Ekspert til læserne om CO2-lagring: Første demonstrationsanlæg i drift før 2020
Rensning og lagring af CO2 kan gøre kul- og naturgaskraftværker CO2-neutrale. Professor Kim Dam-Johansen fra Institut for Kemiteknik på DTU skrev i svar til Ingeniørens læsere den 23. november, at de første De første demonstrationsanlæg formentlig kan være i drift før år 2020.
Frem til mandag eftermiddag kan du stille spørgsmål om CO2-rensning og -lagring til Kim Dahl-Johansen, professor og institutdirektør på DTU Kemiteknik.
Multimedia
Infografik:
Sådan renses CO2 ud af røggassen
Fakta
Læs også
Læs mere om
Hvordan vil forskerne gøre teknologien til at rense og deponere CO2 fra kraftværkernes røggasser rentabel? Professor Kim Dam-Johansen fra Institut for Kemiteknik på DTU svarede den 23. november på spørgsmål om CCS (Carbon Capture and Storage).
Australien, Canada og USA har sat turbo på udviklingen af teknologier til at rense og deponere CO2. De betragter det som den eneste måde at sikre en klimavenlig energiforsyning, hvis de fortsat skal fyre med kul, som landene fortsat er afhængige af.
I Europa går det trægere med at udvikle teknologierne til CO2-rensning og -lagring, der også betegnes CCS (Carbon Capture and Storage), og processen er fortsat meget omkostningstung.
Kim Dam-Johansen skrev blandt andet, at de første demonstrationsanlæg formentlig kan være i drift før år 2020.
Læs alle Kim Dam-Johansens svar nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Kim Dam Johansen
Esben Hansen
Hej Kim.
Hvad er mest energikrævende Oxy-fuel eller at absorbere CO2 i amine? Umiddelbart er der et affaldsproblem med nedbrudt amine i den ene process. Den koster også noget.
Kim Dam Johansen
Der er en række udfordringer både med oxyfuel-processen og med post-combustion processen.
Hovedudfordringer i post-combustion processen omfatter bl.a. energiforbruget ved at uddrive og hermed opkoncentrere CO2 – og som du skriver – nedbrydning af absorbenten – bl.a. igennem irreversibel reaktion med svovloxider.
Hovedudfordringer for oxyfuel-processen omfatter bl.a. energiforbruget ved produktion af næsten ren oxygen samt indtrængning af ”falsk” luft i fyringsprocessen, hvorved røggassen fortyndes med kvælstof.
Thomas Vesth
Hej Kim, her lidt spørgsmål
1. Kan man garantere, at lagret holder tæt?
2. Hvad renser man ellers ud ved processen, hvad er udslippet af partikler mv.
3. Hvad koster anlægget.
4 Hvad koster det i energi, hvilken type energi anvendes.
5 En rimelig realistisk tidsplan for færdigudvikling.
Kim Dam Johansen
1. Der arbejdes intensivt på at finde de bedst mulige lagringssteder for CO2 og samtidig med metoder til at overvåge lagre mht tæthed. Mindre og ubetydelige udsivninger vil formentlig altid forekomme.
2. I såvel post-combustion som i oxyfuel- processerne vil man også rense røggassen for SO2, NOx, partikler etc.
3. Anlæggene er ganske dyre - og prisen på den producerede elektricitet (før afgifter) vil forøges væsentligt. Der findes en række estimater for priforøgelsen - et godt gæt er omkring 50% - med en faldende tendens igennem erfaringsopbygning.
4. Energiforbruget i processerne modsvarer et fald i el-virkningsgrad på formentlig 5-10 % point.
5. De første demonstrationsanlæg vil formentlig kunne være i drift før år 2020 - med en hurtig udvikling herefter.
Jeppe Andersen
Hej
Jeg kender desværre ikke det store til teknologien bag rensningen af CO2, og vil derfor meget gerne vide, om man også er istand til at fjerne de andre skadlige partikler og gasser fra afbrændingen af de fossille brændsler.
Mvh Jeppe
Kim Dam Johansen
Ja - processerne under udvikling til CO2 rensning vil samtidig sikre rensning for andre skadelige emissioner som NOx, SO2, partikler, osv.
Thomas Visby
Hvad er omkostningen ved CCS set i forhold til den nuværende udgift pr. kWh, og hvorledes sikrer man, at CO2-en forbliver i undergrunden? Er den flydende under trykket?
Kim Dam Johansen
Et godt gæt på prisforøgelsen for elektricitet (før afgift) ligger på 50 %.
Lagre skal udvælges med så tryk og temperaturforhold sikrer at CO2 er flydende (CO2 kritiske punkt er 31,1 gr. C, 72,8 atm).
Jakob Haahr Petersen
Hvorfor er der så lidt fokus på CCS-teknologiens potentiale i industrien? I visse industrier (olierafinaderier, ammoniakfabrikker, stålværker) er biproduktet jo en meget koncentreret CO2-gas, hvilket vel burde gøre CO2 indfangningen langt enklere og billigere sammenlignet med kul- og gaskraftværker?
Kim Dam Johansen
Der er en betydelig fokus på CO2 også fra andre industrier end kraftværker - og der er nye processer under udvikling der med stor fordel kombinerer CO2 rensning på f.eks. kraftværker og cementanlæg.
Søren Hansen
Hej Kim,
Når man har en oprenset CO2 er det så ikke mere oplagt at opfatte den som en råvare fremfor at deponere den? Eller er indholdt af andre affaldsstoffer for stort?
Kim Dam Johansen
Man kan godt opfatte oprenset CO2 som en råvare til brug i andre processer. Problemet er blot at mængderne er så store, at lagring vil være nødvendig.
Søren Holst Kjærsgård
Hvilke konsoliderede tal kan der gives for energiforbrug til isolering, komprimereing og lagring af kuldioxid.
Avedøreværket nævner på sin hjemmeside, at man har en evirkningsgrad på 48% (formentlig brutto, dvs. før elværket har taget den del, der skal anvendes til kulmøller, tranportbånd, blæsere, fødepumper mv.?) og en varmevikrningsgrad (Fjernvarme) på 46%.
1. Hvordan ville disse tal se ud efter isolering, kompression og transport af kuldioxiden.
2. Hvor meget ekstra kuldioxid vil udledes ved brydning og transport af den ekstra kulmængde, der skulle indfyres for at opnå samme el- og varmeproduktion?
Kim Dam Johansen
Et godt gæt er at elvirkningsgraden vil falde ca. 10 % point. - Dog formentlig noget mindre efterhånden som processerne modnes.
