Amazons nye software giver også mulighed for at læse PDF-filer på Kindle.
Amazons meget populære e-book-læser med navnet Kindle får nu mulighed for en opdatering af enhedens firmware til ver. 2.3, der giver flere fordele i forhold til den nuværende version.
For det første lover Amazon en typisk forlænget batterilevetid på 85 procent, hvilket vil glæde de mange, der har haft problemer med at finde stikkontakter. Opdateringen betyder, at en Kindle, der har tændt for den trådløse antenne, nu kan holde op til syv dage på en opladning mod tidligere fire dage.
Amazon oplyser i deres pressemeddelelse, at de har anvendt avanceret batterioptimeringssoftware til at forlænge batterilevetiden.
Derudover bliver der nu også mulighed for direkte at vise PDF-filer på Kindle, således at mange andre dokumenter end e-bøger kan vises på læseren uden at skulle anvende den interne formatering.
Muligheden for at vise PDF-filer vil sikkert også åbne nye markeder for Kindle, da det nu giver professionelle brugere mulighed for blandt andet at vise tekniske tegninger, der er gemt i PDF-format, direkte på Kindle – og dermed i mange tilfælde undgå at skulle slæbe rundt på en bærbar computer – blandt andet på byggepladser, hvor store dele af dokumentationen allerede findes i PDF-format.
Konverteringen af PDF-filer til det interne Kindle-format sker som en service, hvor man sender PDF-filen som en mail og får det interne resultat tilbage fra Amazon.
Den kindle jeg har prøvet skulle have konverteret pdf'en via email servicen før den kunne læse den.
Og jeg kan ikke læse ud af artiklen om man stadig skal konvertere pdf'er, eller kan man nu læse pdf'er direkte uden konvertering?
avanceret batterioptimeringssoftwareDet er sjovt, at virksomheder altid skal gøre tingene kompliceret. I princippet, er batterioptimeringssoftware ikke andet, end det vi alle gør, og kun nødvendigt, fordi det ikke blev gjort først: Nemligt, at slukke for strømmen, når vi ikke har brug for den. Præcis, som at slukke for pærene i huset, når vi ikke har brug for lys. Førhen, var det en selvfølge, men efter alt det her med lavenergipærer osv. så lærer de unge ingeniører ikke den slags. Det kaldes så "avanceret", og bygges på bagefter.
Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »