Grundejere bør belønnes for at holde regnvand væk fra kloakken
Fremtidens kraftigere regnskyl vil fylde kloakkerne. Derfor skal grundejere belønnes for at lede regnvand uden om kloakkerne, mener Dansk Vand- og Spildevandsforening, der vil have ændret loven, så grundejerne får et klart økonomisk incitament. DTU-ekspert bakker op.
Hvis kloaksystemerne skal holde til fremtidens kraftigere regnskyl, må grundejernes afvanding af hustage og terrasser ske via nedgravede faskiner, vurderer eksperter. I dag ledes hovedparten ud i kloaksystemet.
Læs også
-
Hillerød dropper regnvandsbassiner og leder vandet ud i skoven
-
Spildevand fossede ud af Københavns nybyggede regnvandsbassiner
Læs mere om
De seneste års oversvømmelser og klimaprognoser har for alvor fået regnvandshåndtering på dagsordenen. Også hos Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, hvor man nu efterlyser, at regeringen får landets grundejere med i oprustningen mod fremtidens kraftigere regnskyl.
Det skal ifølge Danva ske ved, at der senest i 2015 kommer en ny betalingslov.
»Vi skal kunne håndtere regnvand uden oversvømmelser, uanset fremtidens klima, og her er grundejerne vigtige aktører sammen med forsyninger og myndigheder,« fortæller Charlotte Frambøl, der er konsulent hos Danva.
»Derfor skal vi have budskabet ud om, at det samfundsøkonomisk er billigst, hvis de ekstra regnmængder bliver håndteret på grundejernes grunde,« tilføjer hun.
Den nuværende betalingslov dikterer, at grundejere kun betaler et såkaldt vandafledningsbidrag til kommunen for den mængde vand, der bliver ledt tilbage i kloakken i forbindelse med toiletskyl, badning osv. Loven forbyder direkte kommunerne at opkræve afgift for det regnvand, der bliver ledt i kloakken fra taget eller andre overflader.
Danva mener, at loven bør ændres, så grundejerne får økonomiske incitamenter til at lede vandet uden om kloakkerne, eksempelvis ved hjælp af opsamlingstanke eller såkaldte faskiner, der lader vandet sive tilbage til grundvandet.
»Hvis det virkelig skal flytte noget, er der behov for et lovmæssigt incitament. Det kan være enten pisk eller gulerod, men der er brug for en helt ny lov, hvor man tænker tingene helt forfra,« siger Charlotte Frambøll.
DTU-lektor: Private gør ikke noget af sig selv
Peter Steen Mikkelsen, der er lektor ved DTU Miljø, er enig i, at man bør indføre økonomiske incitamenter, der vil få private til at lede regnvandet udenom kloakkerne.
»Vi forventer mere og kraftigere regn i fremtiden, og de store byer bliver ved med at vokse. Det betyder stigende pres på kloakkerne og rensningsanlæggene, der slet ikke er beregnet til at håndtere regnvand,« siger Peter Steen Mikkelsen.
Han har ikke præcise tal for, hvor stort behovet for alternativ regnvandshåndtering er, men vil gerne slå fast, at det er stort.
»Jeg vil tro, at halvdelen af de befæstede overflader skal håndteres på en anden måde, og vi kommer ikke uden om, at en meget stor del af bebyggelserne i landet er private. Derfor ligger det ligefor at inkludere dem i indsatsen. Men private gør ikke noget af sig selv, så det er nødvendigt at give økonomiske incitamenter,« siger Peter Steen Mikkelsen.
Besværligt og dyrt at udvide kloakker
Alternativet er ifølge DTU-lektoren at bygge større kloakker og overløbsbassiner, men han vurderer, at det vil være for dyrt og besværligt.
»Hvis man vil bygge større kloakker, vil det kræve, at man graver gader op overalt i landet til stor gene for trafikken. Man er flere steder i gang med at bygge større overløbsbassiner, men i mange byer kan det være svært at finde pladsen og pengene,« fortæller han.
I samme åndedrag gør han dog opmærksom på, at økonomiske incitamenter til private heller ikke kan stå alene. I stedet efterlyser han en samtænkning af de forskellige løsninger.
»De økonomiske incitamenter til private skal kombineres med udvidelse af kloakker og intelligent regnvandshåndtering, hvor vand fra oversvømmede bydele eksempelvis pumpes over i andre bydele.«
