/produktion

Forsvarets sparekniv kan ramme Lindø-værftet

Forsvaret skal spare, og det kan komme til at betyde en lukning af Lindø-værftet betydeligt tidligere end først antaget. Også helikopterindkøb er i fare.

Af Torben R. Simonsen, mandag 30. nov 2009 kl. 10:15

Milliardinvesteringer i nyt forsvarsmateriel er på vej i glemmebogen. Ifølge dr.dk arbejder forsvaret i øjeblikket med spareplaner, der vil gå hårdt ud over nyanskaffelser. Blandt andet ligger det i kortene, at forsvaret vil droppe færdiggørelsen af en ny fregat, på trods af, at kølen til den nye fregat forventes at ankomme til Lindø-værftet om et par uger. Det skriver dr.dk.

Forsvaret kan ellers se frem til 700 millioner kroner ekstra om året, men det er langt fra nok til at lukke organisationens underskud i milliardklassen. 1400 stillinger forsvinder, hvilket allerede er meldt ud, og dyrt materiel ryger samme vej.

Ifølge dr.dk er forsvarets top indstillet på at imødekomme et erstatningskrav fra Lindø-værftet, hvis kontrakten annulleres, da det i den sidste ende vil blive billigere for forsvaret. Det skyldes blandt andet, at udgifterne til våbensystemer og radar udgør en betydelig del af det samlede budget.

Dropper forsvaret færdiggørelsen af fregatten vil det medføre en hurtigere lukning af Lindø-værftet, skriver dr.dk.

Ud over den bestilte fregat er også nye kampvogne og nye helikoptere i spareknivens søgelys.

Det drejer sig om hærens Leopard 2 A5-kampvogne, der kan blive udfaset til fordel for den pansrede mandskabsvogn betegnet IKK samt om en troppetransportversion af helikopteren af typen EH101, der kan give forsvaret en besparelse på flere hundrede millioner kroner, hvis de droppes.

Arbejdet med besparelser bekræftes i en pressemeddelelse fra forsvaret:

»Det står allerede nu klart, at den økonomiske situation i 2010 og årene fremover betyder, at vi må foretage betydelige prioriteringer af forsvarets opgaver og strukturer. Og her er det magtpåliggende for forsvaret, at personel og kapaciteter indsat i operationer understøttes bedst muligt. Andre kapaciteter må på den ene eller anden måde prioriteres lavere,« siger generalløjtnant Bjørn Bisserup, der er chef for Forsvarsstaben i en pressemeddelelse.

Forsvarsudvalget skal tirsdag drøfte forsvarets forslag til besparelser.



30. nov 2009 kl 11:04

Anders Matthiessen

Flot at..

Flot at de problemer "pludseligt" opstår.

Der må være nogle ret rådne kar i forsvarets administration, hvis man "pludselig" finder ud af, at man ikke har råd til en "bette" fregat.

Start forsvaret fra skratch, og få styr på hvad der egentligt er brug for, maskinelt og personellt.


30. nov 2009 kl 11:57

avatar

Jon Bendtsen

Re: Flot at..

Flot at de problemer "pludseligt" opstår.

Der må være nogle ret rådne kar i forsvarets administration, hvis man "pludselig" finder ud af, at man ikke har råd til en "bette" fregat.

Start forsvaret fra skratch, og få styr på hvad der egentligt er brug for, maskinelt og personellt.

Vil du selv melde dig?


30. nov 2009 kl 12:11

Mark Jørgensen

IKK

"IKK" er bare en fællesbetegnelse for Infanteri Kamp Køretøj - og noget specifikt så vidt jeg ved.

Og de kan da seriøst ikke forvente at IKK'er kan løse samme opgave som Leopard 2(A5) kan.


30. nov 2009 kl 20:04

Hans Christiansen

Re: IKK

Undskyld, men hvad foregaar der? Er der skaaret i forsvarsbudgetterne (det havde jeg ikke hoert om...) eller hvorfor har haeren pludselig fundet paa at de vil spare paa materielindkoebene?

For mig ser det ud som om vor kaere regering vil satse paa at stoette amerikanerne endnu staerkere i Afghanistan. Forsvaret forsvarer (!!) sig med en klassisk "lig paa bordet" taktik: OK, saa slagter vi Odense Staalskibsvaerfter, og stryger ogsaa indkoebet af Leopard 2 kampvogne. Det eneste der fastholdes i denne bluff (?) er infanterikampkoeretoejerne (IKK), for i modsaetning til fregatter og kampvogne er de jo uomstrideligt nyttige i en "fredsbevarende" mission.


02. dec 2009 kl 07:13

avatar

Peter Kamp Nielsen

Hvad skal de kunne ? Re: IKK VS KVG

"IKK" er bare en fællesbetegnelse for Infanteri Kamp Køretøj - og noget specifikt så vidt jeg ved.

Og de kan da seriøst ikke forvente at IKK'er kan løse samme opgave som Leopard 2(A5) kan.

I Danmark er IKK ret vel defineret: CV 9035 fra Hagglunds

Og dens muligheder for at løse opgaverne, kommer vel an på Hvordan du definerer dem.

Hvis opgaverne er:

Køre 50 km/t i terræn
Passere mindre naturlige hindringer
Erkende personer og køretøjer i dagslys og mørke samt tåge.
Slå personer ihjel på afstande op til 2 000 m i det åbne
- og i lettere former for dækninger som huse

Så kan den det samme.

Desuden har den avanceret system til overførsel af data, kæver langt mindre brændstof per kilometer og kan passere langt flere broer og køre ad mindre veje.

Ingen af dem kan tåle store spængninger af over 300 kg TNT og ingen af dem kan modstå eksplosionsformede projektiler (EFP).

De bedste hilsner
Peter Kamp





Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.