Danmark halter langt efter udlandet, når det gælder bæredygtig byudvikling. Nye og renoverede bydele er skudt op i raketfart de seneste fem år, blandt andet i Odense, Århus, København og Ørestad, men arkitekter, ingeniører og bygherrer har ladet hånt om at sikre bæredygtighed i form af for eksempel ultralavt energiforbrug, mindre pendling og biogasproduktion af eget affald.

»De markante projekter har vi ikke mange af herhjemme. Når folk for eksempel kommer til København for at se Ørestaden, sender vi dem til Malmø i stedet,« siger seniorkonsulent Lars Gemzøe, Gehl Architects.

Bydelen Västre Hamnen i Malmø har vakt international opmærksomhed, blandt andet fordi den får al sin energi fra vedvarende energikilder, genbruger affaldet til biogas og anvender avanceret teknologi til at sikre et meget lavt energiforbrug på kun 105 kWh pr. kvadratmeter pr. år.

Indtrykket af København er stik modsat. Richard Bengtsson, der er projektleder i Västre Hamnen, føler sig sat tilbage til 1970'erne, når han kommer til Ørestad.

»Ørestaden er forfærdelig. Det er selve planlægningen, der er gået helt galt,« siger han.

Miljøagentur: Danmark bagud med byplanlægning
Der findes ikke en samlet opgørelse af, hvor langt man er med bæredygtig byudvikling internationalt, men ud af 18 ambitiøse projekter i forskellige EU-lande, som er omtalt i en ny rapport fra EU's miljøagentur, kan Danmark kun prale af sine mange cyklister.

»Danmark er langt fremme på blød trafik, men sammenhængen i byplanlægningen mangler stadig,« siger Lars Gemzøe.

Ingeniør og projektleder Reto H. Hummelshøj, Cowi, der arbejder med bæredygtighed i byggeriet, er enig.

»Bæredygtighed har ikke tidligere været tilstrækkeligt på dagsordenen. De nye bydele er mest blevet planlagt ud fra økonomiske betragtninger,« siger han.

Det er ikke nok at lave grønne tage, CO2-neutrale bygninger og regnvandsopsamling, hvis man samtidig kører i bil på arbejde, eller når man skal købe ind. Derfor er det vigtigt at få blandet erhverv og boliger, som folk ikke søger væk fra, lyder det fra ingeniøren.

»Hvis folk arbejder hjemme eller lokalt, sparer man transport, men det kræver, at den sociale dimension er på plads. Det karakteristiske ved bymiljøer, der fungerer, er, at de enkelte bygninger har blandede funktioner; for eksempel butikker i stueetagen, erhverv på første sal og boliger øverst,« siger Reto H. Hummelshøj.

Ingen målbare mål for bæredygtighed
Både Odense, Århus og København har nye bydele på vej, som på papiret skal være bæredygtige. Men de målbare mål udebliver. Ud af 15 målsætninger i Odenses nye kommuneplan 2009-2021 er der kun et målbart krav til genvinding af regnvand. I Århus er der heller ikke opstillet faste energi- og miljøkrav til byudviklingen på godsbanearealet.

En undtagelse fra tendensen kan blive de nye bydele på Carlsberggrunden i Valby og Københavns Nordhavn, der skal stå klar i henholdsvis 2035 og 2050. Her er der for eksempel et mål om, at der kun må være fem minutter til fods til institutioner, arbejdspladser og forretninger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommunerne eller KL. Men eksperterne mener, at der skal stilles tydelige krav til bygherrerne. Ellers kommer der ikke gang i den bæredygtige byudvikling.

»Kommunerne skal definere kravene, og de skal være målbare og skærpede,« siger Lone Wiggers, der er arkitekt og partner i arkitektfirmaet C.F. Møller.