Kernekraft kan reguleres uden økonomien går helt i hundene. Men du kan selvfølgelig ikke lastfølge ned på en 1/3 af generatoreffekten. Termiske værker med samproduktion af fjernvarme kan så yderligere shapes, hvor der også er lidt fleksibilitet at hente. Resten må klares med gas og alle de øvrige tiltag der er i spil for at matche forbrug og produktion.
Er vi enige om at kernekraft vil kræve et mindre gassupplement end VE uden lagringsmulighed og en lav energy availability?
Det er vi nok enige om, så meget kender jeg ikke til økonomiske beregninger for akraft med gas som variabel og VE med lagring plus gas.
Min pointe var blot at det mest rentable var at benytte gasfyrede værker som regulerbar produktion i stedet for at regulere på atomkraft, og at de to i samproduktion umiddelbart virkede som meget gode til at dække vores forbrug samtidig med at tage hensyn til klima og økonomi.
Javist, KK kan reguleres, men har man gas som regulerekraft, så er det altså langt billigere.
Og, nej, KK kræver ikke mindre supplement end vindkraft. For KK skal helst udnyttes 85-90%, hvilket det også bliver alle de steder, hvor det ikke forstyrres af driftsproblemer (som p.t. i Sverige). I Frankrig holdes den høje penetration af KK, ved hjælp af stor udveksling med nabolandene, især Schweiz og Italien, der begge har stor kapacitet af vandmagasiner.
KK kan reelt ikke dække meget mere end grundlasten, d.v.s. det absolutte minimumsforbrug på en sommernat. For at dække middelforbruget om sommeren, kræves enten natregulering, eller døgnlagring, hvormed omkostningerne stiger drastisk.
Uden dette, dækker det kun 70% af forbruget om sommeren og 35% om vinteren, som derfor skal dækkes ind med den dobbelte kapacitet af regulerekraft.
Vindkraft kan idag dække 40% af forbruget i DK, hvis det udnyttes 90%, og resten dækkes ind med regulerekraft. Fordelen med vindkraft er nemlig, at der er mest vindenergi om vinteren, hvor vi har mest brug for energien. Det er en naturlig karakter ingen andre energikilder har.
Dog skal siges, at kapaciteten af regulerekraft skal være større, fordi det skal kunne dække spidslast på en vindstille dag.
Det er så heller ikke den rigtige måde at udnytte hverken VE eller KK på. I Danmark vil vi have mest fordel af at udveksle så meget strøm som muligt med Norge og Sverige. De vil nemlig have gavn af vores overskud om vinteren, hvor deres KK og nedbør slet ikke rækker til at dække deres forbrug, og derfor trækker meget store veksler på deres energilagre.
Vi vil altså med overvejende eksport om vinteren og overvejende import om sommeren, medvirke til at få deres energilagre til at række længere, så risikoen for overløb i efteråret og tørløb i foråret mindskes betydeligt.