Hilsner fra verdens kraftiste accelerator

Af Troels C. Petersen,  mandag 30. nov 2009 kl. 20:52

Endnu en dag på CERN med en passeret milepæl! Søndag aften
lykkedes det LHC at accelerere protoner til 1.18 TeV, hvilket er den
højeste energi nogensinde opnået. Stemningen var endnu engang ekstatisk, eller rettere - den er vedblevet med at være det siden de første kollisioner ved LHC-acceleratoren for mindre end en uge siden.

Jeg er selv tilbage på CERN, og det er skønt at dele LHCs succes med
venner og kolleger. Folk har arbejdet i døgndrift på at analysere data, og langsomt kan man godt se, at trætheden er ved at snige sig ind på folk i CERNs kontorer. Men alligevel kommer folk ned til den centrale restaurant selv en mandag aften og får en fyraftensøl, mens de deler deres begejstring over tingenes gang.

På onsdag eller torsdag er planen så at kollidere disse verdens kraftigste
protonstråler, hvilket afventes med stor spænding og forventning.

Spænding fordi man håber på, at det uproblematisk. Forventning fordi dette kan give os første blik dybere ind i en ukendt verden.

Skulle det lykkes - og det tyder alt på at det vil - så vil det være de
kraftigste kollisioner nogensinde, med mindre en anden civilisation i
universet også har udviklet partikelfysik, og er bedre til det end LHC!



30. nov 2009 kl 21:54

Lasse Westy Bech

Spændende

Dejlig nyhed på sin føs'daw. Venter med spænding på mere nyt.


30. nov 2009 kl 22:03

avatar

Lars Balker Rasmussen

Malurt

Det er spændende og imponerende, og samtdig deprimerende at mediedækningen ikke er kommet længere end http://jp.dk/nyviden/article19....ece
som oven i købet debuterede med overskriften "Dommedagsmaskinen sætter verdensrekord".


30. nov 2009 kl 22:04

Mikkel Capion

Cern

Hvis man opnået den kraftigste energi nogle sinde, ville de så kunne standse det igen?
Det er nok det jeg er mest bekymret for ´:-|,
vi skal jo ikke få en produktion af stof ud af det hvis det sker begynder det at lyde som et big bang men ok det kan være det er det der er meningen med livet ;-) he he
(forsker skal lave big bang så energien bliver evig)


01. dec 2009 kl 00:41

avatar

Michael Nielsen

Re: Cern

Say again??


01. dec 2009 kl 01:07

avatar

Poul-Henning Kamp

Hvor mange ingeniører skal der til at starte LHC ?

Svar: 2003.

3 til at betjene konsollen og 2000 til at lege "Find Holger"

:-)

Tip med hatten til CERN, NBI & LHC !

Poul-Henning


01. dec 2009 kl 12:27

Jonathan Dybkjær

Re: Malurt

Det er spændende og imponerende, og samtdig deprimerende at mediedækningen ikke er kommet længere end http://jp.dk/nyviden/article19....ece
som oven i købet debuterede med overskriften "Dommedagsmaskinen sætter verdensrekord".

Med den logik, så skulle et uheld hvor to biler støder ind i hinanden, resultere i en så kraftig energiudladning, at det ikke kunne standses igen.


02. dec 2009 kl 08:27

avatar

Karl Kaas Laursen

Re: Cern

Hvis man opnået den kraftigste energi nogle sinde, ville de så kunne standse det igen?

Hehe, de har nået den højeste energi for en proton i en accelerator - men en hurtig tur gennem Google Calculator (prøv selv efter) siger mig, at en almindelig spytklat forlader min mund med en kinetisk energi der er ca. 500 gange så stor...

Spøg til side, er der nogen her, der har styr på deres LCH-facts? De 1.18 TeV er jo "per proton" - men hvor mange protoner er der per "klump" (det de kalder et "bunch")? jeg fisker den totale energi i en kollision...

Mvh.
Karl Kaas Laursen


03. dec 2009 kl 18:34

Anders Feder

Re: Re: Cern

Spøg til side, er der nogen her, der har styr på deres LCH-facts? De 1.18 TeV er jo "per proton" - men hvor mange protoner er der per "klump" (det de kalder et "bunch")?

Jeg har styr på min Wikipedia - og den siger at der er 115 milliarder protoner per bunch.

Med lidt hyggeregning får jeg at den totale energi per bunch ville svare til at et IC3-togsæt (3 vogne) bevægede sig med en hastighed på ikke mindre end *2,4 kilometer i timen*. Enden er nær.


03. dec 2009 kl 19:04

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Cern

Enden er nær.

...ja, men hvilken ende ?


16. dec 2009 kl 14:26

avatar

Lars Kristensen

Højeste energi..??

Hej Troels,

den høje energi, er det ikke målt fra vort synsfelt?

For de accelererede partikler er energien vel egentlig lav?

Vi definerer energien i forholdet til den hastighed partiklerne har på i forholdet til os og dermed acceleratoren og hvor meget energi vi faktisk skal bruge for at kunne påføre partiklerne denne indtil nu, højeste hastighed.

For hver mm/s partiklernes hastighed forøges med, vil det jo koste umådelig mængde af energi, når partiklernes hastighed er oppe i de højder den er på, i LHC.

Men er det ikke rigtigt, at partiklerne opfatter vores tilførte energi mindre energirig, jo højere hastighed de har på?

Endvidere er det vel også logisk, at det ikke er muligt at påføre partiklerne højere hastighed end den hastighed vi kan påføre partiklerne energier med, nemlig lysets hastighed.

Når hastigheden tilsyneladende ikke videre kan forøges på partiklerne, anses den ekstra forøgende energi at være med til at forøge partiklernes masse.

Men er det ikke forkert, for man kan vel ikke forøge en protons masse og forvente at protonen stadigvæk er en proton?

Er det ikke den tilførte energi der vekselvirker med partiklerne der danne stående energibølger omkring partiklerne, som der faktisk frembringer den forøgede masse?

Masseforøgelsen er ikke en øgning af partiklernes egenmasse, ligesom vi jo heller ikke forøger en bils egenmasse, når vi sætter os ind i den. For når vi hopper af bilen igen, vil bilen igen have sig egenmasse som før vi sad i bilen. Vi kunne også sætte en trailer bag på bilen og dens motor vil opfatte bilen som at have fået en større masse, selv om bilens masse ikke er forøget.

Så er den forøgede masseforekomst i en accelerator ikke et tegn på, at der faktisk er frembring mørkt stof, i stedet for at det er de enkelte partiklers masse der er forøget.

Jeg ved godt du formentlig hellere vil bruge betegnelsen energi, frem for masse, fordi Einstein så smukt har sat lighedstegn mellem masse og energi, men når partiklerne rammer target i acceleratoren, så fremkommer der et hav af partikler med en stofmasse og den masse betegner I jo aldeles ikke som værende energi. Hvorfor så kalde denne forøgede masse omkring partiklerne energi, når partiklerne farer rundt i acceleratoren?

Nu er det interessante jo faktisk, at I egentlig slet ikke ved, hvordan energifelterne omkring partiklerne i LHC manifesterer sig, så længe partiklerne farer rundt i LHC. Først når partiklerne rammer target, fremviser energifelterne sig som det de er og hvornår de i LHCs arbejdstid reelt er blevet det de fremkommer som, når partiklerne rammer target, er jo et endnu ubesvaret spørgsmål.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.