Det stadigt svindende håb
Af Poul-Henning Kamp,
mandag 23. nov 2009 kl. 11:00
Det gradvist mindre kontingent af hard-core fornægtere af sund videnskab, tager ikke imod idag, de har tømmermænd.
Hele weekenden har de festet ovre på Troels' blog over en stak emails, stjålet fra en engelsk forskergruppe.
Jeg er sikker på at de fleste af mine læsere har en hard-core kæderyger i omgangskredsen og at I har lagt mærke til hvorledes argumenterne for at fastholde denne objektivt tåbelige adfærd, er blevet mere og mere desparat og polariseret, i takt med antallet af rygere er styrtdykket.
Jeg fornæmmer samme tendens i Troels' fanklub: Der skal mindre og mindre vidnesbyrd til at udløse bombastiske udtalelser som "Klimaforandringerne er fortid - find på noget 'nyt'."
Udenfor dette hyperventilerende galimatias, står oversvømmelserne i England og Irland og den første frostfrie November i Danmark siden 1873 og mange andre konkrete håndgribelige vidnesbyrd om klimaforandringer.
Præcis som mange familier vil kigge på budgettet til Januar og opdage at der bliver en hel del mindre fest fremover, er det på tide at den vestlige verden opgiver tanken om "energy too cheap to meter" og en Thunderbird i hver garage.
Det er hård kost at sluge for et par generationer, der har været forkælet med billig fossil energi. Nogle har erkendt det, ikke så langt fra hvor jeg bor er en Hummer skiftet ud med en BlueMotion, andre klamrer sig til drømmen til det sidste og nægter at vågne op hverdagens udfordringer.
Eller som Uffe formulerede det:
Citat:
Øv, jeg troede lige at vi var blevet frelst!
Håbet er lysegrønt, fremtiden er bare grøn.
Den gang jeg var lille purk, lå nørdernes himmel åben for mig: jeg kunne blive astronaut, jeg kunne arbejde på et atomkraftværk på månen, jeg kunne flyve til og fra min bjerghytte i min personlige jet og tage på besøg i Australien på nogle få timer med en scramjet.
Bortset fra, at det kunne jeg alligevel ikke, for Populær Mekanik viste sig at være en anelse for optimistisk.
"Skuffelse" er ikke i nærheden af at beskrive, hvad jeg føler om min første, eneste og sidste karrierreplan.
Men hvis man ikke kan få den man elsker, må man elske den man får.
Computere er ikke det ringeste man kan rode med og man slipper ovenikøbet for dosimetre og grimt plastik-tøj.
Jeg er ret sikker på at den grønne bæredygtige fremtid ikke bliver kedelig for ingeniører og nørder: Tesla'er er oppe på hundrede km/h inden den gennemsnitlige benzinmotor ved om den har en turbo eller ej, og der skal produceres og flyttes enorme mængder elektricitet.
Hvem ved, måske bliver vi en dag desparate nok til at bygge atomkraftværker ved Kyndby eller at inddæmme Østersøen ?
Så drop det fossile tudefjæs og nyd istedet at vi lever i interessante tider...
phkPS: COP15 topmødet starter om 1.2 mio sekunder.
8
