Forskere mener nu, at have fundet forklaring på den skæve fordeling af metansøerne på Titan, der er en af Saturns måner. Titans nordlige halvkugle er dækket af søer, der er 20 gange større end på den sydlige halvkugle.

Forskere fra California Institute of Technology og Nasa’s Jet Propulsion Laboratory har i en artikel i online-udgaven af tidsskriftet Nature Geoscience fremlagt deres forklaring. De mener, at den skæve fordeling af metansøerne på Titan skyldes Saturns excentriske bane omkring Solen.

Saturns aflange bane betyder, at forskellige dele af Titan udsættes for forskellige mængder sollys. Dette er med til at påvirke mængderne af nedbør og fordampning. Det er tilsvarende variationer i Jordens bane, som driver de lange cyklus med istider.

Data fra rumsondens Cassini´s syntetisk apperturradar har vist, at der på Titans nordlige halvkugle findes et 20 procent større areal dækket af metan- og etansøer, end på den sydlige halvkugle. Der findes også flere delvist fyldte og tomme søer på den, end på den sydlige halvkugle. Efter at Cassini nu har indsamlet data fra de sidste fem år, kan variationerne ikke længere blot forklares som statistiske variationer.

Oprindelig mente forskerne, at der måtte findes en basal forskel mellem den nordlige og sydlige halvkugle for at kunne forklare dette. Men ifølge førsteforfatteren på artiklen med den nye forklaring, Oded Aharonson fra California Institute of Technology, har man ikke kunnet finde nogen beviser, som støtter denne forklaring.

Huller i gammel forklaring
Den meste sandsynlige forklaring er derfor blandt andet sæsonvariationer. Et år på Titan varer i 29,5 jordiske dage. Hvert 15. jordiske år vender sæsonerne på Titan, så det bliver sommer på en halvkugle og vinter på den anden.

Ifølge den nye teori, vil der være forskelligere regnmængder og fordampninger på grund af denne sæsonvariation. På det sidste har det betydet, at søerne på den nordlige halvkugle er blevet fyldt, mens dem på den sydlige halvkugle tørre ud.

Der er dog problemer med denne forklaring, da det betyder at “vandstanden” i søerne burde falde med cirka en meter pr. år på den halvkugle med sommer.

Men søerne på Titan er nogle hundrede af meter dybe i gennemsnit og kan derfor ikke fyldes og tømmes på 15 år med denne forklaring.

Herudover kan sæsonvariationerne ikke forklare forskellene i mængden af tomme søer på de to halvkugler. Det nordlige polarområde har tre gange så mange udtørrede søer som det sydlige område, og syv gange så mange delvist fyldte søer.

»Hvordan flytter man et hul i overfladen? Sæsonvariationerne kan måske forklare dele af den globale transport af flydende metan, men det er ikke hele forklaringen. Man skal også tage højde for excentriciteten i Saturns bane omkring Solen,« siger Oded Aharonson.

Svage somre er forklaringen på metansøer
Lige som Jorden og andre planeters bane, er Saturns ikke helt cirkulær. Den er en anelse elliptisk og skrå.

På grund af dette vil Titan være cirka 12 procent tættere på Solen, når det er sommer på den sydlige halvkugle, end når det er sommer på den nordlige halvkugle. Derfor er de nordlige somre længere og svagere end de sydlige, som er kortere men mere intense.

Denne ubalance vil ifølge forskere, resultere i en transport og ophobning af mere metan og derfor flere søer på den nordlige halvkugle.

Forskerne påpeger dog, at dette blot er en forklaring på situationen lige nu. På den store tidsskala vil Saturns baneparameter variere og bringe Titan tættere på Solen under de nordlige somre og længere væk under de sydlige, hvilket vil skabe en modsat transport og effekt.