Vandløb i nærheden af drivhuse i Skåne indeholder større mængder af de sprøjtemidler, der bruges i drivhusene, end det er tilladt. Derfor tages reglerne for sprøjtemidler i drivhuse nu op til revision.

Det er Sveriges Landbrugsuniversitet, der for første gang har undersøgt udslip af plantebeskyttelsesmidler til vandløb i områder med stor koncentration af væksthuse.

»Væksthuse er i visse sammenhænge blevet betragtet som lukkede miljøer. Derfor har man ikke haft samme høje krav, når man bedømmer risikoen for skadelige effekter af plantebeskyttelsesmidler i omgivende vand, fra væksthuse som fra marker,« siger forsker og hovedforfatter af rapporten, Jenny Kreuger i en pressemeddelelse.

»Men vore resultater viser, at der er udslip af plantebeskyttelsesmidler selv fra svenske væksthuse.«

Forskerne undersøgte to områder med omfattende brug af væksthuse i Skåne. Her var der høje værdier i samtlige prøver i forhold til den svenske Kemikalieinspektions grænseværdier for plantebeskyttelsesmidler.

1.000 gange mere gift end tilladt
Det stof, der oftest overskred grænseværdien, var insektmidlet imidacloprid. Koncentrationen af midlet var mellem 500 og 1.000 gange højere end grænseværdien.

»Det her viser, at arbejdet med at mindske risikoen for lækage ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i væksthuse må forbedres," siger Jenny Kreuger.

I alt fandt forskerne 78 af de 126 stoffer, der indgik i undersøgelsen.
Peter Bergkvist, ekspert ved Kemikalieinspektionen, kalder målingerne helt uacceptable.

»Vi har været skeptiske over for opfattelsen af, at væksthuse ikke påvirker omgivelserne. Oplysningerne i den nye rapport kommer til at lede til nogle nye mål. Vi skal formentlig ændre på vilkårene for de midler, der bliver anvendt,« siger han til den svenske avis Sydsvenskan.

Det samme i Danmark?
Ligesom i Sverige er der i Danmark mindre strikse regler for stoffer, som bruges i drivhuse, fordi det anses for lukkede miljøer.

Og i Danmark må imidacloprid ligeledes bruges til bekæmpelse af skadedyr i prydplanter, tomat, agurk og peber i væksthuse, og der er ingen afstandskrav til vandløb grundet indendørs anvendelse.

De danske myndigheder mener dog ikke, at der er samme problemer i Danmark.

»Vi skal have nærlæst rapporten mere, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der er samme problem i Danmark. I Sverige bruges det overskydende vand fra drivhusene til vanding på markerne. Den praksis finder ikke sted i Danmark – her genanvendes vandet i drivhusene,« siger projektleder i miljøstyrelsen, Anita Fjelsted til Ing.dk.

Styrelsen vil dog se nærmere på rapporten og finde ud af, om der alligevel skulle være tilsvarende problemer i Danmark, for også her godkendes nogle midler til drivhuse, der ikke godkendes til friland, da drivhusene betragtes som lukkede systemer.

Herudover påpeger hun, at vaskepladsbekendtgørelsen træder i kraft i 2010 i Danmark. Den skal sikre, at midlerne heller ikke kan blive udledt til miljøet, når sprøjteudstyret vaskes, påfyldes eller lignende.

Ikke skadelige koncentrationer
Lektor ved Institut for Grundvidenskab og Miljø på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Nina Cedergreen, siger dog til Ing.dk, at problemer med udslip af sprøjtemidler kan være svære at komme til livs.

»Meget ofte er de sprøjtemidler, der findes i vandløb og lignende, ikke fra regelret anvendelse, så det er ikke sikkert, at det vil hjælpe at ændre på reglerne. Det er oftest bare det, der er nemmest at gøre,«
siger Nina Cedergreen og kalder det et kæmpe problem.

Hun påpeger desuden, at der formentlig ikke findes målinger af insekticider fra Sverige i danske vandløb, da insekticider ikke indgår i det nationale overvågningsprogram. Det er nemlig svært at måle størstedelen af disse stoffer, da de binder sig i sedimenter og kan optræde i meget lave koncentrationer.

Stoffet imidacloprid er dog relativt vandopløselig og forholdsvist ugiftigt for vandorganismer i de fundne koncentrationer i Sverige, påpeger hun.