USA bruger hvert år 0,32 procent af sit bruttonationalprodukt på rumforskning og rumfart - 231 milliarder kroner. Målt på den skala kan Europa slet ikke være med.

Men ifølge EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso er rummet vigtigt for EU.

»Aktiviteter i rummet spiller en vigtig rolle for at styrke den europæiske konkurrencekraft og økonomiske vækst,« sagde han på en konference om europæisk rumpolitik i sidste måned.

Han ønsker derfor, at EU i fremtiden får en stærkere position i rummet, hvor ESA - som er uafhængigt af EU - hidtil har spillet den europæiske hovedrolle, men hvor også de nationale rumorganisationer i først og fremmest Frankrig, Tyskland og Italien har haft betydelige selvstændige roller.

Frankrig er således det land, der bruger næstmest i verden på rumforskning med en andel på 0,1 procent af bruttonationalproduktet. De europæiske landes gennemsnit ligger omkring 0,04-0,05 procent. Og helt i bund finder vi Danmark med en andel på 0,01 procent - halvt så meget som den svenske og norske andel. Alle tal stammer fra den seneste rapport fra European Space Policy Institute.

Med EU som endnu en markant deltager på den europæiske scene bliver det mere og mere tydeligt, at der må koordineres bedre mellem de mange europæiske rumbudgetter. Den spredte og ukoordinerede anvendelse af ressourcerne fremhæves af iagttagere som hovedforklaringen på, at Europa ikke kan måle sig med USA og måske i fremtiden også vil have svært ved at matche Rusland, Kina, Indien og Japan, når det gælder udnyttelsen af rummet.

»Skal Europa imødegå konkurrencen, er der brug for en samlet plan,« sagde Giuseppe Viriglio, der er bestyrelsesformand for det italienske rumfirma Telespazio i forbindelse med samme konference, som Barroso deltog i.

Videnskabsminister Helge Sander pointerer, at EU politisk kan positionere Europa mere ligeligt i forhold til USA, Kina, Rusland, Japan og Indien.

Diskussionen omkring en europæisk rumpolitik er blevet aktualiseret af Lissabontraktatens ikrafttrædelse. Med den er rumpolitik for første gang blevet et selvstændigt emne inden for EU.

Den nye traktats artikel 189 begynder med ordene: "Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker".

Da rumpolitik ikke tidligere har været nævnt i EU-traktaterne, er der tilføjet en formulering om, at dette skal ske "uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser".

Med denne formulering er der ikke tale om suverænitetsafgivelse fra medlemslandene til EU - som ville have betydet en folkeafstemning om hele traktaten i Danmark. Selv om rumpolitik ikke førhen har været beskrevet i traktaterne, har en fælles europæisk rumpolitik dog længe været diskuteret, og der har endda været overvejelser om at lægge ESA ind under EU.

Den idé er der dog ingen, der tror på nu, men det er alligevel sandsynligt, at magtbalancen de kommende år forskubber sig i retning af EU. Der skal derfor findes en præcis arbejdsdeling mellem ESA, EU og de store nationale rumprogrammer

José Manuel Barroso har erklæret, at EU's førsteprioritet er de to flagskibe: Galileo og GMES, som udføres i samarbejde mellem ESA og EU, således at ESA er involveret i opbygningen, mens EU skal stå for driften. Galileo er et navigationssystem i stil med det amerikanske GPS. GMES er permanent satellitsystem til bl.a. overvågning af miljøet.

EU vil dog ikke i fremtiden kun stå som operatør af infrastruktur, man vil også gerne deltage i videnskabelige programmer. Det er allerede åbent en dialog mellem EU og ESA om, hvordan det kan ske i fremtiden.

Der skal dog mere til end politiske signaler, mener man i den europæiske rumindustri.

»Vi er bekymret for, om en fælles europæisk rumpolitik bliver ved de pæne ord,« siger direktør Carsten Jørgensen fra Terma, der er Danmarks største virksomhed inden for rumindustrien.

Han mener, at et fastholdt ESA-budget og et EU-budget på samme størrelse, vil være det, der skal til, hvis rumaktiviteterne i Europa skal have et løft af betydning.

Helge Sander er enig i, at intet - med hans egne ord - "tyder på, at vigtigheden for samfundet af rumfart er faldende".

»Det er dog ikke meningsfuldt på forhånd at fastsætte et budgetmål for rumaktiviteter - hverken for EU eller ESA eller for summen af de to organisationers rumaktiviteter,« oplyser han i en e-mail.

Han tilføjer, at det helt vil afhænge af de politiske forhandlinger om EU's budgetter og de konkrete projekter.

Institutdirektør Eigil Friis-Christensen fra DTU Space vil gerne slå et slag for, at Europa også i fremtiden satser på mindre missioner.

ESA har haft stor succes med sine videnskabelige missioner de senere år, men som følge af en længere periode med faldende investeringer vil der komme en periode, hvor der ikke sker opsendelse af store missioner.

For ikke at tabe en generation af rumforskere på gulvet er det derfor vigtigt, at der også bliver planlagt en række mindre missioner, som desuden vil give de mindre lande bedre muligheder for at deltage, mener Eigil Friis-Christensen.

»Og med Ørstedsatellitten viste vi jo i Danmark, at sådanne mindre, målrettede missioner kan være af stor værdi,« siger han.

Det er ikke kun EU, der savner en officiel rumpolitik. Det gør Danmark også på det nationale plan, og det ærgrer Eigil Friis-Christensen.

»Blandt politikerne møder vi ofte den opfattelse, at rummet er et nicheområde, som vi i et lille land ikke behøver at interessere os for. Intet kan være mere forkert,« siger han.

»Observationer fra rummet af Jorden giver uanede anvendelsesmuligheder, især for store områder som for eksempel Grønland,« forklarer han.

Han tilføjer, at ud over at vi slet ikke kan forestille os vores nuværende dagligdag uden rumteknologi, så er rumteknologi i ekstrem grad kendetegnet ved betydelige krav til innovation og samtidig gennemtestet og driftssikker teknologi.

»Det udvikler arbejdsmetoder, som er værdifulde i mange andre projekter og brancher,« siger Eigil Friis-Christensen.

Fakta: Militære satellitter
En joker i det europæiske rumspil er de militære rumprogrammer, hvor Europa er endnu længere bagud i forhold til USA end inden for de civile projekter.

Det europæiske Forsvarsagentur under EU, som Danmark ikke deltager i på grund af vores EU-forbehold, har i marts igangsat et projekt omkring nye militære satellitter, der fra 2015 skal afløse nationale franske, tyske og italienske satellitter.

I kulissen spøger Nato, hvor en rapport fra januar i år anbefalede, at oprettelsen af et "Space Office" var en topprioritet. "Nato skal gøre bedre brug af, og sikre adgangen til, rummet" var rapportens hovedkonklusion.