Regnskoven som naturlig kapital. Koralrevet som serviceudbyder, og mangroven som sikkerhedspolitisk ressource.

Vi skal til at tænke på naturen med et helt nyt ordforråd, hvis det står til folkene bag en ny rapport om biodiversitet, der udkom i fredags.

Inspireret af Sir Nicholas Sterns rapport "The Economics of Climate Change" - der for tre år siden satte kontante prisskilte på klimaforandringerne og for alvor accelererede den globale klimakamp - har en ekspertgruppe, nedsat og finansieret af EU, FN, Tyskland, Storbritannien og Norge, siden 2007 forsøgt at gøre det samme for biodiversitet under navnet TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity).

Pavan Sukhdev, leder af TEEB og højtrangerende økonom i Deutsche Bank, kritiserer den dominerende økonomiske model for at være forbrugsorienteret, produktionsdrevet og for at måle sin succes på bruttonationalprodukt, hvilket gør gratis fælles goder til en helt usynlig størrelse for beslutningstagere.

»Beslutningstagere er nødt til at anerkende, at naturskabt kapital er lige så værdifuld som menneskeskabt kapital. Ellers fortsætter vi med at køre vores natur i sænk uden at forstå værdien af det, vi mister,« siger Pavan Sukhdev.

TEEB har gennemgået 1.100 forskningsprojekter fra forskellige lande med forskellige økosystemer at tage højde for. Uanset hvordan man vender og drejer tallene, giver cost-benefit-analyserne af beskyttede naturområder ifølge Pavan Sukhdev konsekvent overskud.

»Om det er 25:1 eller 100:1, så kan vi med stor sikkerhed sige, at der er en solid gevinst ved at investere i beskyttede naturområder,« siger han.

Rapporten er særligt henvendt til politikere og embedsmænd og indeholder en række anbefalinger.

I særdeleshed bør man omlægge diverse statsstøtteordninger, der ifølge rapporten beløber sig til en billion dollars om året - eller en procent af det globale bruttonationalprodukt - så pengene ikke går til landbrug, fiskeri, kulkraft og andre sektorer, der er direkte skadelige for økosystemerne. I stedet bør man investere i naturbeskyttelse og grøn infrastruktur.

Men først og fremmest håber Pavan Sukhdev på en klimaaftale i København næste måned, der prioriterer verdens skove gennem den såkaldte REDD-plan (Reduced Emissions from Deforestation and Forest Degradation).

En investering på mindre end 33 milliarder dollars om året kan ifølge TEEB-raporten give udviklingslandene mulighed for at beskytte deres skove og vil kunne halvere skovrydningen pr. 2030, hvilket vil skære op til 2,7 gigaton CO2 af de årlige udledninger. På længere sigt vil det give en indtjening på omtrent 3,7 billioner dollars i form af færre og mildere klimaforandringer.

På WWF's EU-kontor i Bruxelles vækker TEEB's arbejde begejstring og optimisme.

»I WWF har vi arbejdet på at finde en økonomisk tilgang til biodiversitet siden 1993, så vi kan kun bifalde, at den første konkrete rapport nu er på gaden,« siger Tony Long, direktør for WWF's EU-kontor i Bruxelles.

Han vurderer, at gennembruddet for alvor kom med EU's biodiversitetskonference i Athen i april i år.

»Virksomheder og industri var mødt talstærkt frem, og jeg er blevet fortalt, at Barroso (EU-Kommissionens formand, red.) var meget imponeret. I særdeleshed over miljøkommissær Dimas' meget modige løfte om at prioritere biodiversitet lige så højt som klima,« siger Tony Long.

Miljøkommissær Stavros Dimas gentog sit løfte i forbindelse med, at rapporten udkom fredag. Han når dog næppe at gøre meget, før den nuværende kommissions forventede afgang i starten af 2010. Men FN har udnævnt 2010 til at stå i biodiversitetens tegn, og med endnu tre forventede rapporter fra TEEB og diverse møder om emnet blandt statsledere i FN-regi, er stemningen hos WWF optimistisk.

Begejstringen er dog ikke udelt hos Friends of the Earth, verdens største internationale sammenslutning af miljøorganisationer.

»TEEB-rapporten repræsenterer en ny, interessant og vigtig tilgang til biodiversitet. Men man risikerer, at der bliver sat prisskilt på den del af naturen, hvor det er let at gøre, mens resten bliver glemt. Og så er der fare for, at de økonomiske incitamenter til at beskytte naturen får den stik modsatte effekt. Hvis definitionen af regnskov i REDD bliver for åben, risikerer vi at se industrien få statsstøtte til deres plantager,« siger Friedrich Wulf, kampagnekoordinator for biodiversitet hos Friends of the Earth Europe.