CERN: Partiklerne har kollideret i LHC
For første gang er det lykkes fysikerne i Cern at få to proton-beams til at kollidere.
Multimedia
Galleri:
Spektakulære billeder fra LHC´s tilblivelse
Fakta
Tema
Læs også
-
Kortslutning i partikelaccelerator: Fugl tabte brød i installation
-
Fysikere i kapløb: USA knokler for at spotte Higgs-partiklen
-
Succes i Cern: Partiklerne suser igen rundt i Big Bang-maskinen
-
CERN har taget den 27 km lange accelerator Large Hadron Collider i brug
Læs mere om
Twitterbesked fra CERN: »It's been an eventful day at CERN. It started with two circulating beams and ended with first collisions in four detectors«.
Tidligere i dag fik Ingeniøren et tip direkte fra kontrolrummet fra den danske fysiker Jens Jørgen Gaardhøje om, at man måske i løbet af aftenen i dag ville forsøge at få to proton-beams til at kollidere.
Og her til aften summer nettet af rapporter om succesfulde sammenstød i den 27 km lange underjordiske tunnel med navnet Large Hadron Collider (LHC). Kollisionen sker en uge før ellers planlagt.
»Det er en stor bedrift at vi er kommet så langt på så kort tid«, siger CERNs generaldirektør Rolf-Dieter Heuer ifølge en pressemeddelelse. Han minder dog straks om at det er vigtigt at holde benene på jorden. »Der er stadig en del arbejde at gøre, inden vi kan indlede det egentlige program«, siger han.
Kollisionen er sket ved relativ lav energi i den skridtvise indkøring af LHC hen mod kollisioner med en energi på 1200 gigaelektronvolt, der efter planen sker omkring den 15. december.
I første halvdel af 2010 vil energien blive øget til 3000 gigaelektronvolt og fra andet halvår op mod 5000 gigaelektronvolt. Først da begynder de rigtige spændende data at komme.
»Hvis Naturen er os venligt stemt, kan vi måske se partikler af mørkt stof og få resultater, der peger på ekstra dimensioner, allerede til næste år,« sagde talsmanden for CMS-detektoren, professor Jim Virdee fra Imperial College i London.
Higgsbosonen vil det tage meget længere tid at finde, da den kun dannes i meget sjældne tilfælde. Jim Virdee forklarede, at en verifikation af Higgsbosonen både kræver mange målinger og omfattende dataanalyse.







