/elektronik

Ny fjernbetjening uden batterier får energi fra tryk på tasterne

Fjernsynszapning er faktisk så energikrævende, at japanske NEC har udviklet en fjernbetjening uden batterier, der alene lever af trykket fra tasterne.

Af Mads Ølholm, fredag 20. nov 2009 kl. 11:55

Japanske NEC har nu fremvist en fjernbetjening, der fungerer uden batterier. Fjernbetjeningen anvender, foruden teknologi fra NEC, også komponenter fra Soundpower.

Fjernbetjeningen opsamler energi fra de enkelte knapper, når de aktiveres, hvilket giver effekt nok til at drive den infrarøde sender.

NEC arbejder på at forvandle prototypen til et endeligt produkt, som forventes på markedet i 2011.

Soundpower arbejder på lignende initiativer, hvor bevægelser også på længere sigt skal kunne holde liv i blandt andet mobiltelefoner, men her er udfordringen meget større, da effektforbruget ligger i en helt anden klasse.

Hvis det lykkes NEC at konvertere prototypen til et egentligt produkt, kan vi således se frem til aldrig mere at skulle skifte batterier på fjernbetjeningen – eller banke den hårdt i bordet for at få lidt mere energi ud af de næsten afladede batterier.



20. nov 2009 kl 14:15

Claus Hillker

– eller banke den hårdt i bordet for at få lidt mere energi ud af de næsten afladede batterier.

– eller banke den hårdt i bordet for at få lidt mere energi ud af de næsten afladede batterier.

Virker det rent faktisk?, eller kommer man bare af med frustrationerne over at skulle skaffe nye batterier ??


20. nov 2009 kl 14:26

Jens Madsen

Re: – eller banke den hårdt i bordet for at få lidt mere energi ud af de næsten afladede batterier.

Fjenbetjeninger bruger meget lidt strøm - det er primært batteriets selvafladning, der er årsag til batteriernes afladning. Havde man brugt LiOn batterier, med lav selvafladning, havde de sandsynligvis kunnet holde 20 år. Mange normale typer LiOn batterier, har en levetid på 20 år, fra produktionsdatoen.

Nogle typer RF fjernbetjeninger, anvender endog meget mindre strøm, end IR fjernbetjeningerne.


20. nov 2009 kl 15:42

Dennis Jacobsen

RE: - eller banke den hårdt i bordet.

Du behøver ikke at banke fjernbetjeningen i bordet. Du kan også opnå lidt længere batteritid ved at tage batteridækslet af og dreje batterierne lidt. Det giver bedre kontakt til terminalerne. Og mon ikke det er dét der gør det?


23. nov 2009 kl 13:09

Henning Eilersen

Nyhed ???

For mange år siden, har der været TV med batteriløse fjernbetjeninger, så det er ikke nyt. Måske virkemåden.


24. nov 2009 kl 08:22

Erik Kristiansen

Re: Nyhed ???

For mange år siden, har der været TV med batteriløse fjernbetjeninger, så det er ikke nyt. Måske virkemåden.

Men da snublede man i ledningen...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.