/forskning

Overraskede forskere: Istid dækkede Europa i løbet af måneder

Mini-istiden, der ramte den nordlige halvkugle for omkring 12.800 år siden, dækkede Europa i løbet af ganske få måneder og ikke et helt årti, som det tidligere har været antaget, viser nye forskningsresultater.

Af Jakob Møllerhøj , tirsdag 01. dec 2009 kl. 11:42

I løbet af et par måneder, havde den istid, der opstod på den nordlige halvkugle for omkring 12.800 år siden, opslugt hele Europa.

Tidligere har forskerne på baggrund af isboringer fra Grønland konkluderet, at mini-istiden, der varede omkring 1.300 år, tog ca. et årti om at dække det europæiske kontinent. Men nu har en gruppe forskere undersøgt mudderet fra en sø, og det giver et ganske andet billede af, hvor hurtigt istiden ramte.

Forskergruppen har undersøgt en mudderkerne fra søen Lough Monreagh i det vestlige Irland. Her har de brugt en skalpel til at skære lag af mudderet i en tykkelse på en halv til en hel millimeter. Hvert enkelt lag angiver en tidsperiode på op til ca. tre måneder. Og det er den hidtil mest nøjagtige måling af perioden Pleistocæn, der strækker sig fra for ca 2,6 mio. år siden og op til mini-istidens afslutning for omkring 11.500 år siden.

Kulstof-isotoper i lagene viser, hvor produktiv søen har været i forskellige tidsperioder, og ilt-isotoper fra samme lag giver et billede af temperaturer og regnfald. Og på den baggrund har forskerne altså kunnet konkludere, at mini-istiden også kaldet 'Big Freeze' fik temperaturen til at styrtdykke i løbet af nogle måneder og højest et år.

»Det ville svare til at tage Irland i dag og flytte det op til Svalbard,« siger en af forskerne William Patterson fra University of Saskatchewan i Saskatoon i Canada ifølge New Scientist.

200 år for klimanormalisering
Mudderlagene viser også, at det har taget omkring 200 år for klimaet at komme sig efter istiden.

'Big Freeze' menes at være foranlediget af et fald i Golfstrømmens hastighed, som opstod, da en gletsjerskabt sø, der dækkede det meste af det nordvestlige Canada, løb over sine breder og ud i Nordatlanten og i det Arktiske Ocean.

Patterson og de øvrige forskere har nu bygget en robot, der er i stand til at barbere stykker i en tykkelse på kun 0,05 mikrometer af fossiler af muslingeskaller. Og dermed bliver det muligt at frembringe historiske klimadata med under en dags nøjagtighed.

»Vi kan give dig temperaturerne fra midten af juni for 400 millioner år siden,« siger Patterson.

Gennemsnitstemperaturen under mini-istiden menes at have været omkring 5 grader celsius i England.



01. dec 2009 kl 13:28

Bent Andersen

Glacier?

Det danske ord er: gletcher.


01. dec 2009 kl 13:38

John Johansen

Re: Glacier?

Det danske ord er: gletcher.
Eller: Gletsjer
http://da.wikipedia.org/wiki/G...sjer


01. dec 2009 kl 13:55

avatar

Peter Ole Kvint

Yngre Dryas

Yngre Dryas er det danske nevn for 'Big Freeze'


01. dec 2009 kl 14:40

Jørgen Hess

Re: Re: Glacier?

Eller bræ.
Gyldendals ordbog

mvh
Jørgen


01. dec 2009 kl 15:07

Thomas Green

Re: Yngre Dryas

Yngre Dryas er det danske nevn for 'Big Freeze

..og datamat er det danske ord for computer og fastpladelager er det danske ord for harddisk og knude er det danske ord for vertex og...

Man kan være forkæmper for dansk, men det gør bestemt ikke fagtekster lettere at anvende at hvert land insisterer på at have sine egne ord.

Hvis en læser ønsker at søge mere information om emnet, så er chancerne generelt bedst ved søgning på "big freeze" fremfor "yngre Dryas".

At skribenten så skriver glacier, det tyder desværre nok mere på doven oversættelse end et fornuftigt valg af fagudtryk :-/


01. dec 2009 kl 15:14

avatar

Mads Onsberg

Kan en tid, selv en is-tid, dække et landområde?

OK, is-tiden opslugte vores ende af verden - betyder det at der var et dække af is? Og hvordan passer det med at temperaturen var 5°C??

Venligst


01. dec 2009 kl 15:28

avatar

Mads Onsberg

Doven oversætter, well

Ved brug af linket til New Scientist OG Google translate - får man en artikel på dansk der meget minder om den ovenfor... bare med lidt flere oplysninger og lidt om hvorvidt det er noget vi kan frygte med den smeltende indlandsis mv.


01. dec 2009 kl 15:54

Lars Jespersen

Re: Re: Glacier?

faktisk hedder det vist gletscher..


01. dec 2009 kl 17:31

John Vedsegaard

Re: Re: Re: Glacier?

'Big Freeze' menes at være foranlediget af et fald i Golfstrømmens hastighed, som opstod, da en gletsjerskabt sø, der dækkede det meste af det nordvestlige Canada, løb over sine breder og ud i Nordatlanten og i det Arktiske Ocean.
Jeg syntes nu ikke on det der "menes", det er jo ikke uvæsentligt hvis det kan ske igen, der må forskes mere i det. Ellers er der jo ikke nogen grund til at starte en stor produktion af uldsokker..


01. dec 2009 kl 17:47

Thomas Green

Re: Re: Re: Re: Glacier?

Jeg syntes nu ikke on det der "menes"

Nu er det jo længe siden og der er næppe levende øjnvidner, så det kan ikke blive bedre end en teori der er mere eller mindre underbygget.

Du har imidlertid ret i at det ville være interessant at få det underbygget mere, for så kan det vel betyde at global opvarming på måneder kunne blive til en lille global opvarmning med en lokal nordeuropæisk nedfrysning.

Skal vi så satse på at forblive i smørhullet. Det hele bliver x grader varmere men ved at slukke Golfstrømmen køles vi samme x grader ned? :-)

Der hvor returstrømmen fra arktis kommer til at mangle, der bliver de rkoldt


01. dec 2009 kl 17:58

Bjørn Nielsen

Indhold fremfor ordkløverri

Indholdet og budskabet fra Jakob Møllerhøjs artikel er vigtigere end det følgende ordkløveri. Ved kritisk at fokuserer så meget på anvendelsen af engelske frem for danske ord i artiklerne, så fremmes ligegyldigheden frem for fornuften.
I øvrigt en spændende artikel!


01. dec 2009 kl 18:13

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Glacier?

'Big Freeze' menes at være foranlediget af et fald i Golfstrømmens hastighed, som opstod, da en gletsjerskabt sø, der dækkede det meste af det nordvestlige Canada, løb over sine breder og ud i Nordatlanten og i det Arktiske Ocean.
Jeg syntes nu ikke on det der "menes", det er jo ikke uvæsentligt hvis det kan ske igen, der må forskes mere i det. Ellers er der jo ikke nogen grund til at starte en stor produktion af uldsokker..

Jeg tror godt at du med sindsro kan udskyde sokkestrikkeriet indtil nævnte vandpyt er reetableret.

M


01. dec 2009 kl 19:58

Hans Christiansen

Re: Kan en tid, selv en is-tid, dække et landområde?

OK, is-tiden opslugte vores ende af verden - betyder det at der var et dække af is? Og hvordan passer det med at temperaturen var 5°C??

Tja, de alpine gletchere ender jo ogsaa i omraader, hvor gennemsnitstemperaturen er betydeligt over 0 grader. Der behoeves jo kun et UDGANGSPUNKT hvor der er frost det meste af aaret. Vaegten af den sne som falder der, vil saa klemme en gletcher ud til fjerne egne. Gletcheren vil forsaette med at brede sig intil den aarlige afsmeltning ved enden er lig med den ismasse der aaret igennem dannes paa de koldere dele.


01. dec 2009 kl 19:59

Steen Guttknecht

Altså, de dér overskrifter

På en eller anden måde er det et problem med de overskrifter - og ind i mellem også med det der står i artiklerne - i betragtning af at ing.dk er/skulle være landets fremmeste medie på viften af ingeniør-mæssige områder.
"15 kr. for at redde kloden", som der står her nederst, i rækken af "teasere" for allerede bragte artikler. Det er jo ren Se&Hør eller Isengmeddekongelige, eller et af tidens øvrige gule medier.
Nærværende artikels "Overraskede forskere.." slutter sig til rækken. Der er så mange vigtige, og vildt interessante emner og problemstillinger, som råber på stillingtagen, diskussion og forsøg på løsning, at det forekommer fuldstændig unødvendigt for journalisterne (eller redaktionssekretariatet) at krænge indvoldene ud på sig selv for at begå kioskbaskerrubrikker. Angiv dog problemstillingen eller anfør artiklens emne. Avisen Ingeniøren eller ing.dk kæmper jo ikke om pladsen på bordet i frisørsalonen. Eller i frokoststuen hos industriarbejderne. Bliv dog lidt faktuelle og videnskabelige.

PS - En lynhurtig istidsimpact for godt 12.000 år siden kan vel selv ikke dem der er aller mest angrebne af Al Gore og COP15 -euforien forklare med svineri med CO2'en eller anden miljøpolitisk ukorrekt adfærd fra de daværende jordbeboeres side ?


01. dec 2009 kl 20:29

avatar

jørgen holm-jensen

Men al isen??

En så voldsom begivenhed må da sætte dybere spor i geologien end blot lidt forandringer i et mudderlag.

MvH.: JH-J.


01. dec 2009 kl 22:49

Lars Tørnes Hansen

Re: Men al isen??

En så voldsom begivenhed må da sætte dybere spor i geologien end blot lidt forandringer i et mudderlag.

MvH.: JH-J.

Du mener "The Scablands"?
http://www.uwsp.edu/geo/projec....HTM
http://www.pbs.org/wgbh/nova/m...html
http://en.wikipedia.org/wiki/C...ands


01. dec 2009 kl 23:37

Claus Madsen

Langsom gentagelse?

Det mest interessante i moderne sammenhæng er vel, om afsmeltningen fra Grønland kan have en lignede men langsommere effekt.


02. dec 2009 kl 09:30

Torben Johansen

Vandfloden

Er det ikke tale om at man bare ikke tror på bibelens beretning om vandfloden, her er da et faktum.


02. dec 2009 kl 10:16

Morten Lindhard

Klima usikkerhed

At der er andre faktorer end Co2, der påvirker klimaet kraftigere er aldrig betvivlet. Det er et spørgsmål om ricici- ikke absolut hvished. Forskernes advarsel er ligesom skiltet for glat vejbane - skal man sætte farten ned eller fortsætte med speederen i bund ? Vi skal selvfølgelig sætte CO2 udslipshastigheden ned. Uanset hvad Ippc forskere har sagt og gjort så er det tydeligt at isen smelter overalt og enhver skoleelev kan måle drivhuseffekten af CO2 i et akvarium. Der er heller ikke tvivl om at CO2 koncentrationen er højere nu end den længe har været og at det passer med de mængder vi lukker ud minus dem naturen absorberer. Der er påviseligt en riciko ved CO2 som det er uklogt at tage. Dertil kommer andre tunge argumenter for at arbejde henimod CO2 fri energi:
1: Olien bliver hastigt udtømt og vil tilsidst blive ekstremt dyr, hvis ikke der er alternativer. Derfor skal vi udvikle alternativer.
2: Udstødningen fra en benzin eller disel bil er stadig dødelig at indånde- ihvertfald elendig for bymiljøet selv efter partikelfiltre og fjernelse af bly.
3: Elektriskemotorer holder længere- de er nærmest uopslidelige og vedligeholdsfrie- og støjfrie.
4: Termiske Solkraftanlæg i ørkener kan producere el til en rimelig pris og lave saltvand om til drikkevand som et billigt biprodukt af køleprocessen. Det kan bruges til fødevareproduktion og CO2 binding i en Verden der kommer til at mangle mad og vand. Se www.desertec.org. Det kan måske opsuge noget af flygtningestrømmen og modvirke terrorisme, hvis regionen fik muligheder for arbejde og udvikling.
5: Bølgekraft og havmøller kan lave strøm til en rimelig pris og beskytte fiskeopdrætsdområder mod trawlere.
Vedvarende energi har så mange langsigtede fordele at den kortsigtede omstillingspris ikke er værd at snakke om- en brøkdel af vore millitær eller landbrugsudgifter og sandsynligvis bliver dem der kommer først med de nye løsninger de rigeste. Vi er godt med og skal bare ikke spare på forskning og udvikling.


02. dec 2009 kl 13:38

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Men al isen??

En så voldsom begivenhed må da sætte dybere spor i geologien end blot lidt forandringer i et mudderlag.

MvH.: JH-J.

Ja, i mange kystklinter kan du se hvordan flyde jorden har fyldt søer og lavninger.


02. dec 2009 kl 17:53

avatar

jørgen holm-jensen

Re: Men al isen??

Scablands

Overskriften om 'al den is' var en følge af betragtninger, der gjaldt et meget bredere spektrum af virkninger fra det klimaskift, som ifølge artiklen måske har fundet sted fra år til andet.
Når en meget stor del af nedbøren pludselig bliver bundet i dannelsen af en iskappe, må det betyde, at der bliver mindre flydende vand til rådighed for bl.a. erosion og at karakteren af denne erosion ændres. Man skulle derfor vente flere synlige geologiske spor af det hurtige omslag -- noget i retning af f.eks. K/T-grænsen -- end nogle forandringer af mudderkvaliteten på bunden i en skotsk sø. Jeg savner yderligere tegn på et hurtigt temperaturfald.
Det ville være frygteligt interessant, hvis man i stumper af véd fra den gang kunne påvise et par år med ringe tilvækst, inden den flerårige vækst visnede. Sådanne bevarede stumper kan eventuèlt forekomme i den samme skotske sø. Desuden kunne man forvente, at det samme mudder indeholdt pollenpartikler, der sladrede om hurtige ændringer i sammensætningen af vegetationen.

De artikler, du henviser til, er yderst interessante, men de beskrevne strukturer ville nok være mest aktuèlle for påvisning af et pludseligt tøbrud ved afslutningen af en istid.
. . . . . . . . . . MvH.: JH-J.


03. dec 2009 kl 16:50

avatar

Michael Nielsen

Hastighed af golf-strømmen

Er det muligt at finde grafer over hastigheden af golfstrømmen idag og så f.eks. 30 år tilbage?


08. dec 2009 kl 10:01

Iver Sørensen

Ny istid kan have andre årsager

Det er stadig min overbevisning at jordens rotationsretning undertiden kæntrer . Denne situation kan da let forklare hvorfor europa blev isdækket på rekordtid. Jordens flydende kerne påstås at være i færd med at ændre strømningsretning og er det tilfældet vil det givetvis påvirke jordens rotation da skorpen jo er en minimaldel af klodens vægt . Andre faktorer kunne måske også være den enorme ændring af tyngdepunktere der sker når polerne afsmelter .
Er en ny istid i europa fremtiden må vi nyde temperaturstigningerne indtil vi må pakke rygsækken og drage til de nye tempererede landområder og begynde forfra med civilisationens og teknikkens udvikling .


08. dec 2009 kl 10:08

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Ny istid kan have andre årsager

Det er stadig min overbevisning at jordens rotationsretning undertiden kæntrer.

Det ville fremgå af de fossile borekerner hvis det var tilfældet og det gør det ikke.

Hvad man derimod har fundet er at jordens magnetfelt vender regelmæssigt.

Om dette skyldes at jordens kerne kæntrer er vist ikke afklaret, så muligvis har du ret for noget af jorden :-)

Poul-Henning


08. dec 2009 kl 10:52

Iver Sørensen

Re: Re: Ny istid kan have andre årsager

Hej Poul Henning.
Jeg bor nær Mariager fjord . Her er der aftryk fra istiden der har skabt 30 meters dybde ud for Mariager og udenom høje bakkedrag . Fjorden er et tidligere gletsjerleje . I dalene ud tl fjorden er der samtidig planteliv der hidrører fra tropetid . I mange bakkedrag kan man også fra denne varme tid finde enormt tykke lag af dolomitkalk hidrørende fra koraldyr . Så vi må kunne konstatere her både har været tropiske- og istidstilstande .


12. jan 2010 kl 20:05

Søren Lund

Vippen

Jeg så lige i TV2-vejret, en meteorolog forklarede hvorfor vinteren har bidt sig fast, som den har.

Fik ikke fat i det hele, men det skyldes at den luftstrøm, der normalt bevæger sig fra nordvest for Kalmarbæltet (tror jeg det var), op over nordøstatlanten og Nordsøen på denne årstid, for tiden bøjer af mod vest og bevæger sig op over Grønland i stedet, og derefter fortsætter op over Nordpolen og fortsætter ned til os.

Meteorologen kan ikke forklare hvorfor det sker, men som om noget "forstyrrer" luftstrømmen.

Det har nu opbygget et højtryk øst for Grønland, der betyder at dette fænomen fastholdes, og den hårde vinter fortsætter her i Europa, mens det er ret lunt på Grønland.

Som meteorologen sagde; "når det er lunt på Grønland, bliver det altid koldt her".

Det får mig til at tænke på hvad det vil kunne gøre ved vores klima her i Skandinavien, hvis afsmeltningen på Grønland betyder at klimaet mildnes betydeligt der :-/

Mon sådan en udvikling sker gradvist, eller vil luftstrømmen naturligt følge denne rute, når klimaet er nået et vist stadie (måske allerede det nuværende) på Grønland ?

Hvordan vil denne meget milde vinter på Grønland påvirke den fortsatte afsmeltning ?

Hvor meget mere skal forsvinde af den Nordøstgrønlandske iskappe, før den Nordatlantiske dybvandspumpe, og dermed Golfstrømmen, taber kraften ?

Nå, men meteorologen kunne jo ikke forklare hvorfor det sker nu, så det kan vi jo tage som et godt tegn ;-)


12. jan 2010 kl 20:58

Hans Henrik Hansen

Re: Vippen


...men det skyldes at den luftstrøm, der normalt bevæger sig fra nordvest for Kalmarbæltet (tror jeg det var)

- kalmEbæltet, tror jeg nu, det må have været! :) (Uden dog at ha' set/hørt udsendelsen!)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.