Ekspert til Ingeniørens læsere: Lækkede klimamails er ikke forskning
I svar til Ingeniørens læsere skrev tidligere direktør for forskningsstyrelsen, Jens Morten Hansen, at indholdet i de lækkede klimamails ikke kan sammenlignes med peer-reviewed forskning. Peer reviews er dog ikke i sig selv en garanti for troværdig forskning.
Jens Morten Hansen, tidligere direktør i Forskningsstyrelsen, i dag statsgeolog, ansat i GEUS
Læs også
»Det man forstår ved videnskabelig uredelighed kan principielt kun forekomme i artikler og afhandlinger, der er fremlagt som påstået videnskabelige.«
Sådan skrev tidligere direktør i Forskningsstyrelsen, Jens Morten Hansen, i et svar til en af Ingeniørens læsere 1. december 2009 om troværdigheden i klimaforskningen i lyset af de hackede mails fra flere klimaforskere.
Spørgsmålene kom vidt omkring, men det centrale emne var, hvorvidt den rå og nedladende tone i de lækkede mails kan danne grundlag for at tvivle på redeligheden i klimaforskningen. Jens Morten Hansen mener ikke, at rå tone, der nedgør konkurrenter i private mails kan angribes som uredelig forskning. Det kan kun publiceret videnskab.
En læser, Mikael Hansen, ville gerne vide, om peer review-processen er troværdig, når peer reviewerne i flere tilfælde er tætte kolleger til eller fra samme arbejdsgrupper som de forskere, hvis arbejde de skal evaluere. Jens Morten Hansen mener, at processen kan have gavn af at være standardiseret i hele verden.
»Efter min mening burde peer reviewing omfattes af internationale regler vedr. videnskabelig uredelighed, således at forskere, der giver sig af med at vurdere nære kollegers og venners artikler og ansøgninger, kan ’knaldes’ for uredelighed, hvis de er inhabile,« vurderer han.
I svar til en anden læser, Christoffer Bugge Harder, uddyber Jens Morten Hansen sit syn på peer review-processen:
»Peer review anses - måske ikke altid berettiget - for at være den bedste kvalitetskontrol inden for videnskaben (…) Det er velkendt fx fra forskningsrådenes arbejde med eksterne review'ere at der kan være 'urent mel i posen', og derfor kontrollerer forskningsrådene også reviews, hvor en ansøger kan påvise selv små fejl i et review (…)Det kræver virkelig meget arbejde at sikre sig fuldt ud mod 'urent mel i posen' hos reviewere,«
Jens Morten Hansen mener også, at det blot er påstande, når der rejses beskyldninger om, at seriøse forskere med andre forklaringer på klimaspørgsmålet har svært ved at få deres resultater publiceret.
»Vi har heldigvis en del forskere, der ikke er ’mainstream’, og de nyder faktisk en hel del finansiel bevågenhed fra forskningsråd o.l. Det er en myte, at det forholder sig modsat,« skriver han.
Læs alle Jens Morten Hansens svar til Ingeniørens læsere herunder.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Jens Morten Hansen
Jens Ramskov
Jens Morten
Stort set inden for alle forskningsområder kan det hænde, at forskerne går hårdt til hinanden. Det er når forskningsresultaterne har stor politisk betydning, at uenigheden bliver blæst op og kommer til offentlighedens kendskab. Skal vi ikke bare erkende, at sådan er det, og vi aldrig nogensinde vil opnå en generel tillid til klimaforskningen fra alle personer - og så komme videre til næste punkt på dagsordenen?
Jens Morten Hansen
Jo, det er jeg enig i, altså at forskere ofte kan tale 'grimt' til og om hinanden. Men det er jo ikke altid at den undrende omverden forstår, hvad der er på færde. Især efter at emails er blevet den almindelige 'samtaleform' kan det virke noget hårdere, end det er ment. Og 'samtalen' kan desuden spredes til utallige andre på en nem måde. Det kan tage meget af den autoritet, som forskere nødvendigvis må have for at blive troet.
Når forskeren har en eller anden officiel status, kan det være uheldigt at kommunikere for hårdt. Især hvis det kan skabe begrundet mkistanke om, at forskeren ikke er uhildet rent fagligt.
Men det afgørende er altid, hvad man skriver og siger i formelle sammenhænge, og at der ikke fuskes med data. På klimaområdet er der så mange forskere af vidt forskellig observans involveret, at risikoen for (uopdaget) fusk er meget ringe.
Søren Nielsen
Hvordan kan man kalde klimaforskning for seriøs forskning når næsten alt er baseret på statistiske modeller.?
Al anden seriøs forskning undsiger brugen af statistiske modeller og kræver håndgribelige fysiske beviser for at blive taget netop seriøst.
Jens Morten Hansen
Lægevidenskaben er også i meget høj grad baseret på statistiske korrelationer, og det kan - når kliniske årsagssammenhænge ikke er påvist - føre til fejltagelser. På klimaområdet er der fx en stærk korrelation i iskærnerne mellem CO2 og atmosfærens temperatur, faktisk så stærk, at man ikke kan sige, hvad der kommer først. Rent filosofisk burde det betyde, at de to 'virkninger' er koblet af en forudgående 'årsag', som vi så åbenbart ikke kender, eller som måske er en feed-back mekanisme fra de koblede 'virkninger'. Det sidste ord er næppe sagt i den sag, skulle man mene som filosof.
Gary Prince
Ikke så meget et spørgsmål, som et forslag. Sikre overholdelse af principerne i det videnskabelige metode, især tænkes her på "Peer-review" af uafhængig videnskabsfolk og "genskabelse af resultater" ved at sikre at der er adgang til ALLE data.
Jens Morten Hansen
Enig. Det tror jeg også der er. I hvert fald er der her i landet lovbestemt fri adgang til miljødata. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være tale om, at man skal betale for dataadgang.
Jens Koch
Hvordan kan du sige på forhånd?
( det er mit spørgsmål)
"De lækkede mails giver dog ikke grund til at tro, at forskerne har fusket med deres resultater, lød det fra Jens Morten Hansen."
- Så har du jo taget et standpunkt, og så er du på linie med dem der har skrevet disse famøse mails.
D.v.s. at så er der jo ikke noget at spørge dig om, for vi kender svaret, så jeg regner ikke med at få svar, det bliver nok censureret væk!
Jens Morten Hansen
En mistanke er ikke det samme som en kendsgerning. Skal man beskylde - og ikke kun mistænke - nogen for at have fusket, skal der være konkrete beviser og ikke kun motiver.
Michael
Det undre mig meget, at Henrik Svensmarks teori, slet ikke tages i betragtning. Hvorfor skal det hele handle om CO2? Det er bevist, at der har været op til 10 gange så meget CO2 i atmosfæren, end der er i dag, og dengang var det koldere.
Jeg går ind for mange af de tiltag, som bliver taget i den globale opvarmnings ånd. Jeg synes bare, det er på det forkerte grundlag.
Hvorfor er den globale opvarmning blevet til en religion? Religion handler om tro og ikke viden.
Jens Morten Hansen
Enig. God videnskab handler om at søge sandheden med videnskabelige metoder, dvs. de metoder som alle er enige om kan bruges, herunder tvivl, kritik osv. Tro handler om at komme tvivl og kritik til livs, og det har som bekendt ikke noget med god videnskab at gøre.
Gunnar Littmarck
Helt underbart dansk öppenhet växer i mitt tycke för var dag.
Jag kommer formulera en fråga om CO2-hotet som styrks av felaktiga temperaturkurvor.
Om vi tar de korrekta där temperaturen varierar ganska mycket de sista 1500åren och extremt om vi går 8000 år tillbaka, syns ingen anmärkningsvärd uppgång parallell med mänskliga fossila CO2-utsläpp.
CO2-hotet bärs av extrema förstärkningseffekter av små temperaturhöjningar, då kan vi byta hotet mot ett starkare (CO2 har ju en starkt avtagande växthuseffekt) småtemperaturhöjningars hot.
Då blir frågan:
Var var klimatkrisen då vi sist hade 3-5C varmare?
Sen pudelns kärna:
Vill vi snabba på uttåget globalt ur fossilenergiepoken, krävs det billigare energisystem, inte dyrare... Go nuclear.. fission eller fusion.
Jag ska formulera dessa spontana frågor på min bästa danska och återkomma, blev bara så glad att ni vågar ta tag i den usla underliggande vetenskapen, som lett till att så många fysiker hoppat av IPCC och så många fysiker går ut öppet och uttalar att CO2-hotet inte finns i verkligheten.
Jens Morten Hansen
Jeg forholder mig ikke til om en evt. temperaturstigning er menneskeskabt eller ej. Men jeg vil da godt sige, at jeg er geolog, og at jeg derfor også kender til mange klimaændringer i Jordens historie som er markant større end den, vi oplever lige nu.
Skal man vurdere en udvikling over lang tid, kan det være uklogt at lægge for megen vægt på den korte tid, hvor vi har målt temperaturer osv. Det kan sammenlignes med lyskeglen fra en bil, der kører fra A til B på en snoet og hullet vej. Snart lyser lygterne op i luften, snart ned i jorden foran, snart ud til venstre, snart til højre.
Kun en gang imellem viser lyset fra bilen retningen fra A og B, men vi kender den ikke, før vi har kørt hele vejen. Og så kan vi endda være kørt i grøften, inden vi kommer så langt! Deraf forsigtighedsprincippet.
Michael Filipsen
Hvorfor er global opvarmning blevet til en religion? Religion handler om tro og ikke viden.
Jens Morten Hansen
Se svaret til Michael
Peter Ole Kvint
"Hvordan vi skaber tillid til klimaforskningen?"
Det er et godt spørgsmål. Men et godt udgangspunkt kunne være at erkende at der er fusket resultater. At ishockeystaven er et falsum. Hvis man ikke vil anderkende dette er der ingen vej frem.
Kan du sige: "Mann's ishockeystav er et falsum" ?
Er det en mulighed for dig som alarmist at indse at årstid variationen i CO2 kun kan forklares ved at mere end 90% af stigningen i CO2 skyldes afgasning fra havet?
Jens Morten Hansen
Jeg mener ikke at være alarmist. For mange år siden skrev jeg to midtersider i Ingeniøren om NASAs Nimbus-program, hvor jeg gik i rette med at misbruge frygten for et hul i OZON-laget til at få finansieret et dybest set militært program.
Det er naturligvis en forudsætning for at genoprette en brudt tillid, at man erkender begåede fejltagelser.
Nicolai Mathiasen
I kan jo starte med at forklare, hvordan alle de andre varmeperioder opstod og hvorfor denne her varmeperiode er så meget varmere end alle de andre, som der har været i fortiden. Når jeg kigger på historien kan jeg godt se at der er et minimalt bidrag fra menneskeheden p.t., men jeg kan ikke se at vore temperaturer er højere end de har været historisk set i tidligere varmeperioder.
Så to ting:
1. Dokumenter venligst at denne her varmeperioder er varmere end alle de andre i historien.
2. Dokumenter venligst vanddamps effekt i atmosfæren og sammenhold virkningen forholdsmæssigt med co2.
3. Forklar, hvorfor solen ikke har den primære betydning for klimaet.
Jens Morten Hansen
Der er næppe enslydende forklaringer på alle de mange klimasvingninger vi har fundet gennem istiderne og mellemistiderne.
Og der er vel ingen der siger, at den varmeperiode vi - måske - nu står over for er varmere end forrige mellemistid??
Christoffer Bugge Harder
De i e-mailkorrespondencen omtalte artikler, der er forsøgt udelukket fra IPCC - Soon & Baliunas 2003, Michaels & McKittrick 2004 eller Kalnay & Cai - indeholdt alle beviseligt fejl, der torpederede forfatternes egne konklusioner. Soon & Baliunas var så ringe, at næsten hele det tidsskrifts redaktion, der havde trykt artiklen, efterfølgende trak sig i protest mod den reviewer, der lod det slippe igennem.
Er det ikke helt uproblematisk, at fejlbehæftede artikler fryses ude af IPCC? Det er vel netop formålet med videnskabelig kvalitetskontrol. Så længe det bare ikke handler om, at noget "fryses ude" af politiske årsager, hvad er så troværdighedsproblemet i, at de nævnte artikler udelukkes?
Jens Morten Hansen
Peer review anses - måske ikke altid berettiget - for at være den bedste kvalitetskontrol inden for videnskaben. Kvalitetskontrollen dur kun, hvis redaktionen selv forholder sig kritisk til review'ernes eventuelle motiver for det ene eller det andet. Derfor bør man altid have mindst to reviews.
Det er velkendt fx fra forskningsrådenes arbejde med eksterne review'ere at der kan være 'urent mel i posen', og derfor kontrollerer forskningsrådene også reviews, hvor en ansøger kan påvise selv små fejl i et review.
Tidsskrifter er ikke i samme grad under 'statskontrol'. Det kan være både godt og skidt. Det kræver virkelig meget arbejde at sikre sig fuldt ud mod 'urent mel i posen' hos reviewere.
Morten Grosbøl
Hvorfor tog det Henrik Svensmark så lang tid at få offentliggjort sine resultater?
Jens Morten Hansen
Det ved jeg ikke.
Men det tager typisk længere tid at få offentliggjort kontroversielle artikler end 'mainstream'-artikler. Det er der sådan set ikke noget mystisk i. Det kan også være en beskyttelse af typisk unge forfattere mod egne fejltagelser.
Hvilken erfaren forsker har ikke måttet ærgre sig over forhastede konklusioner? Og hvilken erfaren forsker har ikke fundet et ungdomsarbejde og sagt i sit stille sind: "Pyha! Godt at nogen satte røde streger i det!"
Monie Jacobsen
Klima og folketing og FN
Er det kun for, at embedsmænd skal berige sig med ministerposter.
Hvad med de istider som mennesker har kunne registrere i gennem tiden, er det ikke bare jorden cyklus?
Hvad med forsker som har en anden mening en FN udvalget for klima'et og som vi ikke høre så meget fra.
Hvorfor gøres Husstandsmøller, solfanger og solceller m.v. ikke momsfri,
så almindelig mennesker kan købe disse anlæg.
Den Danske regeringen mester jo ikke noget, de har ikke før haft indtjening på et sådan mersalg.
Det vil vække tidlige til Klima problematikken, at kunne komme noget praksis ud af det.
I stedet for alt den snak.
Jens Morten Hansen
Politikerne tager sig af den politik, vi vælger dem til, så længe vi har demokrati. Det er forskernes opgave at stille videnskabelige resultater til rådighed for både politikerne og befolkningen, så de selv kan danne sig en mening om den politik, vi vil ha. Derfor er det vigtigt at adskille forskernes frihed fra politikernes pligter. Man kan ikke arbejde seriøst som forsker, hvis resultaterne skal være bundet af politiske mål.
Erik Vagn Hansen
Hvorfor Fortæller GEUS-forskerne ikke mere åbent om ,at man ikke for tiden ved hvordan og hvorfor der sker klimaændringer ?
Er de bange for at blive hængt ud som klimaskeptikere ?
Jens Morten Hansen
Der har da været en del skeptiske indlæg fra GEUS-forskere. Se fx Jyllands-Postens kronik for et par uger siden, hvor Antoon Kuiojpers fra GEUS er medforfatter. På GEUS er vi nok lige så delte som alle andre forskningsmiljøer.
Det der måske mest adskiller os geologer fra andre klimaforskere er at vi ser tingene i det lange perspektiv, og at vi derfor sjældent er lige så 'opskræmte' som andre.
Se også svaret til Gunnar Littmark
Jens Arne Hansen
I kronikker og radiointerviews har du - med dit udgangspunkt som ateist - angrebet at religion forsøger at erobre territorium fra den videnskab som du tror på.
Men her står vi med en videnskab der præsenteres for den brede offentlighed med masser af religiøst inspireret sprogbrug og symbolik: Forestillinger om dommedag, syndflod, arvesynd, afladshandel osv. fra kristendommen og dyrkelsen af moder natur fra primitiv religion fylder uforholdsmæssigt meget og senest er som bekendt klokkeringning kommet til i forbindelse med det kommende topmøde.
Hvornår fik videnskaben dette vedhæng, det er vist kommet efter Niels Bohr, og ses det overhovedet i andre forskningsgrene?
Og er første skridt til at genskabe en tillid ikke at smide alt det religiøse garniture ud, se om der er noget tilbage at skabe tillid til og så starte derfra?
Jens Morten Hansen
Du rejser et meget stort spørgsmål, som jeg vil svare kort på.
Vi mennesker søger sandheden på mindst tre fundamentalt forskellige måder: Gennem religion, gennem ideologi og gennem videnskab. Det handler altsammen i sidste ende om tro - i mit tilfælde først og fremmest om at tro på sanserne og fornuften - men i videnskab handler det desuden om, at vi er enige om, hvilke acceptable metoder der findes. Disse metoder er bl.a. formuleret i mange landes regler om, hvad videnskabsfolk ikke må - fx fabrikere data, udelade uønskede data, fordreje data osv.
Det er ikke nær så skandaliserende for en præst eller en politiker som for en forsker at blive grebet i urent trav, og derfor har videnskaben efterhånden fået en noget større almen autoritet (troværdighed!) end religion og ideologi. Og derfor vil religionerne og ideologierne af og til hægte sig på videnskabens autoritet.
Men det modsatte er sandelig også forekommet. Det springende punkt er efter min mening, at enhver troværdig autoritet må tolere kritik og spørgsmål - og forpligte sig til at svare ærligt. Det har vi ikke set så meget til indenfor religion og ideologi.
Claus Beyer
Har du et forslag til, hvordan forskningsmidler kan tildeles uden at der på forhånd tages hensyn til forskningsresultatet, altså hvilken politisk retning, det vil ende med at gavne? Er det danske system for tildeling af forskningsmidler godt nok, eller bør det ændres?
Jens Morten Hansen
Jeg tror det bedste er, at de forskningsråd og fonde osv. der uddeler offentlige penge til forskning selv skal konkurrere på 'best practice' , ligesom forskerne skal, når de søger eksterne penge. I Danmark har vi et mangestrenget system, hvor ingen enkelt aktør suverænt kan bestemme, hvem der skal have forskningspenge. Jeg tror det har været afgørende for, at dansk forskning på flere områder er i verdenstoppen og producerer væsentligt mere pr. mio. kr. end næsten alle andre lande formår.
For dem af os, der kan huske hvordan forskningsmidler blev uddelt før forskningsrådene kom til verden, er der ikke noget at længes efter. Da var det mest afgørende at være gode venner med direktøren, dekanen eller professoren. Måske spiller det idag en rolle at stå sig godt med formænd o.l. i de forskellige statslige fonde o.l., men betydningen heraf kan slet ikke sammenlignes med betydningen af at stå sig godt med en direkte overordnet.
Jeg synes det er fantastisk, at så mange forskere som tilfældet er, vil bruge en stor del af deres tid på at finde de bedste og mest støtteværdige projekter. Og at de ofte bevilger noget, som værtsinstitutionen ikke vil. Disse 'havkatte i hyttefadet' kan være afgørende for nytænkning og gennembrud, og de ville i hvert fald ikke få tilsvarende meget fra institutionernes egne kasser.
I stedet for at måle de enkelet forskeres publikationshyppighed og -gennemslagskraft kunne jeg godt tænke mig et system, hvor forskningens finansieringskilder (eksterhne som interne) skulle måles på deres succes. Hvad kom der ud af de forbrugte kroner? I dag baseres vurderingen heraf kun på fluffy evalueringer, fornemmelser og lobbyarbejde.
Det største problem er efter min mening, at der ikke er så mange forskere - hvad enten de sidder i forskningsråd o.l. eller i institutionernes ledelser - der har tilstrækkeligt overblik til at de kan identificere de mest 'geniale' projekter eller forskere på gulvet, og at de måske ikke har det fornødne mod til at satse på dem. Det problem - som jo ikke skyldes ond vilje eller slette motiver - er meget vanskeligt at løse.
Hvad vi kan præstere her i landet hænger først og fremmest på 'grundmaterialet'. Og det er jo gennemgående godt med mange begavede, veluddannede og kreative mennesker. Problemet er at identificere de relativt få, der virkelig kan noget ud over det sædvanlige, og at turde satse på dem! Det tør man kun, hvis man SKAL og bliver målt på det.
Lilly B. Tang
Er der mange penge og stor prestige forbundet med den del af klimaforskningen, der i dag beskæftiger sig med CO2?
Står stater og fonde i kø for at donere penge til den forskning, der beskæftiger sig med det anerkendte problem?
Jens Morten Hansen
Det kan man vist kun svare ja til.
Men det egentlige problem er, vil jeg mene, om forskerne løber efter penge med den rigtige overskrift - eller om de løber efter det, de er bedst til.
Selvfølgelig skal de folkevalgte politikere have ret til at sætte penge af til de formål, de synes er vigtigst ud fra en samfundsbetragtning. Men det er også udtryk for den meget langvarige diskussion, der har været mellem forskningsrådene og politikerne. Hvem skal bestemme, hvad der skal forskes i?
Efter min mening bliver det først problematisk med overordnet politisk styring af forskningens penge, når den programmerede forskning fylder så meget, at der ikke er plads til, at de enkelte forskere kan bruge en væsentlig del af arbejdstiden til det, de selv synes er vigtigst.
Vi er nok nær den grænse idag på de fleste forskningsområder - ikke kun mht. klimaforskning.
På klimaområdet er jeg mest bekymret for, at for stor en del af midlerne skal gå til afhjælpning af problemer, der menes at følge af klimaudviklingen. Men dybest set kender vi ikke udviklingen, selv om de fleste politikere - og forskere - tror vi ved det!
Derfor bør vi som hidtil sikre, at der er en stor del fri forskning, og at den tematiserede forskning ikke styres for stramt. Det er de fleste forskere og politikere nok også enige med mig om, men man bør heller ikke være blind for, at forskerne selv er med til at puste forskellige områder op alene for at skaffe flere midler. De betaler derfor ofte lidt rigeligt forskningsfrihed for at få pengene!
Det er meget menneskeligt, men heldigvis har vi også forskningspolitikere, der ikke hopper på hvad som helst.
Dan Frederiksen
jeg vil mene den afgørende svaghed i den globale bevidsthed om klimasituationen, hvis man ser bort fra den vildumhed der råder ca halvdelen af befolkningen, må være at statsoverhovederne i de forskellige lande er så ringe at de ikke tør stå frem og sige til den ignorante del af befolkningen at således ligger landet og så er den diskussion ikke længere. den restidioti der er i alle lande er reelt en konsekvens af den idioti der råder på toppen. selv de venstreorienterede politikere som er oplyste tør ikke melde ud at modparten er idioter og dermed også deres vælgere. så vi har idioter på den ene side og rygradsløse på den anden side og således forsætter befolkningens vattethed og utøjrede holdninger
Jens Morten Hansen
Tja ... jeg tror ikke der findes helt så mange idioter. De fleste mennesker er velmenende, tror jeg. Nogen gange lige lovlig velmenende, og så kaster de sig over 'højere sager', hvor 'målet helliger midlerne'. Uden en stor portion pragmatisme og respekt for andres 'idiotiske' meninger ville vi næppe være kommet af med det 20. århundredes største forbandelser.
Flemming Bernhard Priem
Henrik Svensmark er som bekendt kommet til andre forklaringer på årsagen til klimaændringer end dem, som er gyldige ved COP 15-mødet. Det er han nået til gennem ganske seriøs forskning.
Hvorfor bliver den gode mand kulet ned, bare fordi hans teorier strider mod den herskende opfattelse af de menneskeskabte drivhusgasudledninger som den helt store årsag til ændringer af klimaet?
Jens Morten Hansen
Svensmark driver seriøs forskning af høj klasse. Derfor får han også finansieret sin forskning i samme høje grad som andre på hans niveau. Hvis Svensmark har besvær med at få sine resultater publiceret – og det tror jeg ikke han selv har sagt – så må man tænke på, at særlig grundig reviewing og dermed forsinkelser med god grund overgår enhver forsker, der fremkommer med opsigtsvækkende resultater. Vi har heldigvis en del forskere, der ikke er ’mainstream’, og de nyder faktisk en hel del finansiel bevågenhed fra forskningsråd o.l. Det er en myte, at det forholder sig modsat.
Det gælder ikke kun Svensmark, men også fx Bjørn Lomborg, der fik betydelige bevillinger fra forskningsrådene, inden han kom på finansloven, og det samme gælder koldkrigsforskeren Bent Jensen. Jeg mener ikke at have kendskab til, at de pågældende tre kendte kontroversielle forskere har beklaget sig over manglende støtte eller forfordeling. Det er en myte, som andre står bag.
Jens Peter Koch
Jeg vil gerne spørge Jens Morten Hansen hvorfor han er forudtaget i hele sagen om de lækkede mails.
Du skriver jo:
"De lækkede mails giver dog ikke grund til at tro, at forskerne har fusket med deres resultater, lød det fra Jens Morten Hansen."
Dette medfører at du har taget stilling, og ikke ønsker en åben debat, endsige at andre forskere som er skeptiske på hele IPCC´s måde at fremkomme med data (censurerede!).
Hvordan kan du have den holdning, når du vil være en med "stor indsigt". Er det ikke bedre at tilgå problemet med en åben forsker attitude, og er det ikke mere normalt at alle teorier er teorier indtil de blive vurderet og kritiseret rettet o.s.v.fra andre hold?
Jens Morten Hansen
Jeg har allerede svaret dig sådan: ”En mistanke er ikke det samme som en kendsgerning. Skal man beskylde - og ikke kun mistænke - nogen for at have fusket, skal der være konkrete beviser og ikke kun motiver.”
Jeg synes det er urimeligt at beskylde mig for forudindtagethed, når mit ærinde blot er at minde om de almindelige regler for retssikkerhed. Jeg vil gerne sige noget andet, hvis du kan komme med eksempler på fusk i de pågældendes videnskabelige arbejder, dvs. fabrikation af data, udelukkelse af uønskede data, bevidst fordrejning, uoplyst brug af usædvanlige statistiske metoder, forfalskning af forfatterroller o.l.
Carsten Toft Poulsen
Har man overblik over, hvor stor en del det ryddede areal af regnskoven, betyder for det globale CO2 optag i regnskoven?
Og hvor meget betydet det?
Jens Morten Hansen
Nej, der har jeg ikke tal for på stående fod. Men tallene findes mig bekendt.
Hans Hansen
Alt med klima er lidt hyped lige nu.
Er der mon i morgen er en lille dreng der åbner alles øjne ved at sige til klima kejseren: "Han har jo ikke noget på!"
Der har jo før været pludselige temperatur stigninger, hvorfor er de stigninger der er sket nu uigendriveligt bevis?
En som tvivlen nager
Jens Morten Hansen
Forskningens rolle er bl.a. at levere ’små, uartige drenge’, der stoler på deres egne observationer og tør sige ”Han har jo ikke noget på!”. Det springende punkt er bare, om sådanne observationer foreligger. På klimaområdet er der bare ikke nogen direkte observation, der kan belyse klimavariationerne. Det hele beror på gigantiske undersøgelser gennem mange år. Fx de vegetationshistoriske undersøgelser her i landet, som gennem pollenanalyser af utallige tørvemoser efterhånden er kommet frem til en forståelse af naturens udvikling siden sidste istid og forudgående mellemistider. Man kan ikke bare kaste et blik ud af vinduet og sige ”Han har jo ikke noget på!”.
Se også svaret til Gunnar Littmark.
Jens Adler Nielsen
Findes der forskergrupper, hvis fundingkilder er uafhængige med forskerholdet klimaforskningsresultater?
Som jeg forstår det støtter oliebranchen klimaskeptikkerne, mens kraftværksbranchen og public oppinion (og dermed politikkerne) støtter de klima-bekymrede. Samtidigt er det velkendt at forskningsresultater korrelerer med fundingkildernes bias.
Jens Morten Hansen
se nedenfor
Jens Adler Nielsen
Er der nogen forskninggrupper der stiller spørgsmålstegn ved at der pt. foregår hurtigere klimaforændringer end vi tidligere har set?
Diskusionen om årsagen er så en helt anden diskussion.
Jens Morten Hansen
se nedenfor
Jens Adler Nielsen
Som jeg forstår det er alle klimaforudsigelser baseret på matematiske klimamodeller. Er disse modellers matematiske metode blevet vurderet af matematikkere? Er det muligt at forudsige klimaet og konsekvenser af klimaændringer i år 2100?
Jens Morten Hansen
(3 spørgsmål)
Der er adskillige muligheder for at opnå støtte fra finansieringskilder, der er helt uafhængige af forskellige erhvervs- og organisationsinteresser, herhjemme fx forskningsrådene, grundforskningsfonden, højteknologifonden og Nordisk Ministerråd.
Der er meget stor spredning på, hvilke konsekvenser der vil følge af de registrerede klimaændringer i nutiden. Både til den ene side og den anden side mht. fx forandringer af havniveauet i forhold til IPCC’s forudsigelser.
Prognoser kan principielt bygge på to vidt forskellige metoder: Matematiske modeller og analogibetragtninger. Af disse er matematiske modeller fuldstændig dominerende, og det skyldes jo nok, at det meste af naturvidenskaben er matematisk funderet, og at fysikerne i meget høj grad har overtaget klimaforskningen. Vejrudsigter bygger på begge dele. Før i tiden (for 30-40 år siden) fyldte geologernes analogistudier af klimavariationer meget mere (vel fordi emnet stort set ikke interesserede fysikerne). Dengang advarede geologerne først og fremmest mod udsigten til en ny istid inden for et ’overskueligt antal århundreder’.
Det nye er først og fremmest, at de matematiske klimamodeller påstår betydelige ændringer inden for årtier. Og at ingen analogistudier viser tilsvarende hastige temperaturstigninger. Iskærnestudierne har vist meget hastige temperaturfald, men ikke i samme grad det modsatte.
Da det af indlysende grunde er usikkert, hvad der vil ske i fremtiden (”fremtiden eksisterer ikke, men den kommer”), synes jeg forsigtighedsprincippet er vigtigt. De fleste geologer går derfor ind for lagring af CO2 i undergrunden, hvor det er muligt og billigst. Hvis det skulle vise sig, at vi alligevel skulle gå mod en istid, kan vi jo bare lukke CO2’en ud igen! Synspunktet er enkelt og banalt, men måske derfor heller ikke taget alvorligt nok!
Lasse Buck
Hvor stor vægt har IPCC?
En række centrale forskere i FN's klimapanel, IPCC står nu med svækket troværdighed, men på verdensplan findes der vel tusindvis af klimaforskere?
Hvis vi et øjeblik piller IPCC (og deres udsagn) ud af ligningen, hvad er der så tilbage? Er det kun et mudret billede uden klare (klima)konklusioner?
Jens Morten Hansen
Så er der nok ikke så meget tilbage af sammenfattende opfattelser, som skal til for overblikkets skyld.
I store komplicerede forskningsspørgsmål er det typisk nødvendigt med omfattende internationale samarbejder. Uden dem ville forskerne stå splittet og forvirrede.
Et eksempel er forskernes mening om kontinentaldriften og pladetektonikken. Først da en række lande i 1970'erne incl. USA og Sovjetunionen var blevet enige om at etablere DSDP (Deep Sea Drilling Projektet) med boreskibe og meget anden dyrt isenkram, kunne geologer, geofysikere, palæontologer, oceanografer og meteorologer enes om, at der ver hold i Alfred Wegeners storladne teori. I dag kan man ikke forestille sig at fortolke Jordens geologiske opbygning uden pladetektonikken. Og den var givetvis ikke blevet til noget uden en stor fælles indsats.
John Olsen
Det første skridt i retningen af at få genoprettet tilliden er at erkende, at der er rimelig grund til at frygte forfalskning af data og resultater. Lad være med at forsvare indlysende problemer. Så hvordan konkluderer du, at der ikke er grund til tro at forskere har fusket med resultater.
Jens Morten Hansen
Som jeg har sagt i flere af de ovenstående svar, er der afgørende forskel på slette motiver og gennemført fusk. De afslørede, hackede mails er såvist ikke noget godt tegn på videnskabeligt forsvarlige motiver. Men det til trods kan man ikke tillade sig at beskylde folk for fusk, før det kan påvises, at de pågældende i videnskabelige artikler, afhandlinger og offentlige databaser har foretaget fabrikation af data, udelukkelse af uønskede data, bevidst fordrejning, uoplyst brug af usædvanlige statistiske metoder, forfalskning af forfatterroller o.l.
Det er desværre velkendt, at forskere ofte omtaler andre forskere, som man ikke er enig med, i rå og uciviliserede vendinger, og at man på ’bedste’ beskub chikanerer konkurrenter . Det gælder ikke kun på dette område. Men når sådanne ’samtaler’ der er beregnet på en vennekreds kommer frem i offentligheden, ser det mildest talt ikke godt ud. Så er der kun en ting at gøre: at indrømme at man er gået over stregen. Og fremover at opføre sig mere værdigt.
Fusk er efter de gældende regler vedr. videnskabelig uredelighed noget andet. Det man forstår ved videnskabelig uredelighed kan principielt kun forekomme i artikler og afhandlinger, der er fremlagt som påstået videnskabelige.
Jens Bech
Jeg vil mene at man bør dele årsagen til Temperaturstigningen skarpt op hvis man skal være troværdig. Fældning af skov og skovprocenten for det enkelte land bør nøje medtages. Skove holder fugt og bruger co2 til deres vækst.
Når træfældning avler ørkner i Afrika, så er det ikke på sin plads at sige, at det ikke er de mennesker der fælder dem der har skyld.
Der skal flere ÆRLIGE! parametre til end "Co2" hvad mener du?
Jens Morten Hansen
Det er jeg helt enig i. De enkeltvis undersøgte parametre skal selvfølgelig vurderes enkeltvis først. Men de skal selvfølgelig også ses i sammenhæng i forhold til de overordnede spørgsmål, man ønsker at belyse.
Nu synes det som om CO2 er det eneste vigtige klimaspørgsmål. Det er begribeligvis ikke tilfældet, men en forenkling, som måske er nødvendig for at håndtere problemet politisk og i medierne. Men skal vi finde os i det? Effekten af risdyrkning, kvægavl, methan, afskovning, biobrændsel, aerosoler, albedo, havstrømme, milankovitch-svingninger, solpletter, el Nino osv. hører vi ikke meget om.
I medierne hører vi stort set kun om CO2. Men mediedækningen af mange andre komplicerede problemer er også problematisk. Synes jeg. Hvor ofte hører vi ikke en Tv-journalist efter en lang forberedt enetale omsider spørge den indkaldte forsker: ”Og nu ganske kort her til sidst, hvad mener du, det handler om?”
Peter Ole Kvint
Alle er enige om at svovlsyre skygger for solens lys og spejler sollyset ud i rummet. Men hvorfor har CO2 ikke den samme effekt på sollyset? Og Hvorfor giver svovlsyre ingen opvarmende effekt?
Jens Morten Hansen
Det ved jeg ikke. Men svaret må vel ligge i, at forskellige stoffers optiske egenskaber også er forskellige.
Rasmus
Atomkraft har været oppe at vende i debatten som en del af løsningen ved at skabe nok vedvarende energikilder. Et af de store problemer ved sol og vindkraft er jo at der kan opstå større udsving i produktionen, og at mulighederne for lagring af strøm er mangelfuld.
Fusionskraft var på et tidspunkt udråbt som atomkraftens afløser. Fordelene her var at man ville kunne producere strøm langt mere risikofrit og uden radioaktive biprodukter (som jeg forstod det i hvert fald). Har man helt opgivet tanken om at udvinde strøm ved fusion? Eller har det bare for lange udsigter? Eller er det bare druknet i debatten?
Jens Morten Hansen
Fusionskraft er stadig en økonomisk tung del af EU's og USA's forskningsindsats. I disse dage drøftes en forøgelse af EU’s økonomiske rammer på området. Det har bl.a. givet noget røre i Folketingets EU-specialudvalg. Siden EF i 1970’erne begyndte at arbejdede med fusionskraft er tidsperspektivet for at kunne producere fusionskraft øget fra ca. 20 år til mere end 50 år. Så det er ikke noget der står lige for døren!
Forskningen i meget store energilagre er derimod gået noget i stå siden 1980’erne. Det har undret mig, hvorfor man ikke bruger de meget store, udspulede kaverner i salthorsten ved Lille Thorup til lagring af naturgas under høje tryk (op mod geostatisk tryk). Her vil man kunne anvende overskudsenergi fra fx vindmøller til at øge trykket i fx hver anden af kavernerne, og så lade trykforskellen mellem oppumpede kaverner og de øvrige kaverner trække turbiner, når der er brug for det. Muligvis arbejder DONG allerede med idéen.
Mikael Hansen
Når det gælder troværdighed, er habilitet og kvaliteten af peer-review meget afgørende. Udover disse emails, optræder også mange af forfatteres navne (eller kollegaer fra samme institutter) også som peer-review i de samme IPCC arbejdsgrupper. Er det troværdigt og etisk forsvarligt, når IPCC trods alt danner politik?
Jens Morten Hansen
Ja, habilitet og inhabilitet er et vigtigt spørgsmål. I de fleste landes forskningsråd og på langt de fleste internationale tidsskrifter bruges anonyme reviewere.
Det gør man imidlertid ikke i de danske forskningsråd, idet forvaltningsloven forbyder det. Det har ofte været diskuteret og foreslået Folketinget at ændre denne regel af hensyn til review’erne, der ofte nægter af udføre arbejdet, hvis de ikke kan være anonyme. De ønsker begribeligvis ikke at få uvenner blandt gode kolleger, hvis de føler, at de bør kritisere deres manuskripter og ansøgninger.
Men det er klart, at det er vanskeligt at identificere inhabilitet, når review’ere er anonyme. Så er det op til det pågældende tidsskrift at skønne, om de anvendte review’ere er habile/inhabile, og hvem de overhovedet kan få til at udføre dette ofte noget ’trælse’ og typisk ulønnede arbejde.
Efter min mening burde peer reviewing omfattes af internationale regler vedr. videnskabelig uredelighed, således at forskere, der giver sig af med at vurdere nære kollegers og venners artikler og ansøgninger, kan ’knaldes’ for uredelighed, hvis de er inhabile.
