Galaksen Centraurus-A, der befinder sig 11 millioner lysår fra Jorden, indeholder et enormt sort hul i sin midte. Og nu har astronomer ved hjælp af NNT-teleskopets (New Technology Telescope) infrarøde instrumenter set igennem galaksens støvbælte.

Derved har man kunnet afsløre kæmpegalaksens sidste ”måltid”. Man mener nemlig, at Centaurus-A indeholder et enormt sort hul i sin midte.
Det sorte hul har masse, der er 50 gange større end det, der menes at være i hjertet af vores egen galakse, Mælkevejen.

Det sorte hul i Centaurus-A bliver hele tiden fodret af materiale som ”falder” ned i det. Hermed bliver galaksen en af de klareste kendte radiokilder på himlen.

Centaurus-A omgives af et mørkt støvbånd som astronomerne mener er resterne af en gammel kosmisk sammensmeltning mellem den store elliptiske galakse og en mindre spiralgalakse, fuld af støv.

At Centaurus-A opsluger spiralgalaksen vil formodentlig føre til fødslen af en lang række nye stjerner ved siden af tusindvis af stjerner, der findes i stjernehobene.

De første glimt af efterladenskaberne fra Centaurus-As måltid blev fundet med ESAs infrarøde rumteleskop. Her fandt man en 16.500 lysår bred struktur, der minder om en mindre galakse.

Senere observationer med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop har afsløret, at strukturen i virkeligheden har form som et parallelogram. Denne struktur kan forklares som værende resterne af en gasrig spiralgalakse, der ”falder” ind i en elliptisk galakse og bliver forvredet i processen.

De nye observationer, foretaget med ESOs 3,58 meter teleskop på La Silla Observatoriet, har leveret et endnu bedre indblik ind i denne nedbrydningsproces. De nye billeder blev optaget ved observationer i nærinfrarøde bølgelængder med tre forskellige filtre. Ved at sætte disse sammen giver det et klart billede af galaksens kerne.

»Der findes en klar ring af stjerner og stjernehobe bag ved støvbåndene. Vores billeder er de første, og helt uhørte detaljerede billeder af dette område,« siger Jouni Kainulainen, der er førsteforfatteren på artiklen med de nye observationer i tidsskriftet Astronomy and Astrophysics.

Der skal yderligere analyser og undersøgelser til, for at forstå præcist denne sammensmeltning foregår og hvordan den påvirker stjernedannelsen.