Fedt billede :)
Det er bare så fedt det billed af Kristian iført briller og dukken, der hænger ned fra kranen.
Man kommer helt til at tænke på Frankenstein :-D
Der mangler kun en dyb diabolsk latter i baggrunden.
Martin.
Det har været en fantastisk onsdag i Copenhagen Suborbitals´ rumskibsafdeling.
Lige nu, her kl 14.37, sidder jeg her godt klam og svedig inde på vores kontor, efter 6 lange timer inde i rumskibet, med lamper og svejseflamme. Det bliver en anelse lunt, i så bette et kammer.
Grunden til at jeg lå derinde, var ikke ligesom i mandag at tage en powernap, men endeligt at få fastmonteret sædet, så det sidder placeret korrekt i sin længdeakse, og præcis i center. Det er nu gjort. 
Vores testdukke er blevet hængt op i en kran, for den er ganske enkelt umuligt at håndtere. Der hænger han så fint og sover, med sin nye 4-punkts sele, som jeg erhvervede mig i går. Den skal snart placeres i sædet, hvor der er gjort klar til seletøjet, så astronauten kan sidde godt fast, men også nemt komme ude, med selens quick release system, som er placeret på maven.

I dag kom også en bunke visco-elastisk skum også kaldet memory shape foam. Det skal jeg bruge til at opbygge den endelig tilpasning til dukken i rumskibs-sædets konstruktion.
På fredag komme der 25 dele, som bliver den nye bundsektion til rumskibet, indeholdende faldskærme, RCS og seperation til HEAT-1X. Jeg forventer at den er samlet og klar til at komme på Tycho Brahe, i løbet af en uges tid.
Dagens korrespondance i CS:
Kristian til Peter via SMS: "Jeg kan ikke lige tage telefonen. Jeg ligger inde i rumskibet"
Peter til Kristian via SMS: "Jeg står i ubåden. Hvem er mest sær?"
Mvh
Kristian von Bengtson
Det er bare så fedt det billed af Kristian iført briller og dukken, der hænger ned fra kranen.
Man kommer helt til at tænke på Frankenstein :-D
Der mangler kun en dyb diabolsk latter i baggrunden.
Martin.
20. nov 2009 kl 03:23
Ja var lige inde på netsiden og se, den raket motor var imponerende.. fik i klager fra naboer :)
Håber dog ikke du laver en bemandet flyvning første gang ? eller
20. nov 2009 kl 10:58
Spændende læsning, som altid!
Jeg har et spørgsmål:
Hvorfor ikke benytte en 5-punkts sele, som i et kunstflyvningsfly, når der nu netop ikke er plads til at astronauten (hedder det også dét i suborbital?) kan ligge ned? Det må være meget lettere at sikre komforten under g-påvirkning for rumskibsføreren med en 5-punkts sele.
21. nov 2009 kl 09:03
Bjarne Jensen:
Det må være meget lettere at sikre komforten under g-påvirkning for rumskibsføreren med en 5-punkts sele.
Det har været sjovt at følge projectet helt fra starten og se det tage form, der burde laves en dokumentar. :)
Jeg kan glæde med at CS følges af en dokumentarfortograf som forsøger at være med på sidelinjen. Hans mål er en biografdokumentar. Den følher processen fra start til vi har givet vores første astronaut sin rumtur...
Om det kommer så vidt - afhænger af mange ting. Som det ser ud lige nu har vi fundet en arbejdstakt hvor det skrider støt frem - og hvor vi eksisterer i en steady state tilstand. Det er dog kun muligt så længe det vi laver er tilstrækkeligt interessant til at vi kan financiere det gennem sponsorer og foredrag.
Foredrag for virksomheder er vigtige for os, det giver en god kontaktflade og kan - helt basalt betale huslejen i på vores raketfabrik HAB.
Peter Madsen
Personen bærer en faldskærm, der sidder godt fast på kroppen. Selve skærme (en forholdsvis hård klods) sidder under bagdelen og fungerer som stopklods i sædet. Den benyttes (foruden faldskærmsfunktionen) til at sikrer at personen ikke kan rykkes ned i sædet under opsendelse. Derfor er det faktisk ikke muligt at benytte en 5. sele, mellem benene. Og, som Foldager skriver, vurderes det heller ikke som nødvendigt.
Som opfølgning på dette blogindlæg kan jeg også fortælle at alle dele til sektionen med skærme/RCS/seperation, kom igår fredag som forventet. Disse delen kommer under kærlig behandling på mandag...
Kristian von Bengtson