blogs kategori-billede

Hurra for videnskamfundet: Danmark er forbilledet!

Af Peter Bøggild,  torsdag 26. nov 2009 kl. 21:22

Italiens studerende bruger Danmark som skræmmeeksempel på hvordan man kan reformere Universitet i stykker.

"De pisser os ned af ryggen, og siger det regner" står der på billedet her. Den italienske regering er ifærd med at lave det ultimative judo-trick på de italienske universiteter: business-grebet - med Danmark som forbillede.

Et citat fra en studerende:

"I årtier har de europæiske regeringer løst økonomiske kriser med nedskæringer i socialpolitikken og offentlige investeringer. Finanskrisen vil ramme os hårdt i de kommende år, og derfor er vores ansvar at forsvare, hvad vi har tilbage efter 15 år med konstante nedskæringer i det italienske uddannelsessystem. "

2.2 mia kr skal der spares i italien, og planen er at kun 1 ud af 10 stillinger skal genbesættes når de gamle går på pension.

Løsningen hedder brugerbetaling og privatisering, efter Dansk forbillede. Stefano Zambelli er ikke heeeeeelt overbevist: "I Danmark blev universitetsreformen fra 2003 gennemført meget hurtigt, og resultaterne er åbenlyse: manglende demokrati på universiteterne og kontraktstyret forskning".

Nu har italierne jo så en despot der får de danske regeringspolitikere til at virke som blød-brøds-børnehavepædagoger i sammenligning, så måske er italienske studerende lidt ekstra overfølsomme med hensyn til enhver form for anti-demokratiske tiltag.

Københavns universitet skal fyre 130 for at overleve, og har så stadig et underskud på 21 mio kr. Herligt at høre at de overflødige bliver luget ud så vi kan få et rigtigt dejligt hardcore videnssamfund uden sjusk, sjap og sjask.

Og bare rolig! Hvis du ryger i svinget, kan blive ansat som forsker igen, hvis dine tilbageblevne kolleger er heldige at få en ansøgning igennem, inden for det felt der for tiden er defineret som Vigtigt af dem der virkelig ved noget om forskning: nemlig politikere.

Så kan du få et 2 årigt tidsbestemt lektorat på et Universitet inden for mindre end 300 km afstand. Biligt og fleksibelt. Måske skulle hele samfundet organiseres sådan. Kun tidsbestemte stillinger. Kun 2 års horisonter. 1 år til at komme rigtigt ind i jobbet, og 1 år til at finde det næste job og bolig. Kanonfedt for de studerende, eleverne og de ansatte, masser af afveksling og variation hele tiden!!!!!!! Ingen kommer til at kede sig, og alle er konstant på tæerne.

Det hedder dynamisk allokering. Computere bruger det, så hvorfor ikke samfund? Måske skulle vi (og ikke mindst de sløve og sløje italienere) holde op med at pive, og vænne os til at se 12 måneder ud i fremtiden. Mere skal der ikke til!

Er danske læreanstalter nogle slappe strikkeklubber der kunne have godt af karsk morgenluft, friske fyringer og raske reformer?

Universiteterne producerer jo ikke noget af betydning, så måske er det det rigtige sted for samfundet at spare en ordentlig bunke?

Vejrer du morgenluft?



27. nov 2009 kl 07:58

avatar

Karl Kaas Laursen

En ordentlig bunke

Universiteterne producerer jo ikke noget af betydning, så måske er det det rigtige sted for samfundet at spare en ordentlig bunke?

Ligesom på mange andre mellemstore og store virksomheder har universiteterne vel også en ordentlig bunke specialister ansat, som specialiserede sig for 20 år siden og måske ikke længere trækker parallelt med virksomhedens overordnede vision for nutiden og fremtiden.

Man kan så enten klippe de liner, der ikke giver fremdrift, eller sætte ind med benhårde krav fra toppen: Vi producerer skruer og møtrikker her, så hvis du insistererer på at blive ved med at producere hæksakse og damesko, så kapper vi linen.

Sådan virker det bare ikke. Universiteternes produktionsmål (ret mig hvis jeg tager fejl) er ikke begrænset til det, som politikerne drømmer om natten før et finanslovsforlig, men derimod det, som forskerkolleger i review-paneler rundt om i verden tænder på.

Tænk hvis en ansat i Invita køkkener begyndte at lave slædemeder i stedet for køkkenlåger, blot hans køkkenlåge-kolleger hos Kvik og HTH synes, at det er fedt.....


27. nov 2009 kl 08:33

avatar

Peter Bøggild

hm

Nej du tager ikke helt fejl. Det er ikke rimeligt at beskylde forsknings-dagsordenen for alene at være politisk bestemt.

Til gengæld er jeg af den lidt gammeldags opfattelse at forskerne selv bør have en væsentlig og direkte indflydelse på hvad der er på den dagsorden. Det er ikke nogen ret god ide at se på Universitetet som en pølsefabrik der skal producere helt ens spegepølser, omend nok så velsmagende og økologiske.

Og det snerper snakken om køkkenlåger unægteligt henaf.

For eksempel er jeg personligt godt tilfreds med de områder der satses på herhjemme - det gør det nemt at accelerere fremad i retning af mikro og nanoteknologi. Men i forhold til 10 år siden føles det i højere grad som at være i en sejlbåd der er afhængig af vindforholdene, end selv at kunne tænde motoren og sejle derhen hvor de gode fangster er.


27. nov 2009 kl 10:44

Jørgen Johansen

Nedskæringer

2.2 mia kr skal der spares i italien, og planen er at kun 1 ud af 10 stillinger skal genbesættes når de gamle går på pension.

Er det ikke Italien der har den laveste fødselsrate i verden ?.


27. nov 2009 kl 11:16

Thomas Vesth

Opmærksomhed giver effekt

Er danske læreanstalter nogle slappe strikkeklubber der kunne have godt af karsk morgenluft, friske fyringer og raske reformer?

Universiteterne producerer jo ikke noget af betydning, så måske er det det rigtige sted for samfundet at spare en ordentlig bunke?

Alle steder bliver der løbende kigget i budgetter, alt andet vil der være useriøst.

Jeg mener bestemt universiteterne producerer noget, men jeg er til gengæld helt sikker på, at der er et stadig behov for udvikling og effektivisering.

Når jeg følger den ældstes uddannelse på universitetet og hører dennes udtalelse efter 2,5 år, at dette kunne have været klar på 1 år eller ihvertfald 1,5 år, ja så tror jeg på effektiviseringsmuligheder. Derved kan spares på et område for at give plads til noget udvikling på et andet, det giver faktisk god fornuft.

Hvor mange er ansat på KU?


27. nov 2009 kl 11:37

Jørgen Johansen

Re: Opmærksomhed giver effekt

Universiteterne producerer jo ikke noget af betydning, så måske er det det rigtige sted for samfundet at spare en ordentlig bunke?

Alle steder bliver der løbende kigget i budgetter, alt andet vil der være useriøst.

Spørgsmålet er, om det får italierne til at føde flere børn, når der konstant bliver skåret ned alle steder.


27. nov 2009 kl 11:42

Claus Overgaard

Re: Opmærksomhed giver effekt

Er danske læreanstalter nogle slappe strikkeklubber der kunne have godt af karsk morgenluft, friske fyringer og raske reformer?

Universiteterne producerer jo ikke noget af betydning, så måske er det det rigtige sted for samfundet at spare en ordentlig bunke?

Alle steder bliver der løbende kigget i budgetter, alt andet vil der være useriøst.

Jeg mener bestemt universiteterne producerer noget, men jeg er til gengæld helt sikker på, at der er et stadig behov for udvikling og effektivisering.

Når jeg følger den ældstes uddannelse på universitetet og hører dennes udtalelse efter 2,5 år, at dette kunne have været klar på 1 år eller ihvertfald 1,5 år, ja så tror jeg på effektiviseringsmuligheder. Derved kan spares på et område for at give plads til noget udvikling på et andet, det giver faktisk god fornuft.

Hvor mange er ansat på KU?


Hvor har du din opfattelse fra at der er slendrian og ineffiktivitet på Københavns Universitet og andre danske universiteter?
Har du udover den udtalelse fra din ældste noget dokumentation for din påstand?
Mig bekendt er der ikke nogen undersøgelser der peger på,at der er en dårlig udnyttelse af de penge der afsættes til forskning og udvikling.
Og hvad er det du gerne vil effektivisere?
Skal folk tænke hurtigere, eller skrive hurtigere, eller hvad er det de skal?
Forskning har det med at tage tid, og nogen gange så bliver der forsket i ting som ikke umiddelbart kan omsættes til en ny smart mobil eller lignende.
Men man bliver klogere og kan måske senere bruge det til noget man ikke før var opmærksom på.
Vil vi være videnskabsverdensmestre eller spare verdensmestre?


27. nov 2009 kl 14:08

Jørgen Johansen

Re: Re: Opmærksomhed giver effekt

Forskning har det med at tage tid, og nogen gange så bliver der forsket i ting som ikke umiddelbart kan omsættes til en ny smart mobil eller lignende.

Det forudsætter, at folk gider købe den nyeste smarteste mobil. Hvad nu hvis de ikke har lyst, selv om de har råd til det ?.


27. nov 2009 kl 14:14

susanne holgaard svendsen

hvordan virker trådløs kommunikation ?

ER der en - eller flere, der kan fortælle mig lidt om hvordan trådløs internet og telefoni virker i teori og praksis ?.

Derudover vil jeg gerne høre om nogle mener sig generet med ørepine, hovedpine eller andet efter brug af tråløse apperater ?


27. nov 2009 kl 16:21

avatar

Peter Bøggild

New China

Sat på spidsen (og den kan godt blive ret spids), bryder jeg mig ikke om at professionelle forskere bliver behandlet som småtossede, rundforvirrede autister, der sanseløst bevæger sig i tilfældige retninger uden begreb om tid, sted eller samfund, indtil de snusfornuftige beslutningstagere, sætter de vildfarne lokomotiver tilbage på skinnerne - så køreplanen og budgettet overholdes.
Rent historisk mener jeg ikke at denne model har vist sig specielt nyttig, lige med undtagen af 2. verdenskrig hvor vi fik en fin bombe ud af det.

Jeg er selv beskæftiget i den mere anvendte ende af forskningen, men er pinligt klar over at det er svært at opdage nyt land, når man kun må køre på togskinnerne.

Vi kan jo bare "bytte" med Kina - der har levet højt på at kopiere istedet for at innovere. Nu når de er i spidsen af verdensøkonomien, skal de snart også til at finde på noget selv. Så kan vi jo snildt kopiere dem :)

Så behøver vi ikke gøre nogen opdagelser, men kan blot ligge i slipstrømmen - LANGT nemmere at planlægge og budgettere, hvis man ved på forhånd hvad der skal opfindes og udforskes.

Og så behøves forskernes input *slet* ikke.


27. nov 2009 kl 18:01

John Johansen

Videnskamfundet

"Skamfundet" Interessant ny orddannelse.
- Men, måske meget beskrivende, i nogle tilfælde. ;-)


27. nov 2009 kl 18:18

avatar

Peter Bøggild

Re: Videnskamfundet

Ja, den er lidt skrap, men jeg synes den var for god til at lade blive i skuffen :)


28. nov 2009 kl 14:52

avatar

Peter Bøggild

Skuffet

Er I ligeglade?

Ingeniører som mange af jer læsere jo er, vil jeg mene bygger jeres karriere og kompetence på en solid uddannelse begået af dedikerede forskere og erfarne undervisere. Lægger i jer bare ned og siger vuf, når universitetet bliver erstattet af et vikarbureau?


28. nov 2009 kl 15:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Skuffet

Er I ligeglade?

Det vil vel vise sig til folketingsvalget, vil det ikke ?

Poul-Henning


28. nov 2009 kl 15:27

Jørgen Johansen

Re: Re: Skuffet

Det vil vel vise sig til folketingsvalget, vil det ikke ?

Nej !. Hvis oppositionen vinder, så får djøf'erne bare endnu mere magt. Løsningen er at infiltrere regeringspartierne (when you can't beat them, join them).


28. nov 2009 kl 16:33

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Skuffet

Hvorfor infiltrere regeringspartierne......de er jo ifølge oppositionen bare marionetter for DF :-)


28. nov 2009 kl 16:53

Jørgen Johansen

Re: Re: Re: Re: Skuffet

Hvorfor infiltrere regeringspartierne......de er jo ifølge oppositionen bare marionetter for DF :-)

DF er også et regeringsparti


28. nov 2009 kl 23:21

Martin Kristensen

Karsk morgenluft

Det undrer mig lidt at du Peter Bøgild ikke starter med at fundere lidt over situationen på universitetet. Går man ind på KU's egen statistik hjemmeside var der i 2005 ansat ca. 2.600 forskere og ca. 2.800 personer til at servicere dem (TAP). I 2008 var der ansat ca. 4.000 forskere og ca. 4.000 TAP’ere til at betjene dem.
Efter over tre år at have udvidet forskerstaben med 53% burde det ikke være en katastrofe at reducere med ca. 3%. Det skulle undre mig meget, om der blandt hele forskergruppen ikke kunne findes tre procent, som uden problemer kunne fjernes uden at Danmark mistede noget af den grund. Specielt ikke efter den overdådige ekspansion af forskerteamet, som den nuværende regering har betalt inden for de sidste tre år.
Lad være at sammenligne os med asien med hensyn til viden. Vi er sakket langt bagud for lang tid siden. Som du kan læse i ingeniøren er de i Sydkorea ved at sende landsdækkende TV i 3D. Ligeledes er det meget langt tid siden vi holdt op med at producere højteknologiske produkter i større skala herhjemme. Den viden ligger alene i Asien. Hvis du som ung vil være med fremme uddanner du dig i dag i Kina.


29. nov 2009 kl 06:25

avatar

Peter Bøggild

Fusioner, fyr og spar.

... jeg må fuldstændigt være gået glip af de massive mængder af stillingsopslag i medierne under ansættelsesbølgen?

Eller var det måske noget fusions-noget?

Sikke en måde at bruge statistik på.


29. nov 2009 kl 09:03

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Skuffet

Når du nu fandt de tal frem kom du så ikke forbi at i 2006 tror jeg nok blev KU og KVL slået sammen ?


29. nov 2009 kl 12:17

Martin Kristensen

Re: Fusioner, fyr og spar.

Undskyld. Det var vist lidt sent på aftenen at jeg fik skrevet mit indlæg. De rigtige tal er
2005: 2677 forskere
2006: 2731 -
2007: 3885 -
2008: 4135 -
Det gælder overordnet, at der herudover er ca. 1 servicemedarbejder for hver forsker. Ovenstående kan således ganges med 2 for at få antal medarbejdere.
Sammenlægning i 2007 fremgår af talrækken. fra 2005 til 2006 er medarbejderantallet øget med ca. 100 ansatte og fra 2007 til 2008 med ca. 480 ansatte, hvorimod det ikke kan ses hvormange der er kommet til mellem 2006 og 2007.


29. nov 2009 kl 12:54

Alfred Larsen

Re: Karsk morgenluft

Lad være at sammenligne os med asien med hensyn til viden. Vi er sakket langt bagud for lang tid siden. Som du kan læse i ingeniøren er de i Sydkorea ved at sende landsdækkende TV i 3D.

Hvad skal man med TV i 3D, med mindre man er fjernsynsnarkoman ?.

Ligeledes er det meget langt tid siden vi holdt op med at producere højteknologiske produkter i større skala herhjemme. Den viden ligger alene i Asien. Hvis du som ung vil være med fremme uddanner du dig i dag i Kina.

Fordi Peter Bøggild har sine rødder her i Europa. Ikke i Kina eller i Sydkorea.


29. nov 2009 kl 16:26

avatar

Peter Bøggild

dommedag nu

Der er meget dommedags tordneri i forvejen, og selvfølgelig går danske universiteter ikke ned i flammer, fordi vægten går fra basismidler til kontrakter. Reformerne gør det heller ikke umuligt at gennemføre god undervisning, og at lave det lange seje træk der skal til for at udvikle noget nyt, og at studere ting i dybden.

Men de gør administrationen nemmere (og det kan adminstratorer jo godt lide), og forskning, undervisning og uddannelse sværere (og det kan forskere undervisere og studenter ikke lide).

Det er det jeg synes stinker.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.