Energibesparende luftskibe skal indtage Arktis
De sidste fem kilometer kan være lige så dyre som de første 2.000, når gods skal fragtes til byggepladser i øde egne. Men et nyt luftskib vil ændre på det regnestykke.
Skyhook skal efter planen gå i luften med sin første last i 2014. Ballonens heliumindhold bører selve luftskibets egenvægt - lasten bæres af de fire helikopterrotorer, der på illustrationen her roterer og derfor kun skimtes svagt. Fremdriften leveres af traditionelle propeller, der ses foran på skibet. (Illustration: Boeing/Joe Naujokas)
Læs også
Læs mere om
I takt med at isen smelter, vokser interessen for at udforske og indtage de dele af Arktis, der kan rumme store uudvundne reserver af gas, olie, mineraler og metaller.
Men før man overhovedet kan begynde at udforske og udvinde naturrigdommene, skal man have transporteret sig selv og sit udstyr hen til dem - og det er ikke nemt, når der hverken er veje, togspor, havne eller lufthavne. Alt må flyves ind med helikopter, og det er en bekostelig affære, både for pengepungen og miljøet.
Løsningen på det problem er luftskibe, mener det canadiske selskab SkyHook International Inc., der har udviklet SkyHook JHL-40 specielt til transport af sværgods i de arktiske egne. SkyHook arbejder sammen med flyproducenten Boing om at færdigudvikle fartøjet, så det kan komme i luften i 2014.
Luftskibets væsentligste fortrin er, at det bruger 10 procent mindre brændstof til at transportere samme mængder sværgods som de helikoptere, der i dag bruges til at flyve gods ind til isoleret beliggende arbejds- og byggepladser.
JHL-40 adskiller sig fra andre forsøg på at konstruere luftskibe til godstransport ved, at ballonens indhold af helium er afpasset til kun at holde selve fartøjet og dets medbragte brændstof oppe. Lasten løftes af fire rotorer, og JHL-40 undgår dermed problemet med at have alt for stor opdrift, når lasten er afleveret.
»Luftskibstransport af store mængder tungt udstyr i forbindelse med mineralefterforskning synes i mine øjne at være en stor besparelsesmulighed, da transport af gods og mandskab med helikopter er meget omkostningskrævende og udgør en stor del af et efterforskningsprojekt. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at kvaliteten og sikkerheden er den samme som ved de traditionelle transportmidler,« mener administrerende direktør i Nunaoil, Grønlands nationale olieselskab, Hans Kristian Olsen.
Mange selskaber i Arktis benytter sig af helikoptere, når der hverken er veje, havne eller lufthavne til fragt af udstyr og personale. Ved større anlægsarbejder må man anlægge en vej eller en landingsbane for at give plads til transportfly. Det tager tid, koster penge og belaster miljøet.
Ifølge udviklerne kan det nye luftskib løfte dobbelt så meget gods som en MI-26 helikopter, der er verdens pt. største helikopter - helt præcist forventes det at kunne lette med 40 ton fragt og tilbagelægge 200 sømil (cirka 370 km) uden at skulle gå ned for at tanke op.
Ifølge direktør i SkyHook International, Pete Jess, der tidligere har været helikopterpilot for olieselskaber i Arktis, har det 90 meter lange luftskib lige så mange hestekræfter som en isbryder og kan betragtes som en flyvende slæbebåd.
På Grønland kender Nunaoils direktør godt til transportproblemerne på grund af manglende infrastruktur. Ofte er det lige så dyrt at fragte gods de sidste fem kilometer som de første 2.000 km.
»Behovet for transport er stigende, da det bliver mere og mere almindeligt at anlægge for eksempel vandkraftværker og miner,« siger Hans Kristian Olsen.
