En spøjs udregning

Af Poul-Henning Kamp,  søndag 29. nov 2009 kl. 10:48

Tim Garrett fra University of Utah har udregnet hvad økonomisk vækst koster og prisen er 9.7 +/- 0.3 mW per 1990 dollar.

Det er en spøjs udregning: han sammenligner groft sagt hele civilizationen med en termodynamisk maskine, hvor energi bliver fyldt ind og bruttonationalprodukter kommer ud.

Så kigger han på den historiske performance af maskinen og finder et resultat for dens virkningsgrad.

Hvis han har ret, så er det eneste vi opnår ved den hellige 2 % årlige økonomiske vækst, at vi bliver istand til at forbruge 2% mere energi.

Læs selv hans paper. Læg særligt mærke til hvor godt modellen forklarer virkeligheden (tabellen øverst på side 12).

Ikke noget at sige til at økonomerne er rødglødende over at blive overhalet indendom af en så simpel formel, der virker så godt.

Hvis han har ret, ved vi allerede nu, hvor meget energi der skal til at løfte verdens fattige ud af fattigdommen og så kan vi begynde at regne på hvor vi skal få den fra.

phk



29. nov 2009 kl 13:45

Jakob Bruun Hansen

Termodynamik


Hvis han har ret, ved vi allerede nu, hvor meget energi der skal til at løfte verdens fattige ud af fattigdommen og så kan vi begynde at regne på hvor vi skal få den fra.

Bare agerliget, at termodynamikken fortæller dig _hvad_ der kan lade sig gøre, ikke _hvordan_.


29. nov 2009 kl 14:36

Jørgen Henningsen

Re: Termodynamik

Sådan er det vel med stort set alt grund viden og grund forskning. Det er op til dig selv hvordan du vil udnytte den.


29. nov 2009 kl 15:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Termodynamik

Sådan er det vel med stort set alt grund viden og grund forskning. Det er op til dig selv hvordan du vil udnytte den.

Enig, men det er nu alligevel en interessant og brugbar sammenhæng, f.eks giver den jo den maksimale oliepris...

Poul-Henning


29. nov 2009 kl 22:49

Magnus Jørgensen

Re: Re: Re: Termodynamik

Det er vel det er der pointen i alle disse krise tider. Vi er ved at løbe tør for billig og let tilgængelig energi. Så længe vi ikke kan levere energien der får maskinen til at køre rundt kan vi se blot se til imens den langsomt sænker farten.


30. nov 2009 kl 00:20

avatar

Robin Engelhardt

sejt!

Yderst interessant. Det giver den simple formel, at afcarboniseringen af energiproduktionen skal være mindst lige så stor som den årlige globale økonomiske vækst - bare for at holde status quo. Og så længe det ikke sker, nytter det heller ikke at spare på energien. Whoa! Jeg skal ud at flyve!


30. nov 2009 kl 09:41

avatar

Frank Fahrendorf

Re: sejt!

Nah,

Hvis vi konerterer til solenergi, så producerer vi ikke ret meget carbon.

Men, det ville være interessant at finde ud af om vi kan ændre de 9.7MW per "inflation adjusted dollar" til et andet tal. Hvor kommer de 9.7MW fundamentalt set fra?


30. nov 2009 kl 09:59

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: sejt!


Men, det ville være interessant at finde ud af om vi kan ændre de 9.7MW per "inflation adjusted dollar" til et andet tal. Hvor kommer de 9.7MW fundamentalt set fra?

1: mW, ikke MW.

2: Læs mandens paper ? Jeg linkede til det i blogindlægget.

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 11:06

Uffe Merrild

Re: sejt!

Yderst interessant. Det giver den simple formel, at afcarboniseringen af energiproduktionen skal være mindst lige så stor som den årlige globale økonomiske vækst - bare for at holde status quo. Og så længe det ikke sker, nytter det heller ikke at spare på energien. Whoa! Jeg skal ud at flyve!

Hvordan kommer du fra din første antagelse, som virker rigtig, og derfra hen til at energibesparelser ikke nytter noget?

Energibesparelser vil i visse tilfælde medføre mere effektiv brug af energi, og dermed en højere ratio mellem energi og BNP.


30. nov 2009 kl 11:18

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: sejt!


Energibesparelser vil i visse tilfælde medføre mere effektiv brug af energi, og dermed en højere ratio mellem energi og BNP.

Vil det ?

Vil energibesparelser på et område ikke bare frigive midler der kan bruges til energiforbrug på et andet område ?

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 11:53

avatar

Robin Engelhardt

Re: Re: sejt!

Ja, jeg kan også kun sige: læs paperet. Han finder ud af at man kan betragte menneskesystemet som en beholder/krop der opfylder termodynamiske regler, og i sådanne nytter det ikke at spare/effektivisere eet sted, fordi det blot oversættes til øget produktivitet et andet sted. Ratioen mellem energi og BNP forbliver konstant.
mvh, robin


30. nov 2009 kl 11:57

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: sejt!

Ratioen mellem energi og BNP forbliver konstant.
mvh, robin

Jep, det er virkelig banebrydende.

Hvis han har ret bør der være en Nobelpris i økonomi på vej til ham med posten.

Poul-Henning


30. nov 2009 kl 13:13

Bjarke Dalslet

Klap hesten

Manden har fundet at der i en periode på 35 år opfyldes:
1. At BNP stiger eksponentielt
2. At energiforbruget stiger eksponentielt
3. at BNP og energiforbruget stiger med næsten samme tidskonstant.

Uden at vide en fis om klimaøkonomi, ville jeg tro at alle tre ting allerede er kendte til hudløshed.

Bemærk at han ikke medtager data fra perioder hvor BNP ikke stiger eksponentielt, som f.eks. 1950-1970.

Hans argumentation for at hans "termodynamiske model" (iøvrigt konstrueret ud fra et system der typisk AFTAGER eksponentielt dvs. negativ feedback) er korrekt er derfor tynd som is.

Hvis hans "model" virkelig er det eneste nye i paperet, burde paperet være afvist da han på ingen måde overbeviser om dens gyldighed i fortolkningen af data.

Mit gæt er at reviewer og editor er blevet så forfjamsket over de fine fremmedord og ikke turde indrømme at de ikke har fattet et klap og bare har godkendt alligevel.

Eller er der noget jeg har misset i min skimning?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.