Sønderborg vil af med olie- og gasfyr inden 2029
Om kun fem år skal Sønderborgs CO2-udslip skæres med 25 procent, og i 2029 er byen CO2-neutral. En ny plan vil udskifte elovne, oliefyr og naturgas med varmepumper.
Læs også
-
Sønderborgs energi-besparelser revet i stykker af regeringen
Læs mere om
Filer
Mens alle eksperter for længst har opgivet håbet om, at Danmark er i stand til at leve op til sine Kyoto-forpligtelser om at reducere CO2-udslippet med 21 pct. inden aftalens udløb, ser det anderledes ud med engagementet i Sønderborg kommune.
Her offentliggør ProjectZero, der er et offentligt-privat samarbejde, i eftermiddag, hvordan Sønderborg frem mod 2029 vil reducere sit CO2-udslip, så byen inden for de næste 20 år bliver CO2-neutral.
Det skal først og fremmest ske ved, at byens energiforbrug nedsættes markant. I dag bruger de 77.000 tusind indbyggere i Sønderborg kommune 2.822 GWh årligt, og i år 2029 skal det tal være sænket til 1.756 GWh. Altså næsten en halvering.
»Det gælder om at sænke energiforbruget før noget som helst andet. Det energiforbrug der vil være, skal sænkes. Det skal det, fordi vi ikke tror, der er energi nok på længere sigt. Det er ikke nok at se på, hvordan verden ser ud nu. I 2050 er der ni milliarder mennesker,« siger Peter Rathje, direktør i ProjectZero.
For at nedsætte energiforbruget, skal byens fjernvarmeforsyning udbygges, og der skal arbejdes for, at kommunens mange gamle bygninger bliver mere energirigtige.
I dag er kun 34 pct. af kommunens husstande forbundet til nettet, mens 12.500 boliger bliver opvarmet af gamle decentrale el- og oliefyr. Det tal skal halveres inden 2015 og nedbringes til nul i 2029.
Fremover kommer energiforsyningen nemlig til at bestå af geotermisk varme, biogasanlæg, solvarme, varmepumper og el-produktion fra on- og offshore vindmøller.
Masterplanen frem mod 2029 er baseret på forbrug af 721 GWh lokal biogas og biomasse og 270 GWh forbrændingsaffald. De sidste 991 GWh, af kommunens samlede forbrug på 1.756 GWh, skal dækkes af:
6 pct. fra geotermisk varme som anvendes i fjernvarmesystemerne
8 pct.fra jordvarme som anvendes i individuelle varmepumper
4 pct. fra solvarme og solceller i centrale og decentrale anlæg
3 pct. fra lokale onshore vindmøller, hvor effekten er forudsat fordoblet i forhold til de eksisterende 10 MW og
23 pct. fra offshore vindmøller
Er det realistisk?
»Det mener vi, det er« siger Peter Rathje fra ProjectZero, der dog gerne så, at kommunen havde mere selvstyre til at indrette afgiftssystemet, så det faktisk fremmer investeringer i vedvarende energi.
»Det ville være rart, hvis vi kunne få lov til at afprøve forskellige løsninger, så energiafgifterne for eksempel blev brugt til at udbygge VE-sektoren i stedet for at gå til staten. Vi tror, jo tættere vi kommer på forbrugerne og prøver andre modeller af, jo bedre og jo hurtigere kommer vi af sted. Vi må ikke snuble i gammeldagslovgivning,« siger han.
Planen er, at kommunen inden for de næste få år kan fordoble kapaciteten af onshore vindmøller, så man når op på 20 MW vindenergi. Investorerne står klar, hvis man spørger Peter Rathje. Det forklarer han med, at ProjectZero er et samarbejde mellem kommunen og private virksomheder.
»Det der adskiller Sønderborg fra andre steder er, at vi tænker ud over kommunen. Vi arbejder sammen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I andre kommuner foregår arbejdet i den tekniske afdeling, men 90 pct. er uden for den juridiske kommunes rækkevidde. Derfor er ProjectZero helt unik,« siger Peter Rathje.
Han slår på trods af lidt uklarheder i rapporten fast, at man i Sønderborg hverken vil benytte sig af CO2-kvoter eller CCS for at nå sin målsætning.






