Klima: Tid til selvransagelse
Jeg er skeptiker når det kommer til AGW hypotesen og det har jeg ikke lagt skjul på, men jeg sidder ikke og godter mig, fordi AGW-alarmisterne nu har fået en ordentlig en på sinkadusen her i weekenden og de sikkert vil få flere bøllebank over de kommende uger og måneder, når materialet bliver detaljeret gennemgået.
I stedet er jeg bekymret. Jeg er bekymret, fordi en klike af idealister inden for klimaforskning og inden for de videnskabelige journaler har ment at målet helliger midlet. Det har fået dem til at omgås letsindigt med videnskabens grundlag og processer, fordi de mente at de var ude i et meget nobelt ærinde, nemlig at redde jorden.
Derigennem har de selvfølgeligt skadet deres egen troværdighed, men mere vigtigt videnskabens troværdighed. Hvis vi ikke kan stole på videnskaben, hvad kan vi så stole på?
I tråden i min anden blog, citerede jeg Dwight D. Eisenhowers aftrædelsestale som præsident, nemlig det afsnit som kommer efter advarslen om the Military-Industrial-Complex (som han desværre også har fået ret i jf. tiden efter 9/11):
”Yet, in holding scientific research and discovery in respect, as we should, we must also be alert to the equal and opposite danger that public policy could itself become the captive of a scientific-technological elite.”
Præsident Eisenhower så meget klart. Derfor er det også nødvendigt med vagthunde i den videnskabelige verden, fordi videnskaben både kan bruges og misbruges, og her er den tydeligvis blevet misbrugt. Videnskab og politik og personlige overbevisninger har stået i vejen for den virkelige videnskab. Og forhåbentligt er der mange som er i gang med en selvransagelse, både personligt såvel som for visse organisationer. For alt for mange er hoppet med på vognen. Ikke bare i videnskabelige cirkler, men også pressen, som jo skal være vores alle sammens vagthund.
Det er sket fordi ideen om AGW bygger på nogle sandheder og myter, som er blevet gentaget så mange gange, at de ikke behøver bevis: Mennesket sviner og derfor dør jorden og hvis man ikke er med, så er man et dårligt menneske, for vi er ude for at redde jorden. Siden er det blevet gentaget og gentaget og gentaget, oftere og oftere og oftere.
Det har resulteret i en flokadfærd, hvor de fleste bare fulgte efter alle de andre, hovedløst uden at stille sig kritisk. IDA og Ingeniøren er jo desværre glimrende eksempler på at de råt slugte limpinden, med at videnskaben er enig (et i øvrigt helt uvidenskabsligt argument) og etablerede klimakomiteer og klimaanbefalinger, ja FDB skrev om klimamadopskrifter i et nummer af Samvirke osv osv. Alle skulle med på vognen, og som en flok kvæg der bisser, fortsatte alle blindt i den udstukne retning.
Ethvert problem eller modgang byder også på nogle muligheder. Den mulighed vi har nu, er at vi kan få ryddet op den videnskabelige proces. At vi begynder at stille højere krav til kvaliteten og kvalitetstjekket af det som vi betegner som videnskab. At vi gør metoder og data fra publiceret videnskab tilgængelig i fuld udstrækning for den offentlighed som betaler for den. At videnskaben begynder at udøve selvkritik, og gør det nemmere for relevant kritik at slippe igennem, sådan at vi når en større sandhedsværdi i det vi betegner som videnskab.
Hvordan man rent praktisk kan gøre det, skal jeg ikke gøre mig klog på, men nogle har vist vejen, med at lægge resultater og metoder ud på nettet, så alle har kunne efterprøve det og alle har kunne kritisere det, AGW-tilhængere såvel som AGW-skeptikere. For sandheden består ikke i form af at man har en Ph.d. men er i argumenterne, og i åbenhed.
De her år, hvor temperaturen kategorisk nægter at stige, kan vi så passende bruge på at finde ud af hvordan klimaet rent faktisk fungerer, for det lader til at vi ved meget mindre om den sag, end nogle ville have os til at tro. Derigennem kan vi opnå virkelig indsigt i hvor problematisk CO2 er.
Samtidig kan vi fortsætte med at mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer, men gøre det i et tempo som er forsvarligt, og uden at banker tjener penge på at handle med verdens største commodity, nemlig co2 kvoter.
Vh Troels
1
