blogs kategori-billede

Bæredygtig cykeljul i storbyen 1

Af Lars Refn,  mandag 30. nov 2009 kl. 10:53


Når lygterne tændes på gade og vej i anledning af julen, så skal det være bæredygtigt i år. Absurd – på en eller anden måde så har julen altid handlet om at holde varmen og skabe lys i mørket, og så skal der jo fyres nogle fossile brændstoffer af. Ideen med at lade motionscykler levere strømmen til juletræet på Københavns Rådhusplads viser en anden vej. Julemanden har spist sine rensdyr og er blevet vegetar.



30. nov 2009 kl 12:22

avatar

Claus Wøbbe

Maskinstormeri

Lars, jeg forstår overhovedet ikke dit indlæg. Hvad er din pointe?

Motionscyklerne er i mine øjne et sørgeligt vidne om den omsiggribende trang til askese, der foreslås som "bæredygtighed" (i øvrigt et skrækkeligt begreb... ). At skulle føle noget positivt ved at falde tilbage på en stærkt arbejdsintensiv form for energiproduktion svarer til at tilstræbe en tilbagevenden til det gammeldags ineffektive landbrug uden brug af maskiner.

Det er ikke "bæredygtigt" for en planet med snart 7 mia indbyggere.

Vi skal tværtimod have MERE og bedre teknologi, der kan producere tilstrækkeligt med energi effektivt og miljøvenligt, så vi med ro i sindet kan nyde julebelysning uden at skulle spilde vores tid med at trampe i pedalerne, så vi kan have glæde af personlige transportmidler frem for kollektivisering, så vi kan bruge Google uden at frygte stort energiforbrug ved hver søgning, og så vi kan flyve på ferierejse med ren samvittighed.


30. nov 2009 kl 19:25

Sune Rendal

Re: Maskinstormeri

Jamen det har da intet med maskinstormeri eller forringet livsstil at gøre. Faktum er at en stor del af den danske befolkning cykler sig selv i smadder i motionscentre. Det vil de gøre under alle omstændigheder, og betaler endda for det, så hvorfor ikke udnytte energien?

At der så er tale om en forsvindende lille mængde energi, der højest kan fungere som et symbolsk bidrag, det er en helt anden diskussion.

Så rejser spørgsmålet sig selvfølgelig: hvor meget energi bliver egentlig omsat på spinningscykler o.l. i Danmark? Hvis en rytter kan producere 150-200W i 30min 3 gange om ugen giver det 75-100Wh. Hvis vi antager at 100.000 mennesker gør det kan der omsættes op til 10.000.000Wh/uge (10MWh/uge!) Fordelt jævnt over ugen giver det en gennemsnitsproduktion på 59,5kW.
Så er det vist nødvendigt med energisparepærer i julelysene!


30. nov 2009 kl 23:33

avatar

Claus Wøbbe

Re: Re: Maskinstormeri

Hehe - tankevækkende regnestykke :-) Der er et stykke vej til at det kan række som grundlast-produktion :-)


01. dec 2009 kl 10:20

avatar

Lars Refn

Det CO2 neutrale kontor

Med ovenstående regnestykke kommer der nok til at mangle lidt kW ... men jeg var på sporet: http://ing.dk/artikel/87405


02. dec 2009 kl 16:21

Bjarke Mønnike

Re: Det CO2 neutrale kontor

Julemandens watt skæg vejes da i gram og ikke i kilo:-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.