/transport

Gøteborg indfører bompenge

Svenskerne har haft stor succes med bompenge i Stockholm. Nu mener et flertal i Rigsdagen, at trængselsskatten også skal indføres i Gøteborg.

Klik for at se billedet i stort

Bilen passerer en laserdetektor (B) som udløser kameraerne (D) og (A).
Antenne til identifikation med transpondere(bruges ikke længere)(C).
Bilens forrest nummerplade fotograferes(D).
Bilens bagerste nummerplade fotograferes(A).


Læs også

Læs mere om

Af Erik Holm, lørdag 28. nov 2009 kl. 12:00

Sveriges næststørste by, Gøteborg, er tæt på at indføre bompenge eller trængselsskat, som Svenskerne kalder systemet.

»Vi har truffet en principbeslutning i kommunen og i regionen om at indføre trængselsskat i den indre del af Gøteborg. Formålet er at få penge i kommunekassen til en række store infrastrukturprojekter,« viceborgmester Jan Hallberg fra de konservative Moderaterna.

Gøteborg er med sine 500.000 indbyggere på størrelse med Københavns kommune. I hele regionen bor godt en million mennesker, men man forventer en vækst på yderligere 500.000 mennesker i regionen inden 2020.

Derfor er der vedtaget en række store investeringer blandt andet en jernbanetunnel under byen, en biltunnel under Götaelven samt en gennemgribende modernisering af byens kollektive trafik.

I alt infrastrukturprojekter for 30 milliarder, hvor Gøteborgs kommune skal skaffe halvdelen gennem bompenge, fortæller Jan Hallberg.

»Investeringerne er nødvendige for at ruste Gøteborg til den vækst, vi forventer, og for at vi kan være en attraktiv region i fremtiden. Det har de fleste bilister efterhånden indset, selv om mange selvfølgelig ikke kan se det rimelig i at de skal betale for jernbaner,« siger viceborgmesteren.

Samme teknologi som i Stockholm
Detaljerne ligger endnu ikke klar, men planen er en enkelt betalingsring om den inderste bykerne som i Stockholm.

Desuden er det tanken, at to overføre det tekniske system, der kendes fra Stockholm, hvor man allerede har brugt 1,7 milliarder kroner på udviklingen, og hvor systemet i dag fungerer uden problemer.

Riksdagen bestemmer
Præcis som ved indførelsen af bompengene i Stockholm er det politikerne i Riksdagen, der i sidste ende skal godkende planerne og give tilladelse til at den svenske storby kan indføre bompengene.

Ifølge Lars Hjälmered, der repræsenterer Moderaterna i Riksdagen miljø- og jordbrugsudvalget og selv kommer fra Gøteborg, er der politisk flertal for projektet og en endelig godkendelse ventes til februar eller marts.

»Faktum er i dag, at kun 20 procent af indbyggerne i Gøteborg bruger kollektiv trafik ind til byen, mens det er 40 procent i Stockholm. Det vil vi gerne øge. Stockholm har haft stor succes med at indføre trængselsskat, det samme kan vi gøre i Gøteborg,« siger Lars Hjälmered.



28. nov 2009 kl 13:44

Mads Sørensen

Tillykke Gøteborg

Det er da en god nyhed. Her i Danmark har noget lignende lange udsigter, desværre. Men det er godt at få bekræftet, at det enkle system med fotografering af nummerplader fungerer. Så ved vi i det mindste, at det udelukkende er den politiske modvilje, der står i vejen, og ikke uoverstigelige tekniske udfordringer.


28. nov 2009 kl 15:01

Michael Jensen

1.7mia til udvikling

I stedet for at bruge 1,7 mia til at udvikle et sådan system i København, så kunne kommunen bruge pengene på at bygge nogle stor parkeringshuse, gerne uden parkeringsgebyr, ved brokvarterene og lave billige (5kr) shuttel busser til centrum eller bycykler. Det vil flytte langt flere traffikanter end bompenge. Herudover skal man også huske at halvdelen af dem er kører gennem København er københavnerne selv, så de skal både betale for udviklingen af systemet og afgiften fra det. Bompenge nej tak!


28. nov 2009 kl 15:10

Jesper Jepsen

re:1.7mia til udvikling

Med hvilken begrundelse skal der bygges P-huse inden i kbh? og hvilken begrundelse skal der laves billige busser? Og hvorfor skal københavnerne ikke betale for det selv,? det er jo dem selv der skaber den trængsel.
enten må folk i og omkring kbh. stoppe deres klynken eller betale. Os andre i det "mørke" jylland får ikke noget forærende ud over øgende billetpriser og øget priser på kørsel med bil som herovere er en nødvendighed. Så hvad med at forbyde privatbiler helt i københavn? det vil da batte noget men så kan folk jo ikke liste ned om hjørnet i deres miljø/klimavenlige bil og hente deres morgenbrød.

Jesper


28. nov 2009 kl 16:05

Martin Juhl Jørgensen

Re: 1.7mia til udvikling

Når systemet allerede er udviklet så kræver det vel ikke megen omstilling, nu fortæller artiklen ikke hvor meget de regner med at bruge på at indføre det i Gøteborg, men det er vel langt fra de 1,7 mia. kr. der er tale om.

Skulle man indføre samme system i Danmark, burde man vel heller ikke regne med så store udviklingsomkostninger.


28. nov 2009 kl 17:49

Thomas Vesth

Re: 1.7mia til udvikling

Bompenge nej tak!

Enig, prøv med lidt gulerodsmetoder frem for denne her uendelige "flere afgifter til bilerne" politik. Der betales i forvejen kæmpe beløb fra bilisternes side. Hvorfor dog ikke fokusere ¨på ting der med sikkerhed fungerer, fremfor kun at tænke på at beskatte bilismen. I forvejen er der jo bompenge, idet parkering i København og andre større byer ofte kasser flere hundrede kroner om dagen, men det viser jo blot, at der er tale om ikke-bilister der fremfører forslaget.


28. nov 2009 kl 18:13

Christoffer Hansson

Bompenge godt og skidt

Grunden til at indføre bompenge er naturligvis indtægter, samt adfærdsregulering. Men for at ikke at bare brandbeskatte billister, så skal man sikre at de penge som tjenes på bompengene føres tilbage kun til trafik i området hvor pengene tjenes. Det kan både være bedre veje men også forbedringer af den kollektive trafik. Hvis pengene bare går til børnehaver og ældre check, så kan man ligeså godt bare hæve skatten.


28. nov 2009 kl 18:23

Bjarke Mønnike

Re: Re: 1.7mia til udvikling

Man skulle gøre som i Tokio hvor byborgere der ønsker at anskaffe sig en bil skal kunne anvise at de har adgang til en parkeringsplads.

Det samme skulle gælde for københavnere, der åbenbart mener sig berettiget til, at okkupere halvdelen af vejene i vor allesammens hovedstad.

Ligesådan skulle alle offentlige institutioner herunder Folketinget,hospitaler og universiteter placeres i byernes udkanter.....På samme måde som DTU:






29. nov 2009 kl 08:52

avatar

Troels Halken

Re: Bompenge godt og skidt

Hvis pengene bare går til børnehaver og ældre check, så kan man ligeså godt bare hæve skatten.

Når folk vælger at klumpe sig sammen I Kbh, så lægger det pres på den private såvel som den kollektive traffik. Derfor er der vel også meget naturligt at dem som bor i Kbh, også skal være med til at betale gildet, enten gennem en højere kommuneskat eller gennem brugerbetaling.

Jeg kan derfor ikke se at det er et problem hvis folk som kører på vejene skal være med til at betale, for det koster penge at udvide infrastrukturen.

Og det her er et meget godt forslag, da det er enkel teknologi, den er afprøvet og vil ramme netop dem som kører der.

Vh Troels


29. nov 2009 kl 11:08

Christian Hansen

TRÆNGSELSskat

Lad os sige man indfører det et eller flere steder i DK så skal man også huske at gøre det til en _trængsels_ skat, altså noget som kun gælder i myldretiden. Det er jo let nok at administrere, der sættes bare et tænd-sluk ur på stativerne ;)

Resten af tiden er motorvejene jo relativt tomme.

Desuden skal de penge der indrives skydes direkte i forbedring af den kollektive trafik (om det så er tværgående letbaner, udskiftning af togsignaler eller noget tredje).


29. nov 2009 kl 12:08

John Vedsegaard

Re: TRÆNGSELSskat

[snip]
I alt infrastrukturprojekter for 30 milliarder, hvor Gøteborgs kommune skal skaffe halvdelen gennem bompenge[/snip]
Det er en ekstra skat, altså lige noget for Københavns kommune. Måske kan det ligefrem betale for alle de "billige" boliger Ritt ville have men aldrig fik.


29. nov 2009 kl 14:27

avatar

Jan Petersen

Trængsel

Den eneste grund til at vi gider at køre til København, er at der er et kontor hvor vi kan administrere resten af befolkningen. Specielt dem fra Jylland :-)

Klart at der er problemer i en storby. Man har jo ophævet de fleste parkeringsmuligheder og nægter at løse problemet - Det er jo blevet ulovligt at føre bil hvis den holder stille.

Men vi kunne jo også bare cykle fra og til hovedstaden


30. nov 2009 kl 01:15

avatar

john Christiansen

Re: Trængsel

Man kunne jo også få gennemprøvet/produktionsudviklet RUF.

For mindre end bl.a.Metrocityringen eller Havnetunnellen eller den bestående Metro, kunne hele Storkøbenhavn få 320 km dobbelrettet RUF- skinnenet incl. over 6000 Maxiruf som offentlige køretøjer.
Det vil skabe en del luft på vejene og hurtig offentlig og privat trafik.


30. nov 2009 kl 10:49

Mads Knudsen

Min evindelige nysgerrighed...

Jeg er stadig RET nysgerrig efter at se, hvordan RUF-forgrenings- og sammenfletningsanlæggene ved Rådhuspladsen, Vibenshus Runddel, Tuborgvej/Lyngbyvej-krydset, Hillerødgade/Borups Alle/Bispeengsbue/Lundtoftegade-infernoet, Hareskovvej/Frederikssundsvej/Bellahøjvej-trekanten
egentlig skal udformes, så de kan tåle drivvåde efterårsblade, vejsalt-tåge, issalg m.v.

Og således at de er i stand til at håndtere, at fru Jensen og bankfilialchef Brian Nielsen ikke har fået vedligeholdt sin RUF-kobling efter forskrifterne.

Og med et planlagt RUF-net på 320 kilometer, ja så er der måske lige ET PAR flere forgreningsanlæg at tage med i betragtning...

For (som tidligere påpeget) så viser RUF-prospekt-materialet stort set kun en stribe RUF-er som stryger gennem en snorlige strækning i krystalklart solskins-vejr...


30. nov 2009 kl 20:51

avatar

john Christiansen

Re: Min evindelige nysgerrighed...

Jeg kunne også godt tænke mig at se anlæggene detaljeret beskrevet, måske i 3D, men allerhelst LIVE. Det er der desværre endnu ikke økonomi til.
Det sværeste vil nok være at indpasse issalg, hø-hø, men jeg har forstået, at fordelings-/sammenfletningsanlæggene sandsynligvis bliver overdækket. Vejbanen her kan nok holdes farbar til 30 km/tim. Styringen er også her overtaget af systemet før/efter skinnen.
Fru Jensen eller andre bliver automatisk afvist, og må henvises til at køre som alm. elbil på vejene, hvis de ikke er failsafe.
Selvom RUF er beregnet til at køre som et tog, er der ikke nogen mekanisk kobling mellem enhederne.
Skal der flere forgreningsanlæg til skinnerne, eller skarpe drej, nedsætter det naturligt nok hastigheden, og de planlagte er anset for at være tilstrækkeligt, da enhederne jo kører som alm. elkøretøjer på lokale veje.
RUF- skinnerne kan være med en drejeradius på 25 , men der er skitseret linieføring langs de eksisterende veje.
Vejrligets indflydelse er der taget højde for.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.