FDM om bilparken til topmødet: En skændsel for Danmark
De miljørigtige superbiler, som skal transportere verdens spidser rundt i København, er kun i landet under selve klimatopmødet. Ellers gør de danske afgifter dem ubetalelige, og det får FDM helt op i det røde felt.
Multimedia
Galleri:
Se sponsorbilerne til klimatopmødet
Fakta
Læs også
-
Forsinket roadpricing spænder ben for de mest miljørigtige biler
Læs mere om
Brintbiler, hybridbiler, biler, der er ombygget til at køre langt på literen, og biler, som kører på 85 procent bioethanol.
København bliver et showroom for miljøvenlig bilteknologi, når statsledere fra hele verden valfarter til den danske hovedstad for at klinke skårene i de strandede klimaforhandlinger i starten af december.
Og danskerne skal skynde sig, hvis de for eksempel vil have et glimt af de to brintbiler, som Mercedes har lovet at stille med. Så snart VIP'erne har sat sig til rette i flysædet, forsvinder bilerne ud af landet igen.
»Bilerne er kun på fransk visit, fordi de danske afgifter gør dem så dyre, at danskerne ikke har råd til at købe dem,« fastslår chefkonsulent Torben Lund Kudsk fra bilistorganisationen FDM.
Han kalder det en skændsel, at danskerne kun får lov til at stifte bekendtskab med moderne bilteknologi under et topmøde, mens vi samtidig udstiller for statslederne, at vi har en af den vestlige verdens ældste og mest forurenende bilparker.
FDM mener, at Danmark med det samme bør indføre nye afgifter, der sikrer miljørigtig teknologi på dansk asfalt, også når der ikke er topmøde i byen.
Mellem de transporttiltag, der møder topmødedeltagerne, er, at de benzindrevne topmødebiler kører med ethanol brygget af halm fra Dong-selskabet Inbicon i tanken. Desuden er Københavns Kommune klar til at fremvise sin nye brinttankstation og sine Think-elbiler med indbyggede brændselsceller.







