Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser enhver tale om, at Danmark skal trække sig fra fusionsreaktoren Iter i Sydfrankrig, selv om den ser ud til at give os en ekstraregning på en halv milliard kroner.

»Nok betaler vi til det, men der er gode muligheder for, at der kommer ordrer tilbage til Danmark. De store projekter, som man knap kan se endemålet for ved igangsætningen, genererer en masse aktiviteter og et højt vidensniveau. Det er på alle måder interessant, så jeg vil ikke være med til at lave en exitstrategi,« fastslog Helge Sander i går, onsdag.

Bemærkningerne faldt, efter ministeren havde overstået et hastemøde indkaldt af en opposition, der er langt fra lige så mildt stemt over for ekstraregningen.

»Vi har hårdt brug for, at EU’s begrænsede forskningsmidler smides i det, der med sikkerhed kan give os noget, der kan skaffe os ud af de fossile brændsler inden for de næste årtier. Hvorfor opfinde Solen på Jorden, når man kan bruge solenergien direkte,« konkluderede SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, efter mødet.

Hun opfordrede til at diskutere en exitstrategi.

»Det vil ikke være fornuftigt at diskutere en exitstrategi nu. Formelt er der ikke meget at gøre nu, men der kommer flere lejligheder både ud fra økonomisk vinkel og ud fra tidshorisonten,« forudser Helge Sander.

»Teoretisk kan et enkelt medlemsland blokere for en fortsættelse af Iter efter 2011, men i lyset af deltagerkredsens bredde må det vurderes at være politisk vanskeligt,« vurderede han.

Hovedparten af udgifterne går til industrien
Hovedparten af udgifterne til Iter går til industrikontrakter, understreger Helge Sander. Ti procent af Iters budget udbydes på verdensplan, og hovedparten af det europæiske bidrag til projektet udbydes til europæiske virksomheder.

Danske virksomheder kan derfor deltage i udbud om opgaver til Iter under hele konstruktionsfasen, ikke mindst i form af udvikling inden for effektelektronik, instrumentering, materiale-, magnet- og robotteknologier, bearbejdning, software, design, konstruktion, udviklingsarbejde, ingeniørarbejde og infrastruktur, opremsede videnskabsministeren.

»Forventes på lang sigt at kunne bidrage væsentlig til verdens energiforsyning«
Han fremhævede, at der er behov for alle de energikilder, der kan skaffes, for at mætte det energibehov om 20-30-40-50 år.

»Det er en misforståelse, at Iter skulle være et atomkraftprogram. Iter er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på langt sigt forventes at kunne bidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul og olie,« sagde han.

»I modsætning til traditionel kernekraft vil energiproduktion ved fusion i givet fald være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil kun være ubetydelige risici forbundet med det,« tilføjede han.

Den grundlæggende Iter-reaktor i sydfranske Cadarache skulle være klar i 2018 og den endelige udgave færdig i 2026, men EU ønsker at udskyde projektet to år. Det skyldes ikke budgetteknik, men en urealistisk tidsplan for levering af centrale dele til Iter tidligt i forløbet, fremgår det af Helge Sanders redegørelse.

Denne tidsforskydning skal Iter-Styrelsesrådet drøfte i morgen, fredag. På dagsordenen er også det endelige design og tidsfrister for de forskellige leveringer til konstruktionen af Iter i Sydfrankrig. EU-kommissionen repræsenterer alle medlemslande i styrelsesrådet, men Helge Sander og hans ministerkolleger kræver en effektiv projektledelse og kontrol med omkostningerne samt en realistisk tidsplanlægning.

Har Danmark allerede sagt ja?
Sammen med Kim Mortensen (S) og Per Clausen (EL) borede Anne Grete Holmsgaard på mødet i Folketingets Europaudvalg i, om Danmark i realiteten har givet tilsagn om at deltage i budgetforøgelsen på 125 procent på det uformelle ministermøde i Umeå. Det uformelle ved sådanne ministerseminarer består i, at der ikke træffes formelle beslutninger.

»Der er ikke truffet beslutninger om tilførsel af øgede midler til Iter. Spørgsmålet skal nok komme op senere,« svarede videnskabsministeren.

Han lovede Anne Grete Holmsgaard (SF) et notat om sin – dvs. ministeriets viden – om Iter-punktet på et uformelle ministerrådsmøde i Umeå den 16. oktober.

Anne Grete Holmsgaard kritiserede nemlig, at Helge Sander ikke forinden inddrog europaudvalget vedrørende budgetoverskridelsen.

Helge Sander orienterer i januar folketingspolitikere om det EU's kommende forskningsprogram, det såkaldt 8. rammeprogram, og han agter at tage Iter med ved den lejlighed.