Tysk transportminister: Vi skal være verdens bedste elbilsland
Med to store nationale forskningsprogrammer varme den tyske bilindustri op til fremtidens bilpark. Målet er klart: Tysklands bilindustri skal bygge verdens bedste elbiler.
På den tyske automobilindustris årsmøde erklærede den tyske transportminister, Peter Ramsauer, at Tyskland skal stræbe mod at bygge verdens bedste elbiler.
Dermed er der lagt i kakkelovnen til verdens øvrige bilindustrinationer, for den tyske regering støtter udviklingen med to store nationale forsknings- og udviklingsprogrammer: ”Brint- og brændselscelleteknologier” og ”Elektromobilitet i en forsøgsregion”. Det sidste program er rettet mod udvikling af batteriteknologi.
»Tyskland skal være et landmærke for elbiludviklingen. Med god innovation, intelligente løsninger og de rette politiske rammebetingelser, kan vi komme helt i front på elbilområdet. For at nå det mål bliver den tyske bilindustri den vigtigste samarbejdspartner,« siger Peter Raumsaur.
Ministeren forventer, at der i 2020 vil køre én million elbiler rundt på den tyske autobane.







