Kyllinger verden over bør vaccineres mod campylobacter, hvis danskere skal undgå at blive syge med dårlig mave og opkast. Sjældent er det nemlig de danske kyllinger, der er årsag til at folk bliver dårlige af campylobacter.

»Et stigende antal af de kyllinger, der bliver spist i Danmark, er importeret fra udlandet, og en større andel af dem, der bliver syge, får campylobacterstammer fra de udenlandske kyllinger, så det er godt nok, at man foreslår, at der sættes fluenet op herhjemme i Danmark, men det hjælper ikke så meget, hvis udlandet ikke gør noget ved problemet. Derfor skal der en palette af initiativer til og her kan vaccine været en løsning,« siger professor på DTU Fødevareinstituttet Jeffrey Hoorfar.

Han har netop modtaget 15 millioner kroner i forskningsstøtte til at finde frem til egnede vaccinekandidater, der kan reducere omfanget af campylobacter i kyllinger. Projektet er et internationalt samarbejde, der også kommer til at involvere kyllingeproducenter i Indonesien og Brasilien samt forskningsenheder på Københavns Universitet samt et par private firmaer.

Vaccine udviklet i Danmark
Ifølge Jeffrey Hoorfar er der kun tre vaccinekandidater i verden, der er rettet mod campylobacter, og i forskningsprojektet vil gruppen undersøge alle kandidater, men professoren oplyser, at en af kandidaterne er lidt længere fremme end de to andre.

»Der findes et dansk firma, der har udviklet en vaccine, der er rettet mod rejsediarre, men den har ikke været afprøvet i kyllinger, men det kunne være interessant at se, om det virker,« siger han.

De to andre vacciner kommer henholdsvis fra Nederlandene og USA.

Selve afprøvningerne af vaccinernes effektivitet, forventer Jeffrey Hoorfar, vil komme til at foregå i netop Brasilien eller Indonesien, hvor forholdene omkring kyllingefarmene er meget anderledes end de danske. Blandt andet er der tit tale om meget store kyllingehuse med op til 70.000 kyllingerne per farm, og der er ikke restriktioner på, hvem der kommer og går i de pågældende huse.

»Det, er der, perspektiverne folder sig ud, for hvis kyllingerne reagerer, og vaccinen forhindrer at så mange inficeres med campylobacter, så er det ligegyldigt, hvad der findes i miljøet for kyllingerne vil bare kæmpe imod,« siger han.

Campylobacter skader ikke kyllinger
Professoren forestiller sig blandt andet, at man kan spraye vaccinen på fuglen, så kyllingerne på den måde vaccineres, men det kan også være, at vaccinen kan komme med i den pulje af vacciner, som i forvejen injiceres i de daggamle kyllinger.

»Udfordringen er, at landmanden skal kunne se en fordel ved at gøre det her, for campylobacter skader ikke kyllingerne. Så, hvis der skal tilføres en ekstra proces, skal landmanden kunne se, at det kan betale sig. Det er derfor, at vi også har produktionsøkonomer fra Københavns Universitet med i projektet. De skal være med til at lave omkostningseffektivitetsundersøgelser under forskellige produktionsformer, for at undersøge økonomien i de enkelte forslag. Vi kan ikke bare pålægge fødevareproducenterne endnu en byrde ud over, hvad de har nu, for det vil gøre danske produkter dyrere, og så kan de ikke konkurrere på verdensmarkedet,« siger han.

Ud over at vaccinere selve kyllingerne er det også planen at undersøge, om man kan vaccinere æglæggende høns eller æggene for på den måde at undgå, at campylobacter spreder sig i de efterfølgende generationer.

Kyllinger i titusindevis
I forbindelse med afprøvningen af vacciner i Brasilien eller Indonesien forventer Jeffrey Hoorfar, at det bliver nødvendigt at opkøbe kyllinger i titusindvis, da kyllingerne, hvis de indgår i et forsøg, ikke kan blive sendt ud på det almindelige marked.

Han forventer dog ikke, at det kommer til at blive et problem, da eksempelvis Brasilien er meget interesseret i at få løst problemerne med campylobacter i kyllinger og også selv har henvendt sig til forskergruppen for at høre, hvad de havde af projekter i denne retning.

»For Brasilien vil det være utroligt vigtigt, hvis de kan komme til at øge deres eksport til Europa og Sydafrika, så de er meget interesserede i dette projekt,« siger Jeffrey Hoorfar.

De 15 millioner skal dække forskningsarbejdet i de kommende tre år, og Jefrey Hoorfar forventer, at allerede efter det første år at være nået frem til, hvilken af de tre vaccinekandidater, der skal arbejdes videre med.