/energi

Nye elkabler på vej mod Norge, Tyskland og Holland

Energinet.dk udvider kapaciteten af eludvekslingen med Norge, og senere følger formentlig en udbygning mod Tyskland og Holland.

Af Mie Stage, mandag 30. nov 2009 kl. 17:05

I 2014 vil kapaciteten af eludvekslingen mellem Danmark og Norge blive øget med 70 procent fra 1050 MW til ca. 1700 MW. Energinet.dk sender således projektet i udbud i starten af det nye år i samarbejde med norske Statnett.

»Vi har brug for en stærkere forbindelse til udlandet, hvis vi skal udnytte vindkraften i Danmark bedst muligt, og Norge er et godt land at udveksle med på grund af landets store mængde vandkraft. Vi kan sende mere vindkraft til Norge, når det blæser meget i Danmark, og vi kan få vandkraft fra Norge, når vi ingen vind har. På den måde er vandkraftværker i dag den mest effektive måde at lagre overproduktion af vindkraft på,« siger projektleder i energinet.dk Søren Damsgaard Mikkelsen.

Forbindelsen bliver 240 km lang og vil bestå af to stationsanlæg i henholdsvis Kristianssand i Norge og i Tjele i det centrale Jylland. Landkablet på den norske side bliver ca. 12 km langt og på den danske side ca. 90 km langt. Dertil kommer søkablet, som bliver ca. 140 km langt.

Nye teknologier i spil
Hovedkomponenterne i projektet bliver udbudt i to dele, dels for konverterne og dels for land- og søkablerne, har et samlet budget på 2,8 mia. kr., hvoraf lidt over halvdelen forventes at skulle komme fra Danmark. Energinet.dk vil i udbuddene åbne op for nye HVDC-VSC (voltage source converter)-løsninger, som f.eks. svenske ABB har brugt i havmølleparker i Tyskland og tyske Siemens i San Francisco.

»Vi har ikke tidligere brugt denne teknologi i vores kabelforbindelser, men de ser lovende ud. Effektstørrelserne og overføringsevnen er steget støt med denne nye teknologi, og så kræver den ikke den store kortslutningseffekt, som de konventionelle HVDC-løsninger gør,« siger Søren Damsgaard Mikkelsen.

Til gengæld har de nye løsninger, baseret på transistorer, stadig store tab i konverteren, og denne ulempe vil indgå i den samlede cost-benefit-analyse over for de konventionelle løsninger med thyristor-ventiler, før det bliver endeligt besluttet, hvilken løsning der kommer i spil.

Flere forbindelser mod syd
Foruden den nye forbindelse til Norge har energinet.dk også kig på et udvide kapaciteten mod både Tyskland og Holland. Der er allerede danske elforbindelser til Tyskland, mens Holland er nyt område.

Foreløbig undersøger parterne, om der er fordele at hente i forskellige vejrforhold på forskellige tidspunkter, og herefter skal forskellige miljøspørgsmål gennemgås, idet forbindelsen dermed vil gå gennem vadehavsområder.

»Det er en større proces at komme igennem og foreløbig ser vi blot på muligheden. Men ser det hele fornuftigt ud, regner vi med en kabelforbindelse i løbet af 2015,« siger Søren Damsgaard Mikkelsen.



30. nov 2009 kl 17:12

avatar

Poul-Henning Kamp

Hvor er vidsynet ?

Hvor er projektet der sammenkobler alt denne effekt på HVDC niveau, istedet for at konvertere frem og tilbage imellem AC og DC flere gange ?

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 18:41

Lars Gravengaard

Re: Hvor er vidsynet ?

Og hvorfor kun 0,7GW ? Lav dog en 3-4 GW forbindelse.


30. nov 2009 kl 19:33

Bjarke Mønnike

ØH!



@ PHK . Ja det er jo rene amatører der har gang i et DIY projekt.


@ Lars Gravenstad. Hvor meget mere ville dette arrangement koste med et 3-4 GW kabel?


30. nov 2009 kl 19:52

Lars Gravengaard

Re: ØH!

@ Bjarke Mønnike

Hvor meget mere ville dette arrangement koste med et 3-4 GW kabel?

Det ved jeg da ikke noget om ! 0.7GW = 2,8 mia. kr. Ved du hvor store anlægs udgifterne er ?

Men jeg får det helt dårligt af at se når vi får strøm fra Norge sender vi det hele til Tyskland


30. nov 2009 kl 19:55

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: ØH!


@ PHK . Ja det er jo rene amatører der har gang i et DIY projekt.

Ja, rent visionsmæssigt er den danske HV branche en stak amatører, det er der ingen tvivl om.

Prøv at sig til dem at 50Hz ikke er en naturlov og se hvor langt tid der går før de begynder at ryste på hænderne...

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 20:16

Thomas Pedersen

Re: Re: ØH!


Men jeg får det helt dårligt af at se når vi får strøm fra Norge sender vi det hele til Tyskland

Det tjener vi faktisk mange penge på, hvis ikke jeg tager helt fejl. Energinet.dk køber strømmen til prisen i Nor-DK regionen og sælger den til tyske priser. Der er gode penge at tjene på at være transitionsland. Så gode penge, at Norge har bygget (eller er ved at bygge?) et kabel til Tyskland, der bypasser Danmark for netop at få fat i de penge.


30. nov 2009 kl 20:24

Søren Lund

Re: Re: ØH!

Men jeg får det helt dårligt af at se når vi får strøm fra Norge sender vi det hele til Tyskland

Det skal du ikke få det dårligt over. Det er bare fordi Tyskland også benytter udveksling med Norge, men handler via DK. Det giver jo et lille afkast til DK, uanset hvilken vej strømmen går, og det betaler sikkert rigeligt det nye kabel.

Faktisk går størsteparten af DK's udveksling med Norge videre til og fra Tyskland.

Det giver således et falsk billede af hvor meget strøm DK eksporterer når det blæser og importerer når det er vindstille, da det meste af det bare passerer gennem Jylland og videre.

Dette falske billede bruges ind imellem her i debatten, til at argumentere at vi ikke "har glæde af" vindstrømmen, men bare forærer den væk.


30. nov 2009 kl 21:15

Benny Olsen

Storebælt

Så må vi bare glæde os til at Danmark2(østdanmark), også bliver tilsluttet de Jyske møller, efteråret 2010.


30. nov 2009 kl 22:30

avatar

Henning Therkildsen

Re: Storebælt

Men det var da langt bedre hvis der blev lavet en DC-forbindelse mellem Fraugde og Tjele. Så kunne Østdanmark få glæde af norsk vandkraft uden at det skulle konverteres to gange ekstra.
Ved godt at multitapped HVDC stadig et nyt, men som Poul-Henning siger: Hvor er vidsynet?


30. nov 2009 kl 22:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Storebælt

Men det var da langt bedre hvis der blev lavet en DC-forbindelse mellem Fraugde og Tjele.

Og på Sjælland burde den føres igennem til Bjæverskov.

Selvom vi ikke idag kan koble dem sammen på DC niveau, ville det tillade forskning i konceptet...

Danmark har den perfekte geografiske placering til at blive nummer 1 i denne teknologi.

Hvis det altså ikke lige var for det manglende vidsyn og penge til forskning.

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 23:39

Johs. Løvefod

Amatører?

Mon ikke branchen gerne havde anlagt 3-4GW kapacitet og mon ikke amatørerne skal findes i Christiansborgs gange?
Det må da være forholdsvis nemt at overbevise ihvertfald et par stykker, mon ikke "Windmill Electricity" i sig selv kan sælges med en stadig stigende fortjeneste, specielt hvis klima topmødet sætter nogen brugbare mål.


01. dec 2009 kl 07:04

Leif Neland

Vandkøling?

Til gengæld har de nye løsninger, baseret på transistorer, stadig store tab i konverteren, og denne ulempe vil indgå i den samlede cost-benefit-analyse over for de konventionelle løsninger med thyristor-ventiler, før det bliver endeligt besluttet, hvilken løsning der kommer i spil.

Varmepumpe og fjernvarme?

Eller opdræt af trope-spisefisk :-)



01. dec 2009 kl 10:44

Dennis Flood

Infografik

Se mere om forb. til Holland her: http://tekstur.dk/energinet/di...ink/


01. dec 2009 kl 10:49

Kim Søgaard

Re: Vandkøling?

@PHK - Selvom d.c. net er på vej er teknologien ikke helt færdig udviklet. Der er stadig to udfordringer der skal løses før det er muligt at sammenkoble HVDC anlæg på d.c. siden.

1) kontrolsystemet til anlægene skal udvikles således at effekterne "sendes" de rigtige steder hen selv under fejl på a.c. eller d.c. siden. Det arbejdes der på og der skal nok findes en løsning.

2) Den store udfordring ved d.c. net er fejl på d.c. siden. Der arbejdes på at udvikle afbryder der kan afbryde d.c. strømme, men løsningen er ikke fundet.

Pt. er der 2 typerafbrydere, mekaniske og elektroniske De mekaniske er for langsomme ( kan afbryde på 60 ms, maks strøm på ca. 5 kA) til at afbryde, hvilket betyder at fejlstrømmen vokser så meget (inden afbrydelsen) at det i praktisk bliver til en "en gangs" afbryder. De elektroniske afbrydere er på prototype stadiet, fordelen ved de elektroniske er at de er hurtige (1 us, 5 kA) , men har tab når de leder (mekaniske afbrydere har meget lille tab når de leder).

Antager vi at en HVDC-VSC terminal bliver tilsluttet på 320 kV med en serie impedans på ca 100 mH vil strømmen stige med 3200 kA/s = 3,2kA/ms. efter 60 ms (mekanisk)skal der altså afbrydes 192 kA.

Næste step (eller første step) i at afbryde en fejl på d.c. siden er at detektere fejlen præsis og hurtig nok (under 1 ms). Jeg er ikke beskyttelse ekspert men jeg forstår at problemet er selektivitet Når fejlstrømmen stiger så hurtig er det vanskeligt at vurdere hvor langt fejlen er væk (elektrisk).

Hvis vi forstiller os et d.c. net med flere d.c. linjer i serie med tilhørende d.c. afbryder er det vanskeligt at vurderer hvilken linje fejlen er i og dermed hvilken linje der skal udkobles og ikke begge linjer.


Konsekvensen ved ikke at have mulighed for at isolere fejl i d.c. nettet er at hele nettet (alle tilsluttede terminaler) skal frakobles på a.c. siden.

@ LG hvorfor er der ikke valgt 3-4 GW.

Elnettet er opbygget med fuld redundans hvilket vil sige at der altid skal være en reserve enhed hvis en enhed fejler. Hvis der instaleres en enhed på 3-4 GW vil det betyde at der skal være aktive reserver på 3-4 GW (ca. 7 kraftværker af 600 MW i tomgang). Det vil blive for dyrt.




01. dec 2009 kl 10:57

avatar

Karlo Brondbjerg

Grid og økonomi!


Men jeg får det helt dårligt af at se når vi får strøm fra Norge sender vi det hele til Tyskland

Det tjener vi faktisk mange penge på, hvis ikke jeg tager helt fejl. Energinet.dk køber strømmen til prisen i Nor-DK regionen og sælger den til tyske priser. Der er gode penge at tjene på at være transitionsland. Så gode penge, at Norge har bygget (eller er ved at bygge?) et kabel til Tyskland, der bypasser Danmark for netop at få fat i de penge.
Mange tror det vil være "billigt" at sende strømmen tværs gennem Europa?? - men der er selvfølgelig også langt fra Norge til Tyskland. :-)
Karlo Brondbjerg


01. dec 2009 kl 12:08

Gregor Giebel

Går Anholt-kablet til Tjele?

En mulighed for en start ville jo være at lade kablet til de 400 MW Anholt vindmøllepark også går til Tjele - kablet kan jo også forlænges til Sverige, som dog ikke er markedsmassigt så interessant som Tyskland.

Gregor


01. dec 2009 kl 20:28

Boe Carslund-Sørensen

Effektiv lagring af vind-el

På den måde er vandkraftværker i dag den mest effektive måde at lagre overproduktion af vindkraft på,« siger projektleder i energinet.dk Søren Damsgaard Mikkelsen.

Andre steder på kloden bl.a. på Grønland kan man finde ud af at lagre en overproduktion af el i fossile brændsler - det eneste der kræves er dualistiske opvarmningssystemer alle steder.
Hvorfor planlægger skotterne et kabel til Norge?
Hvorfor planlægger Tyskland et kabel uden om Danmark til Norge?
Hvorfor har Norge et kabel til Holland?
Hvorfor er energinet.dk så enøjet fokuseret på yderligere kabelkapacitet til Norge og Tyskland?
Hvorfor udvides kabelforbindelsen ikke mellem Fyn og Sjælland?
Hvorfor udvides kabelforbindelserne ikke til Sverige både fra Jylland og Sjælland?


01. dec 2009 kl 21:04

Frits Knudsen

Re: Vandkøling?

Hvis tabet skal bruges til fjernvarme, skal konverteren nok ikke stå i Fraugde eller Tjele. Der er ikke kunder nok.


01. dec 2009 kl 21:14

Frits Knudsen

Re: Infografik

Hvis denne forbindelse blev ført over land, kunne man spare både anlægsudgifter og konvertertab. Det må mere end udligne det lidt større(?) ledningstab.


03. dec 2009 kl 09:36

Tyge Vind

AFBRYDER


Kim Søgaard, 01.12.2009 kl 10:49 skriver:

[quote2) Den store udfordring ved d.c. net er fejl på d.c. siden. Der arbejdes på at udvikle afbryder der kan afbryde d.c. strømme, men løsningen er ikke fundet.

Pt. er der 2 typerafbrydere, mekaniske og elektroniske De mekaniske er for langsomme ( kan afbryde på 60 ms, maks strøm på ca. 5 kA) til at afbryde, hvilket betyder at fejlstrømmen vokser så meget (inden afbrydelsen) at det i praktisk bliver til en "en gangs" afbryder. De elektroniske afbrydere er på prototype stadiet, fordelen ved de elektroniske er at de er hurtige (1 us, 5 kA) , men har tab når de leder (mekaniske afbrydere har meget lille tab når de leder).

Antager vi at en HVDC-VSC terminal bliver tilsluttet på 320 kV med en serie impedans på ca 100 mH vil strømmen stige med 3200 kA/s = 3,2kA/ms. efter 60 ms (mekanisk)skal der altså afbrydes 192 kA.

Næste step (eller første step) i at afbryde en fejl på d.c. siden er at detektere fejlen præsis og hurtig nok (under 1 ms). Jeg er ikke beskyttelse ekspert men jeg forstår at problemet er selektivitet Når fejlstrømmen stiger så hurtig er det vanskeligt at vurdere hvor langt fejlen er væk (elektrisk).

Hvis vi forstiller os et d.c. net med flere d.c. linjer i serie med tilhørende d.c. afbryder er det vanskeligt at vurderer hvilken linje fejlen er i og dermed hvilken linje der skal udkobles og ikke begge linjer.


Konsekvensen ved ikke at have mulighed for at isolere fejl i d.c. nettet er at hele nettet (alle tilsluttede terminaler) skal frakobles på a.c. siden.

@ LG hvorfor er der ikke valgt 3-4 GW.

Elnettet er opbygget med fuld redundans hvilket vil sige at der altid skal være en reserve enhed hvis en enhed fejler. Hvis der instaleres en enhed på 3-4 GW vil det betyde at der skal være aktive reserver på 3-4 GW (ca. 7 kraftværker af 600 MW i tomgang). Det vil blive for dyrt.

Tak for forklaringer, som også en M-ing. forstår.

Et spørgsmål og en idé:

S) Er det stadigvæk SF6 som er den foretrukne isoleringsgassen i disse afbrydere?

I) For turbiners sikkerhedssystem så jeg på "engangsløsninger" for lukning for dampen.
Regnede på 1000 lukninger under levetiden, hvis man undlod driftsprøvningen.

Inspirationen kom fra bilers airbag, som man jo stoler på uden driftsprøvning og med arbejdsstrøm.
De har den nødvendige funktionshastighed også for elafbrydere og er elstyrede.

Når Kim nu nævner: ^en "en gangs" afbryder^ kom jeg til at tænke på mit gamle arbejde.

Dampturbinekulturen var alt for konservativ for den slags (uprøvede) løsninger, men engangs- og sprængningsteknik kan måske løse problemer for HVDC teknikken.
Det er vel "kun" ca 10 gange om året man skal bryde store strømme?

Dine forklaringer om enhedsstørrelser gælder fuld men dog enkel redundans.
Med morgendagens udviklede elsystem (vindkraft og HVDC) bør vi måske tænke på, at to enheder (parker eller kabler) kan falde ud (næsten) samtidigt, og elsystemet bør have fuld og divercifiseret redundans for dette.

Mvh Tyge


03. dec 2009 kl 10:28

Benny Olsen

Re: Re: Infografik

Hvis denne forbindelse blev ført over land, kunne man spare både anlægsudgifter og konvertertab. Det må mere end udligne det lidt større(?) ledningstab.

Hvilken forbindelse?
Der er 140Km vand til Norge, der er ikke så langt til sjælland men Sjælland er i fase med Sverige og Jylland er i fase med Tyskland, man kobler ikke så store effekter sammen hvis ikke fasen passer og man kan holde den.


03. dec 2009 kl 11:22

Nikolai Beier

Re: Infografik

Hvis denne forbindelse blev ført over land, kunne man spare både anlægsudgifter og konvertertab. Det må mere end udligne det lidt større(?) ledningstab.

Der er også brug for AC/DC-convertere mellem Jylland/Fyn og Sjælland/Sverige.

Uanset hvad, så er de eksisterende forbindelser vel allerede godt udnyttet, så uanset hvilken vej energien skal flyde, skal der nye kabler op det meste af vejen for at øge kapaciteten mellem Danmark og Norge.


03. dec 2009 kl 12:53

Kim Søgaard

Re: Re: Infografik

Hej Tyge,

Ja det er stadig SF6 der benyttes i afbryder ved høje spændinger. Vakuum afbryder bliver brugt på lavere spændinger, fx på 33 kV side af offshore stationer, og i lastkoblere i transformerer (400/170 kV).

Tanken om "en gangs" afbryder er ikke ukendt. Jeg har set en afbryder der skulle opdele en ringforbundet samleskinne i tilfælde af for stor kortslutnings-effekt. Jeg kan ikke helt huske spændingsniveauet men det må have været på omkring 72 kV. Det var en kobberskinne hvor der var viklet en springladning omkring.

Hvis "en gangs" brydere bruges i DC-net skal man være helt sikker på at det er det korrekte fejl sted man frakobler og ikke den "sunde" linje.

Men ideen er god nok, ved fejl i HVDC systemer er det mest sandsynligt at det er kabelfejl, der tager lidt tid at udbedrer - og dermed er der tid til at "lade" afbryderen igen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk