Laserteknologi og en database med biologiske "fingeraftryk" kan være løsningen på problemer med forurenet drikkevand. Ved at overvåge drikkevandet online kan bakterier fanges og ventiler lukkes, inden halve byer bliver ramt af diarré.

Det er danske Tech Instrumentering, der har sendt amerikansk udviklet udstyr på markedet, som kan overvåge drikkevandet online. Og de mindre vandværkers forening FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) synes, at tanken er god.

»Onlinemåling er den eneste regulære måde at overvåge vandet på, for det er en ørkesløs diskussion, hvor mange analyser vi skal tage,« siger landsformand Ole Wiil.

Hans fornemmelse er, at mange vandværker rent faktisk også har kapital til at investere de 200.000-400.000 kroner, udstyret koster.

»Så det er bare at komme i gang, hvis forbrugerne vil have det. Mange vandforsyninger vil tage den nye målemetode alvorligt, men det er nok de færreste, der bare lige hopper ud i sådan en udskrivning,« siger han.

Kim Andersen fra Tech Instrumentering mener umiddelbart, at systemet er mest oplagt at anvende for de mellemstore vandforsyninger, men firmaet arbejder på at lave en leasing-model, så små vandværker kan få råd ved at afbetale over driftsbudgettet. Og så regner han også med, at udstyret kan komme ned i pris, når først salget kommer i gang.

I Dansk Vand- og Spildevandsforening, som især repræsenterer de store vandforsyninger, er funktionschef Karin Larsen glad for, at der bliver arbejdet med onlinemåling og opfordrer Tech Instrumentering til at samarbejde med nogle værker om at afprøve systemet, så der kommer nogle resultater fra dansk vandforsyning at forholde sig til.

»Når vi har set resultaterne, kan vi begynde at se på prisen,« siger hun.

Kim Andersen oplyser, at der ikke er planer om at afprøve systemet ude på de danske vandforsyninger, men at Tech Instrumentering gerne sælger udstyret med en garanti om, at de tager det tilbage, hvis det ikke virker efter aftalen.

Systemet er oprindeligt udviklet af et amerikansk firma efter ønske fra USA's myndigheder, der gerne ville kunne sikre sine ambassader og lignende mod forgiftninger.

Tech Instrumentering har videreudviklet systemet til danske forhold og har ifølge Kim Andersen allerede oplevet stor interesse fra danske vandværker. Udstyret er endnu ikke blevet sat op noget sted i Danmark, men Tech Instrumentering har selv kørt nogle testforsøg.

Kort fortalt er systemet fuldautomatisk og måler kontinuerligt på en delstrøm af drikkevandet. Hvis der er en forurening, gives der en alarm i løbet af få sekunder, som for eksempel kan sendes som sms. Samtidig udtages der en prøve af vandet, som gemmes i en steril pose til senere analyse.

»Præcis hvilken bakterie det er, skal analyseres i laboratorium, men det vigtige er, at der går en alarm, for lige meget om det for eksempel er Legionella eller E. coli skal det ikke være der,« siger Kim Andersen.

Udstyret registrerer desuden bakterieniveauet løbende, så vandværket for eksempel ugentligt kan få en e-mail om udviklingen og eksempelvis se, at niveauet stiger, hver gang der har været et kraftigt regnskyl eller lignende.

Muligheden for en konstant automatisk overvågning af drikkevandet er et stort ønske fra de danske myndigheder og vandværker, så en bakterieforurening kan opdages med det samme.

Der er derfor blevet støttet og sat gang i flere projekter, der skulle udvikle en onlinesensor, der kunne dette. Blandt andet er DTU og Aalborg Universitet i gang med et projekt, og det samme er Grundfos.

Umiddelbart finder lektor, ph.d. på Sektion for Miljøteknologi på Aalborg Universitet, Peter Roslev, ideen om et ikke-invasivt kontinuert måleprincip interessant. Men han stiller sig tvivlende over for, om metoden kan gøres følsom nok til at måle de forholdsvis svage mikrobiologiske forureninger, som hyppigst optræder, når den er gal i de danske vandforsyninger.

Han synes også, at ideen om at skelne mellem forskellige typer mikroorganismer i drikkevand ud fra deres størrelse og lysspredning er interessant.

»Men det kan vise sig uhyre vanskeligt i praksis, da nogle mikroorganismer ændrer størrelse efter et stykke tid i drikkevandet, mens andre finder sammen i større klumper, der har et helt andet udseende,« siger han og stiller sig desuden tvivlende over for argumenterne om at justere basislinjen.

»Det holder nok ikke helt i praksis, da almindelige danske E. coli-forureninger ikke nødvendigvis medfører en stor stigning i det totale antal bakterier i drikkevandet,« siger han.