DSB løj for at standse kritiske journalister
Gentagne gange har DSB chikaneret og truet journalister, som skriver kritisk om DSB. Det er også gået ud over en journalist fra Ingeniøren
Læs også
-
Aalborg-professor fik ret – DSB kunne ikke tackle togcomputer
-
Italienerne skal alligevel lappe IC4-togets fejlramte computer
-
Rejsekort ligner ny IC4-skandale: Nu udskydes projektet igen
-
Pløjemarks-stationen ved Køge: Den næste Høje Tåstrup-fiasko
-
Prestige-jernbanens eneste station: En pløjemark fem kilometer fra Køge
Læs mere om
Dokumentation
Da en journalist fra Danmarks Radio (DR) i begyndelsen september henvender sig til DSB for at få en forklaring på indholdet i nogle fortrolige papirer, sætter han en kædereaktion af spin, trusler og løgn i gang. Det skriver fagbladet Journalisten, som kan fortælle om flere eksempler på journalister, der er blevet chikaneret af DSB, blandt andet Birgitte Marfelt, journalist på Ingeniøren.
De fortrolige papirer afslører ifølge DR, at DSB har givet et konkurrenceforvridende lavt bud på Øresundsudbudet, her under Kystbanen, og nu vil journalisten gerne have et svar fra DSB.
Det kommer også, men ikke i form af en kommentar til artiklen. I stedet modtager DR et brev fra DSB’s kommunikationschef og chefjurist, som gør opmærksom på, at DSB vil gå til domstolene og kræve erstatning for tab, hvis historien kommer frem.
DR’s chef for Nyhedsafdelingen Ulrik Haagerup melder tilbage, at han finder det helt uacceptabelt at true med et sagsanlæg, men her stopper det ikke.
I mellemtiden har adm.dir. i DSB Søren Eriksen ifølge Journalistens kilder kontaktet generaldirektør i DR Kenneth Plummer for at fortælle, at den pågældende freelance journalist, der står bag researchen, bliver lønnet af DSB’s største konkurrent, Arriva.
En påstand, som freelance journalisten, Lars Abild, pure afviser, og som DSB ikke ser sig i stand til at dokumentere. DSB spreder nu i stedet rygtet, at journalisten er blevet fyret fra Berlingske Tidende, fordi DSB har klaget over ham. Men heller ikke den påstand holder vand. Lars Abild gik frivilligt med ni måneders løn ’og tak for min indsats af Berlingskes chefredaktion,’ som han siger til Journalisten.
Birgitte Marfelt har som journalist på Ingeniøren dækket DSB siden 1993 og er forfatter til bogen, Omveje til nutiden – historien bag DSB’. Også hun har oplevet at blive hængt ud af DSB, skriver Journalisten - tilmed på ing.dk, hvor souschef i DSB Kommunikation Claus Dithmer har anklaget hende for ’på løgnagtig maner at forsøge at gøre DSB ansvarlig for IC4-skandalen’.
Et udfald, som han ifølge Journalisten senere fortryder:
»Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gerne. Der flyver nogle finker af panden. Ordvalget er ikke heldigt.«
Ifølge Journalisten er retræten velbegrundet. ’For Claus Dithmers indlæg har hængt til skræk og advarsel på informationsgangen hos DSB’ som et eksempel på, hvordan DSB ikke skal kommunikere i det offentlige rum.
Senere meddeler DSB, at de ikke vil tale med Birgitte Marfelt, fordi hun ’bevidst fordrejer tingene’. Det betød, at alle spørgsmål skulle sendes skriftligt, og at hun kun modtog skriftlige svar.
I historien om de fortrolige papirer, som satte gang i researcharbejdet hos DR, fik DSB succes med sin offensive strategi. Og man kan jo ikke bebrejde virksomhederne, at de gør sig umage, siger DSB’s kommunikationschef Anna Vinding til Journalisten:
»Så må medierne jo tage deres forholdsregler, så de kan lave ordentlig journalistik.«
Foreløbig har DR’s kritiske historie om DSB i hvert fald ikke været bragt. ’Måske fordi den ikke holder. Måske fordi stationen mangler ressourcer til at løfte researchen med DSB som modstander,’ konkluderer Journalisten.
