/elektronik

Vindmølle er verdens største roterende LED-julestjerne

Siemens har uden for München dekoreret vingerne på 100 meter høj vindmølle med 9.000 LED-pærer. Formålet er at gøre tyskerne opmærksomme på klimatopmødet i København.

Af Torben R. Simonsen, onsdag 02. dec 2009 kl. 11:02

En stjerne på vejen til et bedre klima kalder Siemens deres nye LED-installation ved en motorvej uden for München. Her har en 100 meter høj vindmølle fået vingerne dækket med LED-pærer, der lyser op på aften- og nattehimlen.

»Siemens Superstar er et teknologisk pionerprojekt og et vigtigt symbol for klimatopmødet i København. Grønne opfindelser oplyser vores vej til en bedre fremtid,« sagde administrerende direktør for Siemens, Peter Löscher i forbindelse med afsløringen.

Den nye ledestjerne ud for München kan ses på 30 kilometers afstand og kan vise både mønstre og figurer, mens vingerne roterer. LED-belysningen er programmeret, så den tager højde for vindhastighed og vingernes rotation.

Selve værket er udført af multimediekunstneren Michael Pendry, der bor i München.

Der er brugt 9.000 LED-pærer, der er forbundet med 400 elkabler. Ialt vejer installationen omkring 100 kilo. Vingerne på vindmøllerne har en diameter på 70 meter.

Pærerne er sat fast med superlim, der blandt andet også anvendes i forbindelse med Den Internationale Rumstation, da de roterende vinger genererer en kraft på op til 20G.

Iøvrigt har forskellige test af den roterende supernova vist, at selv om installationen er tung, så påvirker den kun i begrænset omfang vindmøllens effektivitet.



02. dec 2009 kl 11:06

avatar

Knud Henrik Strømming

Selvlysende vindmølle

Hvor stor en andel af den af vindmøllen producerede energi brændes af på lysshowet?
Hvorfor er det ikke den ved Bella Center opstillede vindmølle, der er blevet dekoreret?


02. dec 2009 kl 11:24

Kai Birger Nielsen

Re: Selvlysende vindmølle

Den bruger "som en elkoger", hvilket jeg tolker som max 2 kW.
Jeg synes det er værre at det er en opmærksomhedssuger. Mon de også havde fået lov at sætte det i drift, hvis det havde været en reklame for en BigMac?


02. dec 2009 kl 11:48

Bent Andersen

Re: Re: Selvlysende vindmølle

Faktasiden hos Siemens siger under 4 kW.
I øvrigt står møllen lige ved siden af Allianz Arena, så når der spilles fodbold er der dobbelt lysshow.

Bent.


02. dec 2009 kl 12:37

Mads Westerback

God aerodynamik?

Ud over den energi der går til spilde i lysenergi, er der vel også en rimelig stor mængde der går til spilde pga. vingernes udformning med julelys udenpå. Man må da håbe at de finder ud af at bygge dem ind i vingerne ;)


02. dec 2009 kl 13:31

Ole Dahl

hmm

alt for ofte beregnes co2 kun ud fra el forbrug.
f.eks med lyskæder nu skal alle skrotte de gamle og købe led istedet.

men er det egentligt klogt.

der er anvendt energi og kemi til fremstille både de gamle og de nye lyskæder.plus der bruges energi på skrotte de gamle kæder,

så ville det ikke være mest miljømæssigt forsvarligt, man beholdte de gamle kæder til de ikke kunne mere og blot købte led kæder hvis skulle bruge flere ??


02. dec 2009 kl 13:47

Ole Dahl

malke forbrugeren

altid skal tingene ændres.
så skod


02. dec 2009 kl 15:03

Ole Dahl

Re: malke forbrugeren

hov ved ikke hvad skete dette var kommentar til, ny kortlæser standard ;)


02. dec 2009 kl 15:23

Leif Pedersen

Re: Selvlysende vindmølle

Nok fordi det er en Vestas mølle ;-)


02. dec 2009 kl 16:07

Bjarne Kristensen

Re: Re: Selvlysende vindmølle

Nok fordi det er en Vestas mølle ;-)

Og? Møllen på billederne er en Enercon mølle (ikke en Siemens Wind Power mølle)... :-)


02. dec 2009 kl 21:12

Jan S Sørensen

Re: Selvlysende vindmølle

Hammer flot :-) og sikkert masser af opmærksomhed. Lad os se hvad de ellers kan med "lysshow" af den art ! - og helt ærligt 2-4 kw er meget lidt for den størrelse af "display" - tænk bare på hvor meget energi der bliver brændt af INDE på fodboldbanen, alle "banderne" der har reklamer kørende med LED teknologi - her kommer de nemt op på 4-500W/m2 - for banner reklamer se evt.: http://www.psdk.dk/content/led....wmv på Odense stadion


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.