner få gange i omdrifttiden, så traktose i skoven er yderst sjældent.

Det skal også nævnes at dræning i skoven, som i parentes bemærket er af nyere dato, også har bevirket at skoven kan opsuge store mængder vand.

Vinden har ofte en overset betydning for skovens sundhed, da vedvarende blæst virker udtørrende på træer og skovbund så træerne risikere tørkeskader, som igen fremmer skovbundens nedsatte evne til at opsuge vand.

Det kan enhver ved selvsyn iagttage blot ved at betragte de misligholdte ydre og indre skovbryn der desværre bliver mere og mere almindeligt selv om der er bred enighed om at bevare og forøge skovarealet.


06. dec 2009 kl 01:45

Johan Thomasson

Re: En løsnings ide

Jeg tror ikke det har den store betydning at spekulere på om vandet afledes fra forurenede tagflader, med mindre taget selv afgiver uønskede stoffer.

Mon ikke forureningen fordeler sig ligeligt på alle flader uanset om det er et tag eller en græsplæne?

Almindelig sund fornuft siger at det under alle omstændigheder kan betale sig at lede regnvand uden om kloakerne, alene af den grund at man undgår problemer med brønddæksler der springer op, forurening ved overløb i rensningsanlægget og tilbageløb i folks kældre ved skybrud


06. dec 2009 kl 09:40

Peter Madsen

Re: Re: Re: Ingen kommentarer - underligt!!!

Til Johan
Vi kan ikke være mere enige. Jeg har læst mit tidligere indlæg igen, og kan godt se, at det kan miskorstås. Jeg mener, at den formidable nedsivningsevne, der er i en gammel skov, er ødelagt af jordbearbejdning i byer og på landbrugsjord.
Jeg har selv undersøgt effekten af grovporesystemet i en bøgeskov på en skråning med 18 graders hældning. Jorden var moræne med 20 % kal og 20 % ler. En tønde med 200 l vand blev væltet, og nedsivede inden for 4 - 6 m2. Grovporesystemet består af musegange og rodgange efter nedbrudte, gamle rødder. Grovporerne er af stor betydning til en dybde af 40 - 80 cm. Vandtrykket i 2 - 3 meters dybde var meget udglattet og fulgte stort set kun årsvariationen. På skråningen skete en lateral afstrømning, der i hastighed kan sammenlignes med overfladisk afstrømning, men kun når vandspejlet stod op i grovporezonen.
Mit indlæg skulle godtgøre, at nedsivning kan ske på lerjord, men at det kræver meget store faskiner.
Forsøg: Der blev engang lavet forsøg i en sønderjysk kommune. 2 entreprenører skulle hver lave et nedsivningsanlæg for spildevand i lerjord. A var omhyggelig, gravede en grøft, rettede bunde pænt af, lagde singels og sivedræn. Det virkede ikke. B gravede en rå grøft, smed singels og dræn i. Det virkede. Forskellen var, at A havde lukket grovporer, revner og sandlinser ved afretningen - ligesom vi fylder porerne i rundstykkerne med smør.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk